For indbyggerne i de fem lande i Centralasien, som engang var en del af Sovjetunionen, er Europa ikke langt væk – i hvert fald ikke mentalt. For her går mange af indbyggerne rundt og føler sig som europæere, selvom verdensatlaset siger, at de altså bor i Asien.
Men Europa har ikke åbnet døren, når de fem lande har banket på, og det kan der være mange årsager til. I hvert fald har den lukkede dør ifølge denne uges gæst i podcasten Højtryk ført til, at landene i større og større grad vender sig mod Kina for at få adgang til de materielle og samfundsmæssige goder, som de med længsel har set mod Europa efter.
Serie: EU’s globale skæbneår
Splid i USA, konflikt i Ukraine og Mellemøsten, klimakrise, et opstigende Kina og et langt større modspil fra det Globale Syd.
Mens de udenrigspolitiske udfordringer står i kø, prøver EU at finde sin rolle i verden.
I denne serie, som er støttet af Europa-Nævnet, undersøger Globalnyt unionens fremtid på den globale scene.
Dermed ser det ud til, at Europa har forpasset muligheden for et endnu tættere samarbejde med de fem lande.
Gæsten er Charlotte Flindt Pedersen, som er direktør i Udenrigspolitisk selskab. Hun er også en af vores fremmeste kendere af landene i det tidligere Sovjetunionen – herunder Kasakhstan, Kirgisistan, Tadsjikistan, Turkmenistan og Usbekistan, de fem centralasiatiske lande, som vi denne gang zoomer ind på.
Landene blev selvstændige i 1991 og havde aldrig prøvet det før, så det går faktisk meget godt for dem, mener Charlotte Flindt Pedersen. Hun påpeger blandt andet, at de er gode til at navigere i deres nabolag med de store naboer Rusland og Kina og i verden generelt.
