Få har betydet så meget for samarbejdet mellem to lande, som Kalifa Ouattara for forholdene mellem Danmark og Burkina Faso. Og det har vel at mærke været uden at besætte store stillinger i et af landene. Kun få har forholdt sig til Kalifa Ouattara uden at møde ham personligt. Mødet med dette hjertevarme, lattermilde, ansvarlige menneske har til gengæld for de fleste ført til, at de aldrig glemmer ham.
Kalifa Ouattara var en ung underofficer i det burkinske luftvåben, da han under revolutionen i 1980’erne blev den første præfekt (en slags regeringsudnævnt borgmester) i den lille provinsby Oursi. Betydningen af hans post blev understreget af hans overordnede, da han blev mindet om, at Oursi ligger ganske tæt på grænserne til både Mali og Niger.
Her mødte jeg ham sammen med Kjeld Ammundsen fra Danmarks Radio i 1986, da vi lavede research på en dansk tv-film. Også det møde blev uforglemmeligt på det personlige plan, og i kraft af hans engagement og overtalelsesevne førte det til tv/skole-projektet Aktion Alpha og derefter til de Danida-finansierede skolebyggerier Alpha-projekterne.
Jeg har beskrevet dele af dette samarbejde i bogen ”Burkina Faso: Værdighedens Jord” – og som en af de få har jeg omtalt ham med hans rigtige navn og ikke sløret hans identitet. Det virkede allerede på dette tidspunkt lidt håbløst, fordi han var kendt af mange danskere.
Ankerperson og borgmester
På grund af Alpha-projekternes resultater blev Kalifa Ouattara udnævnt til borgmester i den større provinsby Gorom-Gorom. Hans udnævnelse på denne post ophørte, i forbindelse med at revolutionsperioden overgik til demokratiseringen, og hans efterfølgere har været folkevalgte, men for ikke at miste ham i udviklingsarbejdet blev han formelt set forflyttet fra forsvarsministeriet til det burkinske undervisningsministerium og derfra ”udstationeret” i Alpha-projekterne.
Senere har Kalifa Ouattara været den burkinske ankerperson for mange danske ægtepar, der har adopteret et eller flere børn fra Burkina Faso. Sammen med sin danske samarbejdspartner Jette Würtz havde han på et tidspunkt stor betydning for et parallelt projekt, der havde til hensigt at højne det pædagogiske og administrative niveau i de burkinske børnehjem.
Et af Kalifa Ouattaras familiemedlemmer sagde engang, med en direkte oversættelse fra et af landets cirka 60 forskellige sprog: ”Det danske og det burkinske blod passer godt sammen.” Den sandhed fik Outtara demonstreret på utallige måder.
Kalifa Ouattara var det moderne Burkina Fasos mand, og han accepterede ingen modsætning mellem denne rolle og hans stærke tilknytning til den kulturelle tradition, der gennem årtier har gjort landet til et eksempel på fred og tolerance mellem etniske grupper og religioner. Utallige danskere har oplevet ham overraskende kalde en overordnet embedsmand for ”min slave” (når han blev klar over, at denne og han selv kom fra to etniske grupper, der havde et såkaldt drilleforhold til hinanden, (parenté à plaisanterie, red.)) – og på denne måde ændret en formel og bureaukratisk stemning til et personligt og lattermildt møde. Sådan kan gamle fredstraditioner også bruges – og demonstreres for den måbende dansker.
Kalifa Ouattara døde om aftenen den 22. april i sit hjem i Ouagadougou. Den 25. april blev han begravet i sin landsby Takaledougou i landets sydvestlige hjørne.
I hans pas står, at han er født ”henimod marts 1955”. Han efterlader sig kone, seks børn og et mig ukendt antal børnebørn, men typisk for ham har de alle spillet en stor rolle i hans liv – og vi er mange, der vil huske ham som en mand, der elskede børn – og omvendt.
Et bestemt minde presser sig på: Da han første gang besøgte Danmark i 1989, var der et stort arrangement i Haldum-Hinnerup skolen, hvor han fik overrakt en kæmpecheck til det første af mange efterfølgende Alpha-skolebyggerier. Han overraskede de flere hundrede tilstedeværende elever og et stort antal lærere ved i samme åndedrag at låne en guitar i det opstillede skoleorkester og improviserede en takkesang. På få minutter havde han dermed ændret de tilstedeværendes opfattelse af ham fra en repræsentant for det fattige land til et ligeværdigt menneske. Typisk Kalifa!
Æret være hans minde.
Thyge Christensen er forfatter, foredragsholder og rejsearrangør med årlangt kendskab til Burkina Faso.
