Den colombianske regering med den højreorienterede Ivan Duque i spidsen har trukket en udskældt skattereform tilbage som konsekvens af landsdækkende protester. Mindst 24 er blevet dræbt, omkring 50 mennesker meldes savnet, og hundredevis er blevet såret, siden blodige demonstrationer brød ud den 28. april.
Især den særlige indsatsstyrke har været brutal i sin reaktion i storbyerne Bogotá og Calí, som har set nogle af de værste kampe udfolde sig. FN’s menneskerettighedsråd har anmodet den colombianske regering om at respektere demonstranternes rettigheder, og rådet er samtidig alarmeret over dokumentation, som viser, at hæren har åbnet ild mod en række fredelige forsamlinger. Civile organisationer melder også om seksuelle overfald begået af hæren, og de sociale medier flyder over af beretninger om voldsomme sammenstød.
Skattereformen var ellers tænkt som en ekspansion af et socialt sikkerhedsnet for 4,7 millioner colombianere, men regningen – 4,8 milliarder dollars – skulle betales via et forhøjet skattetryk hos middelklassen og højere priser på flere dagligvarer. Yderligere 3.5 millioner colombianere er i kølvandet på coronapandemien endt i fattigdom – alene i hovedstaden Bogota er antallet af borgere, der lever i ekstrem fattigdom. tredoblet.
En generel utilfredshed
Selvom skattereformen var tænkt som en håndsrækning til dele af den fattigste befolkning, har mange borgere på begge politiske fløje afvist den. Kritikken fra venstrefløjen går på, at reformen ikke er ambitiøs nok, mens den konservative fløj har skældt den ud for at være for dyr. Sammenlignet med Argentina og Brasilien har Colombias regering været sparsom med den økonomiske støtte under pandemien, og Ivan Duques popularitet er styrtdykket.
Ligesom 2019-protesterne i Chile begyndte på grund af en stigning i billetpriserne i den offentlige transport, men snart kom til at handle om ulighed generelt, er protesterne i Colombia også drevet af en grundlæggende utilfredshed over colombianernes levevilkår.
Den 3. maj var der demonstrationer i 27 ud af landets 32 departementer. Noget tyder derfor på, at det ikke kun er hovedstadsbeboerne i Bogotá, som ønsker forandring, men også indbyggerne i landområderne. Protesterne er brudt ud på samme tid, men bag utilfredsheden over skattereformen gemmer sig flere forskellige årsager.
Fredsaftalen 2016
Ivan Duque er en stærk modstander af fredsaftalen, der blev indgået mellem regeringen og oprørsgruppen FARC i 2016. I 2018 gik Ivan Duque til valg på, at fredsaftalen var for blødsøden overfor tidligere og nuværende FARC-medlemmer. I løbet af sin regeringstid er Duque løbet fra flere af aftalens løfter og har gjort det lettere for hærens folk at undslippe straf for tidligere brud på menneskerettighederne. Under borgerkrigen mellem FARC og den colombianske hær, var de stridende parter begge involverede i mord på uskyldige og forårsagede begge store flygtningestrømme.
Fredsaftalen giver bønder ret til kompensation på grund af store ødelæggelser forårsaget af de stridende parter, men siden 2016 har de fleste bønder ikke set en eneste peso fra regeringen. Landbrug, som blev lovet kompensation for at droppe dyrkelse af coca-planter for FARC, er heller ikke blevet kompenseret. Regeringens brudte løfter har givet plads til andre oprørsgrupper – især ELN (Den nationale frihedsbevægelse) – som ikke er en del af fredsaftalen. Manglende politisk handling, en stigning i narkorelateret vold og mord på klima- og miljøaktivister har efterladt samfund på landet i en dyb mistro til centralregeringen.
Hvad så nu?
Skattereformen er lagt i graven, men ledere af protestbevægelsen er skeptiske i forhold til regeringens intentioner om dialog, skriver spansksprogede Noticias Caracol. Indtil videre har regeringen forsøgt at male et billede af demonstrationerne som vandalisme, og har undgået ubehagelige spørgsmål angående de dræbte demonstranter. Regeringen hævder til og med, at demonstranterne skal være betalt af utilfredse og konfrontationssøgende medlemmer af ELN og FARC.
Colombia ønsker at være en grøn og klimavenlig frontløber i Latinamerika og har bland andet lovet at plante 180 millioner træer i 2022. Men løsninger for Colombias mest udsatte og pressede middelklasse er der ikke mange af, og Ivan Duque ligner en præsident ude af trit med befolkningens egentlige behov.
På trods af massive regnmængder virker befolkningen stålsat på fortsat at demonstrere, og hærens brutalitet ser ud til kun at puste til flammerne.
