STRASBOURG: Engang drog han til søs for at fange fisk. I dag kommer han i havn med lig.
Mohamed Chamseddine Marzoug er en tunesisk fisker, som nu bruger sin tid på at bjærge ligene af de druknede flygtninge i Middelhavet ud for den sydlige tunesiske kyst på grænsen til Libyen.
”Hvad har hun gjort galt”, spørger han og viser et billede af liget af en pige, som han forklarer er fem år gammel.
Det foregår ved et pressemøde i Europa-Parlamentet onsdag, hvor han er inviteret af GUE/NGL, gruppen af venstreorienterede partier i parlamentet.
Samtidigt skulle parlamentarikerne stilling til et udspil om EU’s tilgang til FN’s Global Compact for sikker, ordentlig og regelmæssig migration. Her er forventningen, at verdenssamfundet vedtager en international aftale om migration i december.
Erklæringen, der blev vedtaget med et bredt flertal onsdag, beder bl.a. medlemslandene finde fælles fodslag i en strategi for flygtninge og EU-Kommissionen om at arbejde for at inddrage udviklingslande i forhandlingerne.
Derudover ønsker Parlamentet, at der bliver arbejdet på at finde sikre og lovlige veje til migration, og at den humanitære indsats ikke bliver kriminaliseret. Ved debatten mandag var der kritik af Ungarn, som ikke ønsker at indgå i en fælles EU-holdning.
”Det er afgørende for den globale aftale om flygtninge at finde en balance i at behandle regulær og irregulær migration. En person bør aldrig risikere deres liv, når de søger en bedre fremtid i udlandet”, lød det fra EU’s kommisær for flygtninge, Dimitris Avramopoulos, ved debatten i parlamentet tirsdag.
“Farlig og irregulære rejsende må standses, mens der skal åbnes regulære kanaler for menneskelig mobilitet”, tilføjede han.
På grænsen til Libyens kaos
”Der mangler medmenneskelighed”, udbryder Marzoug ved pressekonferencen.
Han fortæller om de horrible forhold i Libyen, som kan mærkes ved Tunesiens sydlige grænse.
Tortur, voldtægt og menneskehandel er blandt de modbydeligheder, der bliver begået, forklarer han, og nævner flere eksempler på menneskeskæbner, som har oplevet den brutale virkelighed i Libyens kaos.
”Det er et kvægmarked. Mennesker bliver købt og solgt”, fortæller han.
”Europa må finde løsninger. Det stopper ikke af sig selv”, tilføjer han.
De seneste år har han selv sørget for at grave hullerne og begrave ligene af de personer, som ikke nåede over Middelhavet. Til tider under voldsomme regnskyl kan knoglerne af de døde komme til syne, og Marzoug må gribe skovlen igen.
Det forklarer en samarbejdspartner, som taler engelsk. Han nævner også, at de sammen forsøger at opkøbe jord, så de kan lave et monument for de døde.
Nye midler til at redde og evakuere flygtninge i Libyen
EU har de seneste år haft et stort fokus på migration, også i Libyen. I marts blev en rapport om indsatsen offentliggjort.
”I de første to måneder af dette år har vi reddet og befriet mere end 16.000 mennesker fra lejre i Libyen. På to måneder har vi opnået mere end det foregående år og allerede i 2017 var resultaterne ti gange bedre end det foregående år”, opsummerede EU’s udenrigsansvarlige, Federica Mogherini, ved den lejlighed.
I februar blev tre nye tiltag under den store African Trust Fund til 150 millioner Euro (1,1 milliard danske kroner) annonceret. Hovedparten af det beløb er afsat til at redde og evakuere 3.800 flygtninge samt at beskytte og hjemsende 15.000 strandede flygtninge i Libyen frivilligt. 14.000 flygtninge i Niger, Chad, Cameroun og Burkina Faso med behov for beskyttelse vil ligeledes blive støttet og forflyttet.
En mindre portion af beløbet bliver anvendt på skrøbelige migranter, særligt unge mennesker og kvinder, som befinder sig i Sahel-regionen og ved Lake Chad. Der er fokus på sundhedsydelser, uddannelse, boliger, psykologhjælp og andet.
Sidst er der et mindre beløb til en bæredygtig hjemvendelse af etiopiske borgere.
Østrig har formandsskabet i EU i det sidste halvår af 2018, hvor den globale aftale om flygtninge forventes at blive vedtaget. Den nye konservative regering har allerede annonceret, at den vil fokusere på at styrke EU’s ydre grænser.