Det er som ’Den uendelige historie’ af Michael Ende. Dog ikke et poetisk eventyr, men et mareridt, der bare bliver ved og ved med gentagelse efter gentagelse i generation efter generation. Konflikten mellem Israel og Palæstina er sådan en uendelig og tragisk serieberetning.
Den aktuelle episode drejer sig om en kvinde, den 51-årige palæstinensiske journalist Shireen Abu Akleh. Shireen Abu Akleh kørte natten til onsdag 11. maj fra sit hjem i Beit Hanina nord for Jerusalem til en flygtningelejr med cirka 10.000 indbyggere ved den arabiske provinsby Jenin i den nordlige del af den besatte jordanske Vestbred.
Den israelske hær foretog ved daggry en razzia mod et hus i lejren. I huset boede – ifølge Israel – en person, israelerne mistænkte for væbnet modstand mod besættelsesmagten. Der blev skudt med skarpt, og under skudvekslingen blev Shireen Abu Akleh ramt i hovedet. En anden, der stod nær hende, blev også ramt. Shireen Abu Akleh blev kørt til det palæstinensiske Ibn Sina-sygehus i Jenin, hvor lægerne konstaterede, at hun var død.
Amerikansk statsborger
Det er mere end 50 år siden, at Israel erobrede Jordans Vestbred i 1967. Israels militær har raseret og ødelagt hundredvis af palæstinensiske boliger siden da på jagt efter formodede terrorister. Hundreder af palæstinensere er dræbt i forbindelse med aktionerne. De mange drab, gengældelser og hævnaktioner er blevet dagligdag, der dårligt nok omtales mere.
Når netop denne hændelse i Jenin er andet end hverdagskost, skyldes det flere ting: Shireen Abu Akleh var ikke bare palæstinenser, hun var udenrigskorrespondent og havde endda dobbelt statsborgerskab i USA og Palæstina. Det var altså en amerikansk statsborger, der blev slået ihjel i forbindelse med den israelske militæraktion.
Som journalist arbejdede Shireen for tv-stationen Al-Jazeera, der har hjemsted i golfstaten Qatar, men siden 1990’erne har opnået anerkendelse som et seriøst internationalt medie, hvis troværdighed tåler sammenligning med det britiske BBC og det amerikanske CNN. Al-Jazeeras nyheder ses og høres verden over på engelsk og arabisk og citeres ofte – selv i Danmark.
Endelig hører det også med til den uendelige historie om fjendskabet mellem Israel og araberne, at det ikke er så evigt uforanderligt endda, i alt fald ikke den del der gælder Israel og Qatar, hvor Al-Jazeera har hjemsted.
Der kan siges meget grimt om USA’s tidligere præsident Donald Trump, men han og hans jødiske svigersøn, Jared Kushner, såede faktisk spiren til en forsoning mellem Israel og golfstaterne, herunder Qatar. Forsoningen har åbnet for et praktisk samarbejde mellem landene ved Golfen og den jødiske stat. Shireens arbejdsgiver, Al-Jazeera, fik redaktion i Jerusalem. Israels myndigheder tog i 2017 skridt til at lukke redaktionen, med påstand om at den arabiske tv-station opfordrede til vold, men forbuddet blev trukket tilbage.
Al-Jazeera er en af de få arabiske nyhedsmedier, der bekender sig til fuld pressefrihed. Mahmoud Hussein, en af Al-Jazeeras medarbejdere, sad fire år fængslet i Kairo uden lov og dom, angiveligt som følge af sin uafhængige dækning af det egyptiske styres undertrykkelse af organisationen Det muslimske broderskab. Ligesom Egypten har Israel pressecensur, men i mildere form. Ingen udenlandske pressefolk er fængslet i Israel. Shireen Abu Akleh er det første dødsoffer.
Ukendt drabsmand
Shireen Abu Akleh døde under en skudveksling, men hvem, der skød hende, er ikke opklaret. En video viser, at hun bar hjem og skudsikker vest, der tydeligt markerede, at hun var til stede som journalist, og Al-Jazeera erklærer sig straks overbevist om, at hun blev dræbt af en israelsk soldat og sandsynligvis med overlæg. Kuglen ramte hende på det lille åbne stykke mellem hjelmen og den skudsikre vest.
Israels militær påstod lige efter Shireen Abu Aklehs død, at hun måske blev ramt at en palæstinensisk snigskytte, altså af en af sine egne. Israel har dog ikke fremlagt belæg for den spekulation og nøjes nu med at erklære sig enig i, at dødsfaldet skal undersøge. Den undersøgelse vil Israel gerne foretage selv sammen med palæstinenserne. Det palæstinensiske selvstyre kræver dog – ligesom USA, EU og den danske udenrigsminister, Jeppe Kofod (S) – at der foretages en helt uafhængig undersøgelse.
Det vil næppe ske. Israel har, så vidt jeg ved, aldrig tilladt fremmede at gå dybden med militærets bedrifter i de besatte områder. Så måske bliver drabet på Shireen Abu Akleh endnu et dunkelt kapitel i Mellemøstens uendelige historie; endnu et uopklaret drab, der fører til hævntogter og uendelige myter, der vokser sig større og ondere over årene.
