Det er tit en dårlig regering, militæret sparker ud

Farvel IBK, som Malis præsident Ibrahim Boubacar Keita, blev kaldt. Han blev kuppet i 2020.


Foto: John Kalapo/Getty Images
Kirsten Larsen

17. november 2023

De unge i byerne har ikke tålmodigheden. Selv en god plan kan tage så lang tid at gennemføre, at de mister tiltroen til, at politikerne kommer til at gøre en forskel for dem. Og så kan militæret se ud som et alternativ.

Som oftest har de demokratisk valgte regeringer, der bliver kuppet i disse år på det afrikanske kontinent, ikke en overbevisende plan. Styret er typisk elendigt og ikke til megen gavn for flertallet af borgerne, der til gengæld ikke har noget imod, at politikerne bliver sparket ud for en stund.

Stig Jensen, lektor på Center for Afrikastudier på Københavns Universitet, advarer i denne udgave af Højtryk om, at det kan være til skade for borgerne i de kuppede lande, at omverdenen indfører sanktioner mod det, når magten er blevet kuppet. Og at hårde straffe og krav om regeringsførelse på “vores” måde også kan skade forholdet mellem Vesten og landene i Afrika – i en tid, hvor der er mange andre magter i verden, der bejler til de afrikanske landes gunst.

I øvrigt tyder en meningsmåling, som FN’s Udviklingsprogram, UNDP, har gennemført i kuppede lande på, at mange borgere efter et stykke tid dropper deres eventuelle begejstring for militærstyret.

Lyt også: Hvorfor ser mange mennesker i Vestafrika militærkup som en løsning?