Det globale lykkeindeks
Indekset er udarbejdet af en række uafhængige eksperter og udgives af FN-initiativet Sustainable Development Solutions Network. Det bygger på data fra det internationale analyseinstitut Gallup World Poll.
Dette års indeks omfatter 146 lande. Der måles på subjektive oplevelser af velbefindende – her spørges der ind til positive og negative følelser, samt hvordan folk evaluerer deres liv på en skala fra 0-10 – mens eksperterne bag bruger objektive data som BNP pr. indbygger og korruption til at forklare resultaterne.
Typisk samles der svar ind fra omkring 1.000 personer i hvert land per år, som så tilpasses for at skabe nationale gennemsnit. Samtidig bruger forskerne gennemsnit baseret på de sidste tre indsamlede år for større sikkerhed i svarene.
Krig i Ukraine. Udbredt hungersnød på Afrikas horn, der truer med at tage livet af op mod en kvart million. Et miljø, der fortsat degraderes, og ukontrollerede klimaforandringer, der ødelægger flere og flere menneskers leveforhold.
Det virker svært at snakke om glæde, når verden lige nu er meget, meget sort. Ikke desto mindre er den tiende udgave af Det globale lykkeindeks – World Happiness Report – netop udkommet, og som folkene bag skriver:
”[Rapporten] er et klart lys i mørke tider. Pandemien førte ikke kun til smerte og lidelse, men også til en stigning i social støtte og velvilje. Når vi kæmper mod sygdommens og krigens dårligdomme, er det vigtigt at huske det universelle ønske om lykke og individers evne til at støtte hinanden i tider med stort behov.”
Globalnyt er dykket ned i rapporten og præsenterer her et par nedslag, hvoraf nogle måske vil overraske.
Vi har flere positive end negative følelser
Som led i spørgeundersøgelserne, der ligger til grund for indekset, skal respondenter blandt andet svare på, om de dagen forinden har følt seks forskellige følelser. De fordeler sig ligeligt mellem positive og negative følelser og er: Grin, nydelse [enjoyment, red.] og hvorvidt de har lært eller gjort noget spændende, samt bekymring, tristhed, vrede.
Her står det klart. at positive følelser er mere end dobbelt så udbredte som negative. Det globale gennemsnit for positive følelser var således 0,66, mens det blot var 0,29 for negative følelser.
Ikke desto mindre vinder de negative følelser frem. Både bekymring og tristhed er stigende – især i Sydasien, Latinamerika, Afrika syd for Sahara og Mellemøsten og Nordafrika.
Selvom de to negative følelser steg med otte procent under pandemien, er de siden faldet igen og lå i 2021 kun tre procent over niveauet, fra før coronapandemien ramte.
Indekset, der har et særligt fokus på pandemiens indvirkning på glædesniveauet, konkluderer også, at livs-evalueringerne overordnet ikke er blevet påvirket i særlig høj grad af pandemien. Og så peger den på, at alle verdens regioner i 2021 oplevede en stigning i både donationer, frivillighed og hjælp til en fremmed, som forfatterne kalder ”bemærkelsesværdig”, og som de ikke tidligere har set for nogen variabler i indekset hverken før eller under pandemien.
De tre lande, der over de sidste ti år har oplevet den største gennemsnitlige forbedring af livsevalueringer, er Serbien, Bulgarien og Rumænien.
Hvem er gladest i verden her?
Rapportens væsentlige komponent er selvfølgelig rangordenen af verdens lande. Denne rangorden kigger på et tre-årigt gennemsnit for de enkelte lande og er udelukkende baseret på, hvordan respondenterne selv evaluerer deres liv. Her er de bedt om at vurdere en række spørgsmål på en skala fra 0-10.
Top fem ser (måske ikke overraskende) sådan her ud:
- 1. Finland
- 2. Danmark
- 3. Island
- 4. Schweiz
- 5. Holland
Mere interessant bliver det, når man kigger på listen over de fem sidste lande på listen. De er:
- 142. Botswana
- 143. Rwanda
- 144. Zimbabwe
- 145. Libanon
- 146. Afghanistan
At Afghanistan ligger i bunden er ikke overraskende. Selvom der de seneste år måske har været roligt i storbyerne, har landområderne været præget af udbredt usikkerhed, kampe og risiko for angreb. Samtidig er fødevareusikkerheden taget til, og sidste år var én lang tilbagegang for Afghanistan med vestlige styrkers tilbagetrækning, Talibans fremrykning og generobring af magten og en udbredt sult-katastrofe, som Globalnyt også har skrevet om ved flere lejligheder.
Læs også: Chef for dansk Afghanistan-ngo: Vi ser ind i en total katastrofe
For folk, der følger med i internationale nyheder, vil det heller ikke overraske, at Libanon scorer så lavt.
Det mellemøstlige land, der har både mad, klima, natur og kultur til at være et rigt land, har de sidste år oplevet en deroute uden sammenligning. Den økonomiske katastrofe, landet står i, er blandt verdens værste i nyere tid, og mens en lille rig elite skummer fløden, er det – som altid – befolkningen, der taber.
Læs også: Libanon: Dette er, hvad der sker, når ondskab hersker
Zimbabwe giver sig selv – men Botswana?
De næste tre lande på listen er afrikanske, og det er her, overraskelserne for alvor kommer.
Ved Zimbabwe måske knap så meget. Landet har en fortid som Afrikas brødkurv og har stadig potentialet til at blive et centralt land for kontinentets økonomi og fødevareproduktion, men har – ligesom Libanon – oplevet årtier med tilbagegang, høj inflation, høj arbejdsløshed, stigende priser og faldende eksport. Foruden en korrupt, magtbegærlig elite.
”Livet er bare hårdt nu (…) Det betyder ikke noget, om du har et formelt eller uformelt job,” sagde 27-årige Tafadzwa Chakwara til Al-Jazeera tilbage i juli 2020. Siden er det ikke gået fremad for landet.
Men at Rwanda og Botswana scorer så lavt – og altså lavere end lande som Yemen, Mali, Venezuela, Palæstina og Irak, der også er med i indekset – vil nok komme bag på de fleste.
For hverken Rwanda eller Botswana har man haft spørgeresultater fra 2020 og 2021, så landene er indplaceret baseret på deres resultat i 2019-undersøgelsen – det vil sige inden coronakrisen.
Sydafrikanske Botswana bliver ofte fremhævet som et af Afrikas mønsterdemokratier, men utilfredsheden ulmer – og det kan være et svar på befolkningens lave følte glæde. I april 2021 udgav en række civilsamfundsorganisationen en rapport, hvor de pegede på 12 problemer. Herunder en mangelfuld tredeling af magten, manglende adgang til politisk deltagelse og fødevaresikkerhed.
Antropologen Rijk van Dijk, der er professor ved Leiden Universitet i Holland og har beskæftiget sig med Botswana, kiggede i 2019 nærmere på manglen på lykke i Botswana, i forbindelse med landets lave score på lykkeindekset. Han pegede blandt andet på landets AIDS-krise, høje fremkomst af kønsbaseret vold og høje selvmordsrate – en del er tilsyneladende knyttet til ulykkelige afslutninger på kærlighedsforhold – som mulige forklaringer.
I rapporten forsøger forfatterne selv at komme med et bud på, hvorfor lande scorer som de gør. Helt konkret bryder de landenes score ned på seks forskellige faktorer – oplevelse af korruption, gavmildhed, frihed til at træffe valg for eget liv, forventning om et sundt liv, social støtte og BNP per indbygger.
For Botswana er de store ”syndere” bag den lave score gavmildhed, korruption og forventningen om et sundt liv.
Kagames Rwanda – paradis eller helvede?
Og hvad med Rwanda?
Det lille østafrikanske land har under Paul Kagame, der har siddet på magten siden 2000 og har ændret forfatningen, så han kan blive siddende til 2034, oplevet vanvittig økonomisk fremgang og stabilitet og rejst sig efter gruen fra folkemordet i 1994. Kagames Rwanda er blevet fremhævet for sit fokus på at fremme kvinders rettigheder, for høje vækstrater, for at reducere fattigdom og for at være blandt kontinentets bedste lande til at give børn en grundskoleuddannelse.
Men det er ikke for ingenting, at Deutsche Welle kaldte Kagame en ”velgørende diktator” i mediets beskrivelse af hans (første) 20 år ved magten. Som præsident har Kagame konsekvent og nådesløst slået ned på kritiske stemmer – herunder politiske såvel som uafhængige medier, der bliver systematisk undertrykt og forfulgt.
Rwanda har også i et års tid været i vælten herhjemme, da landet med stor sandsynlighed er i dialog med den danske regering om at huse et modtagecenter for asylansøgere.
Læs også: Rwandasagen udstiller en S-regering på afveje
Man kan næsten kun se Rwandas lave score som et tegn på, at fremgang på papiret ikke er lig med glæde og lykke.
