Udviklingsminister Dan Jørgensen var søndag i Kigali i Rwanda, hvor han sammen med andre internationale politikere mindedes det folkemord, der for 30 år siden førte til drabet på 800.000 mennesker, medens det vi kalder verdenssamfundet stort set så til.
Ifølge Ritzau sagde Dan Jørgensen, at ”det giver håb for fremtiden, at verdenssamfundet har erkendt, at man svigtede Rwanda, da 800.000 mennesker blev dræbt i et folkemord. For med den erkendelse kan man forhåbentlig undgå at noget lignende nogensinde sker igen.”
Dan Jørgensen tager fornuftigt nok forbehold, for man ved jo ikke. Men han gentager, at vores sene erkendelse om Rwanda giver håb om, at man i en lignende situation ”vil handle mere resolut og gribe direkte ind”.
Det passer ikke, at erkendelsen om folkemordet giver noget særligt håb for fremtiden
Man kan vel sige, at Dan Jørgensen siger det, der burde være virkeligheden på folkemordets baggrund. Det burde være virkeligheden, men det er det ikke, og hvis Dan Jørgensens udtalelser er udtryk for en form for analyse, så er analysen fejlagtig. Det passer ikke, at erkendelsen om folkemordet giver noget særligt håb for fremtiden. Og det er jeg i øvrigt temmelig sikker på, at nogle af hans afrikanske ministerkolleger har fortalt ham.
Når europæiske diplomater i disse måneder mødes med embedsmænd og politikere i den Afrikanske Union (AU), taler man også der om Ukraine-krigen og om de snart 35.000 dræbte i Israel-Hamas-krigen. Og så taler man om, at disse to katastrofer har erobret verdens dagsorden i en sådan grad, at afrikanske kriges ofre er fuldstændig fortrængt både fra de europæiske politiske dagsordener og fra Vestens medier.
Den værste afrikanske krig lige nu er nok borgerkrigen i Sudan, hvor 8-9 millioner mennesker er på flugt, de fleste i Sudan men 2 millioner i fattige nabolande. 19 millioner børn kommer ikke i skole. Sulten er omfattende og rammer mange millioner mennesker. FN-organisationen OCHA skriver, at omkring 25 millioner mennesker har brug for hjælp, og at titusinder særligt sårbare, bl.a. piger og gravide kvinder, risikerer at dø af sult i de kommende måneder, hvis der ikke kommer tilstrækkelig hjælp. De internationale nødhjælpsorganisationer fortæller, hvordan det er vanskeligere og vanskeligere at skaffe midler til de ”glemte krige”.
For 20 år siden trængte rapporter om et muligt folkemord i Darfur-provinsen i Sudan faktisk frem til de vestlige medier. Darfur med 9 millioner indbyggere er igen et af de hårdest ramte områder. Men hvem hører om det nu?
Krige og konflikter kan ligne hinanden, men er forskellige. Det, der sker i Sudan, er brutalt og blodigt og rammer nogle befolkningsgrupper langt hårdere end andre, men det kan næppe defineres som et egentligt etnisk folkemord. Det tror jeg i hvert fald ikke, men sandheden er jo, at vi ved meget lidt og hører stort set intet.
Israel anklages også for folkemord i Gaza. Igen, det er en anden situation, og her er der i det mindste voldsom diplomatisk aktivitet og stor mediebevågenhed, men også her alligevel grundlæggende en ikke-indblandingspolitik fra verdenssamfundet. Her er heller ingen resolut indgriben.
Jeg taler ikke for vestlig militær indgriben i Sudan eller andre afrikanske konflikter. Vi er ikke gode til det
Jeg taler ikke for vestlig militær indgriben i Sudan eller andre afrikanske konflikter. Vi er ikke gode til det, og vi gør nogle gange mere skade end gavn. NATOs Libyen-eventyr i 2011 har kun gjort tingene værre i Vestafrika.
Men jeg taler om, at forudsætningen, for at vi kan lære af fortiden, ikke blot er, at vi husker den, men også at vi interesserer os for nutiden og prøver at få det, vi kalder verdenssamfundet, til at træde i karakter politisk og diplomatisk. Vi har forudsætningerne. EU støtter den Afrikanske Unions fredsbestræbelser, og det gør Danmark i øvrigt også bilateralt. Men det ændrer ikke ved, at afrikanske liv står meget langt nede på prioriteringslisten, både for politikere og medier. Og den manglende prioritering gør det også langt mere vanskeligt, for ikke at sige umuligt, at mobilisere den nødvendige humanitære hjælp.
DRs TV-Avis havde søndag kl. 18.30 grundige indslag om udviklingen i Ukraine og i Israel-Gaza. Krigen i Sudan blev ikke nævnt. Markeringen af 30 året for folkemordet i Rwanda, og det håb erkendelsen skaber for fremtiden, var der heller ikke blevet plads til.
Indlægget er udelukkende udtryk for skribenternes holdning.
Ligger du inde med et emne, du gerne vil debattere? På Globalnyt er alle velkomne i vores debatsektion, så tag endelig kontakt.
Er debatindlægget klar, eller har du et udkast eller blot en idé, så send os meget gerne en mail til [email protected].
