”Vi har store ambitioner.” Det fastslog statsminister Mette Frederiksen helt fra start, da hun mandag åbnede en såkaldt kick off-konference for arbejdet med den nye Afrika-strategi, regeringen bebudede i sit regeringsgrundlag i december 2022, og som forventes klar i sensommeren, altså om et halvt års tid.
Regeringen lægger op til en total nytænkning af det dansk-afrikanske partnerskab, så det ”opdateres til den nye geopolitiske virkelighed”. Hvilke konkrete ændringer, der skal ske, og hvad indholdet i strategien skal være, kom der ikke mange konkrete bud på. Men de danske og afrikanske ministre kom med en hel række overordnede signaler.
For eksempel lovede Mette Frederiksen, at Danmark vil arbejde for, at Afrika og Det globale Syd kommer til at spille en langt stærkere rolle i FN og andre multilaterale organisationer. ”Det kan ikke være rigtigt, at et helt kontinent stadig ikke er sikret en permanent plads i FN’s sikkerhedsråd. Det skal ændres,” sagde Mette Frederiksen og sendte dermed et kraftigt signal om, at de afrikanske landes globale interesser er i trygge hænder, hvis de stemmer for, at Danmark skal have en af de midlertidige pladser i FN’s sikkerhedsråd fra 2025.
”Afrika har en stor plads i mit hjerte”
Mette Frederiksen understregede både regeringens og sit eget personlige engagement i Afrika: ”Afrika har en stor plads i mit hjerte. Som 12-årig meldte jeg mig ind i sydafrikanske ANC. Jeg har – som vist nok den eneste vestlige regeringsleder – en kandidatgrad i Afrikastudier. Og jeg har en ganske særlig tilknytning til Kenya, som jeg tog til som 18-årig. Afrika fylder også meget i regeringsgrundlaget. Det er der en god grund til, og det er dét, vi følger op på nu. Vi skal forny vores partnerskab, så det bygger på respekt og ligeværdighed. Og vi har en tro på, at det internationale verdenssamfund styrkes, når og hvis Afrika får en større rolle.”
Statsministeren understregede samtidig, at Danmark har en interesse i et styrket partnerskab med det store kontinent:
”Seks ud af de ti lande i verden med den hurtigst voksende økonomi er afrikanske. Afrika har masser af ung arbejdskraft og et enormt potentiale for grøn energi, som vi har brug for til at erstatte import af fossil energi fra Rusland. Afrika har masser af udfordringer, men rummer også muligheder, som vi skal blive bedre til at udnytte.”
”Afrika-sangen skal omskrives”
Udfordringerne, der også rummer muligheder, var også et gennemgående budskab fra udenrigsminister Lars Løkke Rasmussen, der blev præsenteret som pennefører på den kommende strategi: ”Vi skal have nuanceret vores billede af Afrika. Linjen fra den gamle Afrika-sang: ”Afrika, det land som alle børn kender, og som er ved at gå til i sygdom og død” holder ikke. Afrika er ikke et land, men et kontinent med 54 vidt forskellige lande, og ja, mange af dem slås med fattigdom, krig og nød, men der er også mange afrikanske lande, som det går meget bedre for. Det skal den nye strategi og vores fremtidige partnerskab med Afrika tage højde for.”
Heller ikke Lars Løkke Rasmussen lagde skjul på, at en ny strategi og et stærkere dansk forhold til Afrika også er i dansk egeninteresse: ”Vi skal bidrage til at skabe jobs og vækst og til at styrke grøn omstilling og klimatilpasning i Afrika, først og fremmest fordi det gavner Afrika. Men også fordi det kan være med til at mindske migrationstrykket mod Europa. De hensyn kan og skal gå hånd i hånd. Vi skal række hånden frem og signalere, at vi gerne vil samarbejde med afrikanere som partnere, som erhvervsfolk og som studerende. Gør vi ikke dét, kommer vi til at håndtere flere afrikanere som migranter.”
Kinas voksende betydning
Både statsministeren og udenrigsministeren nævnte Kinas stærkt stigende rolle i Afrika, men understregede også, at Danmarks ønske om stærkere relationer til Afrika ikke skyldes et ønske om at udkonkurrere Kina: Vi skal ikke stille de afrikanske lande over for et Kina-eller-os-valg. Vi skal sørge for at gøre os så attraktive, at de afrikanske lande vælger os til – gerne som supplement til Kina og andre lande, lød det fra begge ministre.
Udviklingssamarbejdet udgør et solidt fundament
Den danske udviklingsbistand og det danske udviklingssamarbejde fyldte ikke meget på mandagens møde. Det dansk-afrikanske partnerskab skal – som det er bebudet adskillige gange tidligere – handle om meget andet end udviklingssamarbejde og skal være mere ”ligeværdigt og moderne” end hidtil. Men både statsministeren, udenrigsministeren og minister for udviklingssamarbejde og global klimapolitik, Dan Jørgensen, understregede, at udviklingsbistanden fortsat skal spille en vigtig rolle. Og de understregede, at Danmark – i kraft af sin årtier lange og høje udviklingsbistand – har et godt navn i Afrika og dermed et godt udgangspunkt for det fremtidige partnerskab.
Det bekræftede de to afrikanske ministre på mødet, Kenyas udenrigsminister Musalia Mudavadi og Sierra Leones chefminister David Sengeh.
”Danmark har støttet Kenya siden 1963 med sundhed, fred, sikkerhed og meget andet,” sagde Kenyas udenrigsminister, der hilste en ny type partnerskab velkomment: ”Flere danske virksomheder, bl.a. Maersk, er aktive i Kenya. Det sætter vi stor pris på, og det vil vi gerne have mere af. Vi ser også frem til aktiv dansk støtte på den internationale scene, f.eks. til at få afskaffet rigide handelsrestriktioner i EU og WTO og til at få bedre aftaler med internationale långivere.”
David Sengeh fra Sierra Leone sagde, at ”Danmark fortjener ros for at invitere os til dialog og for at lytte, før I laver jeres Afrika-plan. Men planen skal følges op med handling. Partnerskabet skal føre til konkrete resultater,” understregede han.
Mange buzzwords – endnu ingen plan
Noget utraditionelt præsenterede regeringen på mandagens møde hverken et udkast til den kommende strategi eller en konkret køreplan for, hvordan den skal blive til. Lars Løkke Rasmussen erkendte, at der på mødet lød meget, der kunne lyde som uforpligtende ”buzzwords”, og at der nu skal sættes kød og blod på de mange luftige ord.
”Det her er startskuddet på en proces, hvor vi skal lytte, lære og blive klogere,” supplerede Dan Jørgensen, og begge ministre talte om en mere ”holistisk” tilgang, hvor vi ikke skal diskutere og tænke udenrigs- og sikkerhedspolitik hver for sig, men samlet.
Nu vil regeringen ”indgå i tæt dialog med afrikanske og europæiske partnere”. Hvordan det konkret skal foregå, kom der ikke noget frem om, men Lars Løkke Rasmussen nævnte det for længe siden aftalte nordisk-afrikanske ministermøde den 2.-3. maj, som Danmark skal være vært for, som en oplagt lejlighed til at diskutere strategien for det styrkede danske engagement i Afrika, der i øvrigt forventes klar i sensommeren.
