Topchef på COP29: “Klima-kampen har for længe været et nulsumsspil”

Vicedirektør for klima og grøn omstillinge i Dansk Industri, Anne Højer Simonsen.


Foto: DI
Søren Steensig

9. november 2024

Anne Højer Simonsen har siden 2020 været vicedirektør for klima og grøn omstilling hos Dansk Industri. Her arbejder hun med egne ord for at “få klimaet højere op på dagsordenen i alle sammenhænge” og for at gøre de danske virksomheder opmærksomme på, hvilke muligheder den grønne omstilling også indebærer for dem.

Hvad fylder mest i dit arbejde for tiden?

“Lige om lidt skal vi med som en del af den danske erhvervsdelegation til COP29 i Baku, og der har vi nogle overordnede fokusområder. Det ene er, at vi skal følge op på målene fra sidste års COP, der ikke kører helt på skinner. Der skal vi forsøge at gøre opmærksom på, at det selvfølgelig er noget, vi alle har en interesse i at følge op på. Det gør vi for eksempel ved at deltage i debatter og sætte fokus på de virksomheder, der har vist, de gerne vil og kan rykke på de her mål.”

“Vi skal også præsentere perspektiver på, hvordan man sikrer flere privatinvesteringer til den grønne omstilling. Der er en række store, internationale organisationer, der står som medafsendere på de her perspektiver, som vi har destilleret ud fra nogle rundbordsdiskussioner med forskellige virksomheder og organisationer ved New York Climate Week. Jeg går stadig og niver mig i armen over, at blandt andre Green Power Danmark, World Climate Foundation og Bezos Earth Fund vil stå som medafsendere på det her papir med os.”

“Det private erhvervsliv vil rigtig gerne være med på det her område, men der er nogle steder, hvor risiciene reguleringsmæssigt, valutamæssigt og politisk kan være for store. Så der skal man måske kigge internationalt på, hvordan man kan imødegå det. Hvis vi kan få de private virksomheder mere med i klimakampen, kan de jo være virkelig effektive.”

Anne Højer Simonsen har tidligere været vicedirektør for Danmarks Meteorologiske Institut og arbejdet med klima og energi i embedsværket. (Foto: DI)

Hvad eller hvem i din branche giver dig mest håb?

“På klimadagsordenen er det først og sidst virksomhederne. Det imponerer mig ganske meget, hvad der kan lade sig gøre at udvikle, levere og implementere. Og ikke mindst de store investeringer med store risici, som flere virksomheder laver, både i Danmark og udlandet.”

“Helt generelt bliver jeg inspireret af personer, der formår at rumme og tage mange ind, også dem man selv er uenige med. Klimaet har førhen været en modstridsdagsorden, et nulsumsspil, hvor nogle måtte tage fejl, hvis andre fik ret. “

“Da jeg startede hos DI for 4,5 år siden, var debatten til tider grov i tonen og handlede om at sætte mærkater på andre. Det synes jeg, vi er kommet væk fra, i hvert fald i Danmark. Og det bliver vi også nødt til i resten af verden, hvis vi skal fremad på den her dagsorden.”

“Vi har sammen med CONCITO holdt et dialogforløb om Danmarks kommende klimamål, fordi vi snart skal sætte nye 2035-mål, og klimaloven skal revideres. Det brede udsnit af danske klima-aktører, der var med, skulle ikke blive enige om noget. Formålet var at lytte til hinanden og forstå, at vi alle sammen gerne vil samme vej. Jeg synes, det er så fedt, at også unge fra eksempelvis Den Grønne Ungdomsbevægelse synes, det er værd at deltage i sådan en dialog.”

Hvad irriterer dig mest ved din branche?

“De få, der kun tager udgangspunkt i deres eget perspektiv og ikke kan se det fra andres. Om det så er organisationer eller personer, der ikke rummer, at der også kan være andre interesser end ens egne. Ikke fordi der er noget vejen med at forfølge sine synspunkter og interesser, men man bliver også nødt til at sætte sig ind i andres.”

Læs også: Aftale om klimafinansiering kan få afgørende betydning for fremtidens udviklingsbistand

“Vi kommer til at diskutere klima for altid. Klimaudfordringerne går aldrig væk. Vores børn og børnebørn kommer også til at snakke om det her i forskellige organisationer og politisk på både globalt, nationalt og lokalt niveau. Og det er jo et reelt politisk spørgsmål, hvor man kan være uenig om tempoet og prioriteringerne i den grønne omstilling.”

“Men det skal foregå i en ordentlig tone, på en ordentlig måde. Vi skal forstå hinandens argumenter. Så får vi en langt bedre omstilling og et langt bedre politisk miljø at gøre det i.”

“Det er ikke et spørgsmål om vindere og tabere, det er et spørgsmål om, hvordan vi får alle med på en god måde. Så må nogen leve med, det ikke går så hurtigt, som de gerne vil, og andre må leve med, det måske går lidt hurtigere, end de havde drømt om.”

Hvad undrer dig, at alle ikke taler om, når det gælder global udvikling?

“Nu beskæftiger jeg mig jo primært med klimaet og den grønne omstilling. Men jeg synes ikke, vi snakker nok om, at den grønne omstilling også kan få en masse positive konsekvenser for eksempelvis kompetenceopbygning og jobskabelse. Hvis omstillingen bliver varetaget ordentligt, kan den være med til at skabe bedre levevilkår i hele verden.”

“Vi får i højere grad brug for, at folk kan bidrage til en global grøn omstilling på mange parametre. Så der er også, som jeg ser det, en mulighedsdagsorden, hvor man bruger den grønne omstilling til at flytte noget andet end det, der direkte handler om klimaet.”

Hvad er dit bedste læse-lytte-kiggetip?

“Jeg læser og lytter til alt, jeg kan komme i nærheden af om klima på dansk, tysk og engelsk. Men jeg vil klart anbefale The Guardian, det er klima-avisen.”

“Jeg nyder at høre musik, når jeg for eksempel går til S-togsstationen eller mellem møder. Så lader jeg mit musikprogram vælge musik, så jeg på den måde bliver præsenteret for en masse nyt og spændende musik, der udfordrer mig. Og så hører jeg selvfølgelig stadig klassikerne, jeg blev fan af i mine teenageår – The Cure, Velvet Underground og så videre.”


Har du et bud på, hvem vi skal tale med til næste udgave af Min Verden, så skriv på [email protected]