Partiet, der er ledet af Dr. Lobtay Tshering, fik 30 ud af de 47 pladser i underhuset, mens oppositionspartiet Druk Phuensum Tshogpa (DPT) gik frem med to mandater til 17 pladser.
Det hidtidige regeringsparti People’s Democratic Party (PDP) blev slået helt ud allerede ved primærvalget den 15. september
Det er tredje gang, at Bhutan får et nyt parti som regeringsleder. Ved det historiske første parlamentsvalg i 2008 vandt DPT, der var ledet af Jigme Thinley, 45 pladser, mens PDP udgjorde en minimal opposition med to mandater.
I 2013 var tingene vendt på hovedet, da PDP fik 32 mandater under Tshering Tobgay og DPT måtte gå i opposition med kun 15 mandater.
Nu får et helt nyt parti, DNT, chancen i 2018 for i de næste fem år at lede landet, mens PDP ryger helt ud af Nationalforsamlingen og dermed den tidligere premierminister Tshering Tobgay og alle hans ministre.
Valgresultatet er ikke nogen stor overraskelse, da trangen til forandring viste sig allerede ved primærrunden i september, da vælgerne skulle vælge, hvilke to partier, der skulle deltage i den afsluttende runde.
Bhutans grundlov bestemmer, at kun to partier kan deltage i det endelige valg, og at der kun kan være to partier i Nationalforsamlingen – det ene regeringsparti, og det andet oppositionsparti. DNT vandt primærrunden med 32 procent af stemmerne, mens DPT fik 31 procent. Altså et tæt resultat.
Flertalsvalg i enkeltmandskredse øger forskellene
Men da Bhutan anvender valgmetoden med flertalsvalg i enkeltmandskredse ligesom f.eks. i Storbritannien, vil selv små marginaler i stemmetal blive forstærket ved mandatfordelingen. Totalt set fik DNT 55 procent af stemmerne på de enkelte kandidater, mens DPT fik 45 procent, mens mandatfordelingen blev 64 procent (30 mandater) til DNT, og 36 procent (17 mandater) til DPT.
Der kan også være stor forskel på antallet af stemmer, der kræves til et mandat. I den tætbefolkede Gelephug kreds fik vinderen 6.691 stemmer, mens der i Gasa Lunana kredsen blot krævedes 419 stemmer for at sejre. Til gengæld er stemmefordelingen og partipræferencen meget klar på landsplan. Den vestlige og sydvestlige del af landet har stemt for forandringen med DNT, mens størstedelen af den østlige del af landet har holdt fast i DPT. Bhutans 20 distrikter er dermed klart opdelt partimæssigt med 5 ’rene’ DPT-distrikter, 12 ’rene’ DNT-distrikter og 3 distrikter med blandede resultater.
Flere kvinder valgt – og flere brevstemmer
Syv kvinder blev valgt ind i Nationalforsamlingen, svarende til 15 procent af de 47 medlemmer, med fem fra DNT og to fra DPT. Det er en klar fremgang fra 2008, hvor fire kvinder blev valgt og 2013, hvor kun tre kvinder valgtes. Der er stadig flest kvinder, der er registreret som vælgere, og som deltager i de demokratiske valg i Bhutan.
I 2018 deltog 159.319 kvinder og 154.154 mænd, i alt 313.473 vælgere, svarende til en valgdeltagelse på 71,4 procent. En ganske solid deltagelse internationalt set – og en fremgang på fem procentpoint fra 2013.
Det er bemærkelsesværdigt, at benyttelse af brevstemmer er øget betydeligt i Bhutan. Næsten 36 procent af de afgivne stemmer er brevstemmer, mens 64 procent er afgivet på afstemningsstederne ved elektroniske stemmemaskiner.
Bhutans valgkommission har gradvist udvidet kredsen af vælgere, der kvalificerer til at kunne brevstemme, og det er højt værdsat, især blandt det stigende antal byboere, som derved ikke behøver at drage til deres formelle bopælslandsby – ofte en både møjsommelig og dyr rejse. I øvrigt blev valget afviklet på sædvanlig værdig og fredelig vis med kun et fåtal af tekniske udfordringer.
Hvorfor vandt DNT?
Lederen af DNT, Dr. Lobtay Tshering, 50 år, er en kendt og erfaren læge, der i mange år har arbejdet på Bhutans rigshospital. Sammen med Dr. Tandi Dorji stiftede de DNT allerede i 2013, men partiet gled da ud allerede ved primærrunden. Et styrket sundhedsvæsen er en høj prioritet for partiet.
Bhutans sundhedssystem er allerede veludbygget med basale sundhedsklinikker i alle 108 kommuner, distriktshospitaler og rigshospital. Men det skal holdes vedlige, mere uddannet personale skal ansættes, og tilgængeligheden skal øges.
DNTs program nævner eksplicit, at man vil arbejde langs socialdemokratiske linjer. Kampagnemottoet har været ’Narrowing the Gap’, og det loves, at man vil bekæmpe den voksende ulighed i Bhutan, økonomisk, uddannelsesmæssigt og jobmæssigt. Mere progressiv beskatning signaleres, og en række løfter om seks måneders barselsorlov for kvinder, fri skolebespisning, udvidelse af gratis undervisning til 10. klasse – og gratis wi-fi.
Bhutan på vej som mellemindkomst-land
Bhutan har gennemgået en fantastisk udvikling siden landet påbegyndte sin modernisering i 60erne.
Fra et af verdens mest isolerede og fattigste lande til et velfungerende, demokratisk styret samfund i stabil vækst.
Efter gennemførelsen af den kommende femårsplan 2018-23 forventes Bhutan at opnå status som mellemindkomst-land i FN.
Siden 2015 er al dansk støtte til Bhutan udfaset.
Henrik A. Nielsen er formand for Venskabsforeningen Danmark-Bhutan og forhenværende dansk repræsentationschef i Thimphu
