Tirsdag morgen blev en bangladeshisk blogger hakket ihjel af fire maskerede personer. Motivet er stadig ikke kendt, men drabet er det tredje af sin slags i år.
Det skriver flere medier tirsdag.
Drabene ligner til forveksling hinanden. Der er tale om bloggere, som har udtalt sig kritisk om religion eller ekstreme tolkninger af religion. Bloggerne er hver gang blev hugget ned på åben gade af maskerede personer med macheter.
Før de blev dræbt modtog de alle religiøst motiverede dødstrusler, som angreb deres holdninger.
Det sidste drab i marts har ført til anholdelse af personer med tilknytning til en radikal koranskole i Chittagong i det østlige Bangladesh.
Koranskolerne bliver nu debatteret i Bangladesh, fordi en stor del af disse såkaldte madrassaer er finansieret af private donorer. Derfor er de heller ikke under regeringens kontrol.
De private madrassaer tilbyder fattige børn en uddannelse, men desværre kan det ende i radikalisering, ifølge den bangladeshiske journalist Hamad Ali.
”Disse børn ender på madrassaer, fordi de ikke har andre muligheder, og desværre er det alt for ofte stedet, hvor deres sind bliver manipuleret med mistillid og had mod alt, der er anderledes, alt der sætter spørgsmålstegn ved deres tro”, skriver han i et debatindlæg på Bdnews.
En stor majoritet i Bangladesh er muslimer, men landet har historisk haft en skarp adskillelse mellem religion og stat. Det blev bl.a. skrevet ind i forfatningen ved nationens fødsel i 1971.
Det største islamistiske parti, Jamaat-e-Islami, kan da heller ikke tiltrække mere end 5% af stemmerne ved valg. Derfor giver drabene, der synes at være religiøst motiverede, anledning til bekymring i det fattige sydasiatiske land.
To typer koranskoler
Der er omkring 16.000 statsfinansierede madrassaer i Bangladesh, ifølge BBC. Derudover eksisterer der hen ved 10.000 private madrassaer. Sidstnævnte kaldes Qawmi-madrassaerne.
Qawmi-madrassaerne er finansieret af private donorer, og er ikke under nogen form for regeringskontrol. Det menes, at en stor del af pengene til disse madrassaer kommer fra Saudi Arabien.
”Det er en bred opfattelse af, at Saudi Arabien finansierer religiøse partier, NGO’er og uddannelsesinstitutioner – madrassaerne – i Bangladesh”, siger Mahfuzul H. Chowdhury, forfatter og politilog, i et interview med det tyske udviklingsite Development and Cooperation.
”Tusindevis af studerende læser ved madrassaerne, og de fleste har ikke andre muligheder for at opnå skolegang. Madrassaerne giver dem også husly og mad”, fortsætter han.
Han fortæller samtidigt, at der er manglende åbenhed omkring madrassaerne, og at mange mener, at de er årsag til den stigende fundamentalistiske vold.
”Man mener, at Saudi Arabien donerer store beløb, men disse beløb er ikke reguleret af regeringen. Der er ingen åbenhed, ingen offentlighed. De seneste år er folk begyndt at mistænke madrassaerne for stigningen i højreorienterede grupper, religiøs fundamentalisme og relateret voldelige aktiviteter”.
Qawmi-madrassaer modsætter sig regulering
Flere gange har den bangladeshiske regering talt om at indføre mere kontrol med Qawmi-madrassaerne. I 2011 forsøgte man sig med et stort reform program til 1oo millioner dollars. Formålet var at indføre ”moderne” undervisning ved siden af de religiøse studier, skriver BBC.
I 2013 ønskede regeringen ligeledes at regulere institutionerne, men de blev mødt med modvilje.
”Vi er villige til at ofre vores blod om nødvendigt, men vi vil ikke tolerere regeringsindblanding i Qawmi uddannelsessystemet”, sagde Mawlana Abdul Jabbar, fra bestyrelsen i Qawmi madrassaernes uddannelsesudvalg, ifølge Dkaka Tribune.
Manglende muligheder
Hamad Ali peger imidlertid på, at man skal kigge indad for at finde de dybereliggende årsager.
”Hvis vi skal være ærlige skubber vi en del af vores ungdom over til disse mennesker hvert år, simpelthen ved ikke at gøre noget for at give dem en bedre mulighed i livet”, skriver han i et debatindlæg på Bdnews, og fortsætter:
”Man kan ikke vende det blinde øje til en så stor del af befolkningen, og derefter vise vrede, når de er blevet fordrejet og manipuleret af elementer, der var villige til at tilbyde dem muligheder, selvom prisen var deres blinde trosskab”.
”Dette er en ideologiernes kamp, en kamp om hjerter og sind, en kamp mellem intolerance og oplysning”, lyder det i indlægget.
”Enten gør vi en indsats for at inkludere disse marginaliserede blandt os, eller også accepterer vi med resignation, at fjenden vil vinde af den simple årsag, at de af en eller anden grund gør mere for de fattige, sultne og ulykkelig”, lyder det afsluttende i Hamad Alis debatindlæg.
