Det kom som et chok for det meste af verden, da årtiers invasion af Afghanistan sluttede med de USA-ledede vestlige styrkers hastige exit, mens Taliban ikke engang skulle slås for at indtage præsidentpaladset i Kabul i august 2021. Herfra blev det nye islamiske emirat, et talibanregime anno 2021, udråbt.
10 konflikter, vi holdt øje med i 2022
International Crisis Group udgiver i begyndelsen af hvert år en liste over de 10 konflikter, tænketanken vurderer, det er vigtigst at holde øje med det år. En liste, som vi på Globalnyt hvert år tager til os. Hen over årsskiftet tager vi et kig på, hvordan det så gik i forhold til forudsigelserne.
De 10 konflikter i 2022 var:
- Ukraine ✔️
- Etiopien ✔️
- Afghanistan ✔️
- USA og Kina ✔️
- Iran versus USA og Israel
- Yemen ✔️
- Israel-Palæstina
- Haiti ✔️
- Myanmar ✔️
- Militant islamisme i Afrika
Talibanernes magtovertagelse så i første omgang ud til at kunne sørge for sikkerhed, politisk stabilitet og en handlekraftig regering til den krigstrætte befolkning. Men efter 2022 er billedet et helt andet.
Intern splid og militært pres fra Islamisk Stats afghanske gren efterlader nu et billede af et fragmenteret og svækket talibanstyre.
Interne magtkampe og politisk fragmentation
Historisk set har talibanbevægelsens samhørighed, ideologisk ophav, religiøse omdrejningspunkt og urokkelig loyalitet været direkte knyttet til den øverste leder – emiren. Mest kendt er den enøjede grundlægger af bevægelsen, Mullah Omar, som ledede Taliban fra 1996 til 2013.
Men ved generobringen af Afghanistan blev Mullah Omars arvtager, Hibatullah Akhundzada, og den nuværende talibanledelse nødt til at foretage en organisatorisk transition fra militant oprørsbevægelse til et politisk parti, der skulle administrere de samme ministerier, kontorer og politistationer, som den amerikansk ledede invasion havde opbygget og anvendt til at bekæmpe talibanerne med.
Under den overgangsproces kom det til politiske sammenstød mellem Talibans ledere. Der opstod blandt andet håndgemæng mellem talibanernes pro-pakistanske og militante netværk, Haqqani-netværket og Mullah Baradar, som få uger forinden havde underskrevet fredsaftalen med USA på vegne af Taliban.
De interne stridigheder blev løst ved en deling af magten mellem gruppens vigtigste personer, først og fremmest den forholdsvis ukendte Mawlawi Hibatullah Akhundzada, som er Talibans øverste leder.
Mullah Baradar er premierminister i alliance med forsvarsminister Mullah Yagoub, der både er søn af Talibans grundlægger, Mullah Omar, og barnebarn af Al Qaedas Osama Bin Laden.
Og så Sirajuddin Haqqani, lederen af Talibangruppens pro-pakistanske og pro Al Qaeda netværk, Haqqani-netværket.
Den tredeling har vist sig at være så skrøbelig, at afghanerne frygter, det kan udløse en ny borgerkrig i Afghanistan:
”I sensommeren 2022 meddelte Akhundzada, at talibanstyret indenfor et år ville erstatte alle menneskeskabte værdier og regler med sharialovgivning. Og få dage efter skulle alle vi medarbejdere bestå en shariatest for at beholde vores arbejde,” fortæller en Taliban-embedsmand, der har ønsket at være anonym.
Læs også: Militæret sat ind i Kabul efter skoleforbud for kvinder
“Udmeldingen omfattede også et kommende skoleforbud for afghanske kvinder. Det affødte allerede dengang kritik og protester internt i Talibanledelsen. For eksempel var Abbas Stanikzai (Talibans viceudenrigsminister, red.) ude at sige, at ingen har en valid religiøs grund til at at fratage pigerne deres uddannelsesmuligheder. Dette resulterede i skyderier i flere ministerier. Jeg frygter, at Talibanernes uenigheder kan udløse en ny borgerkrig i landet i det kommende år,” siger embedsmanden til Globalnyt.
Talibanlederens autoritet udfordres, og militæret sættes ind
Talibanernes interne uenigheder og frygten for en borgerkrig blussede for alvor op, da ministeren for videregående uddannelser i december indfriede den øverste leders ønske om at indføre et totalt skoleforbud for de afghanske kvinder.
Blot en dag efter, at forbuddet trådte i kraft, oplevede Talibans leder, Arkhundzada en historisk intern modstand mod sin autoritet og en svækkelse af gruppens sammenhængskraft. Flere prominente Taliban-ledere protesterede højlydt mod skoleforbuddet, både Haqqani-netværkets leder, indenrigsminister Sirajuddin Haqqani, og forsvarsminister Mullah Yagoub, udtalte i fællesskab, at de ville bede Akhundzada genoverveje skoleforbuddet.
Efter sigende valgte Akhundzada at udstationere sine egne militære styrker i Kabul for at fastholde kontrollen og forhindre et potentielt statskup fra egne rækker.
”I forvejen havde ingen af sikkerhedsorganerne lyst til at opretholde skoleforbuddet eller slå den folkelige modstand ned. Da Haqqani og Yagoub valgte at modsætte sig Akhundzadas skoleforbud, forberedte vi os på militære sammenstød. Men så langt kom det ikke, da Akhundzada allerede havde udstationeret sine soldater på hvert eneste gadehjørne, politistation og ministerium i Kabul. Vi havde ikke andre muligheder end at følge ordren,” udtaler en anonym sikkerhedsleder.
For andre kilder handler taliban-modstanden mod skoleforbuddet ikke om kvinderettigheder, men er et oprør mod den gammeldags ledelse af Taliban, der stammer fra grundlæggerens tid.
”Amir al-Mu’minin (“lederen af de troende”, Akhundazada, red.) og hans religiøse ligesindede i Kandahar er produkter af det gamle talibanstyre. De bliver nødt til at erkende, at den yngre generation af Mujaheedinerne (talibanerne) ikke deler de samme 26 år gamle værdier. Hverken jeg eller mine soldaterkammerater er villige til at fratage vores søstre eller mødre deres ret til uddannelse, det er en ret, som Allah Subhanahu Wa Ta’ala har skænket dem. Skoleforbuddet ødelægger vores omdømme og over to årtiers jihad,” siger en 23-årig desertør fra Taliban, der nu vil være landmand igen.
Islamisk Stat udstiller den dårlige sikkerhed
Talibanstyrets fragmentation og svækkelse ses også i kampen mod Islamisk Stats afghanske gren – ISIS-Khorasan (ISIS-K), som ved slutningen af 2022 har haft succes med operationer mod højtrangerende ledere, senest drabet på en højtstående embedsmand i Takhar-provinsen.
ISIS-K’s voksende militære aktiviteter har fået afghanerne til at kritisere talibanstyret for at være lige så uduelige til at sørge for sikkerheden, som den tidligere regering.
(Foto: Nava Jamshidi/Getty Images)
”Vi havde alle håbet, at talibanstyrets overtagelse kunne skabe nogenlunde stabilitet og fred i landet, men desværre viser bombeangrebene, at talibanstyret, som den tidligere regering, ikke evner at levere, det vi alle sammen higer efter – fred og sikkerhed,” udtaler den blot 17-årige Ali fra en af landets minoritetsgrupper.
Talibans anti-terroralliance med USA og manglende kampgejst
Der er dem, der opfatter Islamisk Stats ekspansive militæroperationer som et resultat af, at Taliban oversolgte sig selv ved at underskrive en antiterror-alliance med USA, den såkaldte USA-Taliban-fredsaftale.
”Talibanerne dummede sig, da de indgik i en antiterror-alliance med USA. For med fredsaftalen forsikrede Taliban USA om, at gruppen ville bekæmpe internationale terrororganisationer, herunder ISIS-K. Men talibanerne havde glemt det faktum, at ingen stat har evnet at nedkæmpe den internationale terrorbevægelse uden stor hjælp og internationale alliancer. Og så en bevægelse, som endda har vist sig at være i stand til at true hele den vestlige civilisations sikkerhed i endnu højere grad end selveste Al Qaeda-netværket,” fortæller en 25-årig kvinde og tidligere lærer til Globalnyt.
“Talibangruppen var så ivrig for at få en amerikansk exit fra Afghanistan, at de glemte at sikre sig internationale alliancepartnere i kampen mod ISIS-K. Dette forklarer Islamisk Stats øgede militære aktiviteter i landet,” fortsætter hun.
Talibankrigere begrunder selv den forværrede sikkerhedssituation med, at Talibans soldater ikke bliver tilstrækkeligt værdsat.
”Før magtovertagelsen var vi talibansoldater i vores lokalområder. Vi fik vores udgifter dækket og vi blev værdsat mere end i dag, hvor mine soldaterkammerater og jeg er sat til at patruljere 12 timer ad gangen langt væk fra vores hjemstavn – i Kabul, som jeg aldrig havde besøgt, før talibanstyret udstationerede mig her. Hjemve, manglende værdsættelse og manglende løn har fået mine soldaterkammerater og mig til aktivt at søge væk fra soldaterlivet,” siger den 21-årige talibaner, som siden har fået job som dørmand ved en af Kabuls supermarkeder.
En anden soldat siger, at soldaterne mangler kampgejst.
”Det var nemmere at opretholde gejsten, dengang vi var i jihad mod Vesten. Det er svært, når fjenden er en lokal afghansk gruppe, som Daesh. De er også muslimer, selvom de bekriger vores legitime, islamiske styre,” forklarer en 28-årig Taliban-kriger, som gerne vil kaldes Abu Haq.
“Efter at vi fik renset Afghanistan for Vesten, har flere talibankrigerne lagt geværet og er i stedet begyndt i skole, på arbejde eller er ved at opbygge en familie, noget de ikke har været i stand til i over 10 år,” påpeger soldaten.
