Mens nicaraguanerne gik til stemmeurnerne søndag den 7. november, samledes demonstranter i byer rundt om på kloden for at protestere mod ”det falske valg”. I Costa Ricas hovedstad, San José, var nogle af demonstranterne klædt ud som klovne for at vise, at præsidentvalget i deres øjne var et cirkus:
”Det er fusk; jeg er klædt ud som en klovn, fordi dette valg er en vits,” sagde en kvindelig deltager til CNN.
Nicaraguas ”falske valg” fik også hårde ord med på vejen af USA’s præsident, Joe Biden.
”Det, Nicaraguas præsident Daniel Ortega og hans kone, vicepræsident Rosario Murillo, orkestrerede i dag, var et pantomimevalg, der hverken var frit eller retfærdigt og bestemt ikke demokratisk. Den vilkårlige fængsling af næsten 40 oppositionsfigurer siden maj, herunder syv potentielle præsidentkandidater, og blokeringen af politiske partier fra deltagelse manipulerede resultatet i god tid før valgdagen,” skrev Biden i en skriftlig udtalelse, Det Hvide Hus publicerede søndag aften.
Et valg bygget på grove menneskerettighedskrænkelser
I året op til valget har Ortegas regime strammet grebet om det latinamerikanske land og kvalt dissidenter og kritiske røster. Oppositionskandidater og -støtter, civilsamfundsorganisationer og journalister er blevet anholdt, truet, retsforfulgt og udsat for grov chikane, og som Biden hentyder til, er syv præsidentkandidater ganske rigtig pillet ud af spillet – i fængsel eller husarrest – siden maj. Alene dagen op til valget blev mindst 20 personer tilbageholdt, oplyser Nicaraguas Center for Menneskerettigheder til CNN.
Mellem 1. oktober 2020 og 15. september 2021 er der registreret 1.513 tilfælde af politisk motiveret vold i forbindelse med valget, viser en opgørelse foretaget af den civile valgmonitoreringsorganisation Urnas Abiertas.
Ti internationale menneskerettighedsorganisationer, blandt andre CIVICUS, Amnesty International og Human Rights Watch, udsendte fire dage før valget en udtalelse, hvori de klargjorde, hvorfor det forestående valg sker på en baggrund af voldsomme menneskerettighedskrænkelser.
Tidligere i år blev den danske organisation Oxfam IBIS sammen med fem andre ngo’er smidt ud af Nicaragua og fik 72 timer til at forlade landet.
Læs også: Farvel Nicaragua
Ortega-teamet
Det endelige valgresultat lød på en sejr til Daniel Ortega med 76 procent af stemmerne.
”Jeg er mere overrasket over, at det ikke er 100 procent,” lyder det fra Helle Munk Ravnborg, seniorforsker på Dansk Institut for International Studier og medforfatter til kapitlet om Nicaragua i antologien ‘Latinamerika Nu’, der udkom i sommeren 2021.
Overraskelsen bygger Munk Ravnborg på tal fra førnævnte organisation Urnas Abiertas, der har haft folk ude og – i det skjulte – overvåge flere hundrede valgsteder, hvor observatørerne blandt andet har kigget på valgdeltagelse og selve valghandlingen.
”De har lavet en analyse af, hvor mange der burde stemme, og hvor mange, der faktisk har stemt. De tal, jeg sidder med, viser, at lige over 80 procent af de stemmeberettigede har valgt ikke at stemme – det er væsentligt flere end sidste valg,” siger Helle Munk Ravnborg.
”Lige nu og her besegler valget det faktum, at man i Nicaragua kan tage sig magten – man beder ikke om at få den af folket, men tager den, og man skyer ikke hverken militære midler eller krænkelser af menneskerettigheder for at gøre det.”
Det nye mandat bliver præsidentens fjerde i træk – han var dog også præsident i en årrække i 1980’erne – siden han blev valgt til embedet i 2006. Ved sin side har han sin kone og landets vicepræsident siden valgt i 2016, Rosario Murillo, og de to udgør en enhed, der siden har konsolideret den magt, de ikke lader til at have i sinde at give afkald på igen.
Læs også: Kvinderne bag: Nicaraguas despotiske poet
Deres ydre begyndte først for alvor at slå sprækker i 2018, da en række tunge økonomiske reformer blev mødt med modstand og protest fra befolkningen, der var trætte af korruption. Militæret blev sat ind mod de civile – 300 blev slået ihjel og endnu flere fængslet.
I samme periode begyndte regimet systematisk at slå ned på dissidenter og landets medier. Selvstændige medier blev blokeret eller overtaget af politiet og tvunget til at lukke, mens ødelæggelse af udstyr, fysiske overfald, drab og ugennemsigtige retsforløb tvang mere end 70 journalister i eksil, skriver tidligere vicepræsident i Panama, Isabel Saint Malo de Alvarado, i Americas Quarterly. Hun opgør antallet af politiske fanger i landets arrester og fængsler til 150.
Det perfekte diktatur
Hvis nogen skulle være i tvivl, så understreger søndagens resultat og det år, der er gået forud, med al tydelighed, at Nicaragua i dag er et diktatur.
“Det, vi har i Nicaragua nu, er en diktator og et diktatorisk system, som tramper på hver eneste af vores rettigheder. Det er ligesom det perfekte diktatur,” siger Jesús Tefel, eksileret politisk aktivist, til britiske The Guardian.
Tefel, der er leder af oppositionsgruppen Unidad Nacional Azul y Blanca (Unab), flygtede til Costa Rica i juli efter en række arrestationer i landet. Han kalder valget en “farce” og opfordrer det internationale samfund til at gøre mere for at hjælpe med at hjælpe demokratiet i Nicaragua på fode igen:
“Budskabet, det [valget, red.] sender, er, at du kan være diktator, og at der ikke er nogen konsekvenser. Dette vil opmuntre andre diktatorer – det vil opmuntre demokratiets fjender.”
Mens Rusland, Venezuela og Cuba har bakket op om Ortega og resultatet, har alle 27 EU-stater i en fælles udtalelse fordømt det og sagt, at valget ”fuldender Nicaraguas udvikling til et autokratisk regime.” Andre nationer har også kritiseret valget og udviklingen i landet, og Canada, Chile, Costa Rica og Storbritannien har krævet, at oppositionspolitikere sættes på fri fod. Det skriver Reuters.
Den internationale afvisning af valget er positiv siger Helle Munk Ravnborg, der dog beklager, at der ikke er en unison afvisning:
”Der er ikke nogen uden for Nicaragua, der med fornuften i behold kan sige, at det her er en legitim valgt ledelse af landet. Det er godt, udmeldingerne er kommet, men det er en skam, at de ikke er helt entydige, for det betyder, at styret fortsat har kilder til finansiering og til våben.”
Selvom Nicaragua er vant til at have en delt befolkning, hvor en del er for og en anden imod Ortega, vurderer seniorforskeren, at det lave stemmetal vidner om et skred i befolkningen:
”Hvis man skal tage tallene til troende, og der er ingen grund til ikke at gøre det, så har Nicaragua nu et stort flertal, der bliver regeret af et lille mindretal. Det er ikke en stabil situation.”
