Ekstremismen blomstrer i det sydlige Pakistan

pathankot_janam_tv
Indien beskylder gruppen Jaish-e-Mohammed for at stå bag et angreb mod luftbasen Pathankot i januar.
Foto: Janam TV
Forfatter billede

Engang i en ikke alt for fjern fortid var det sydlige Punjab et tolerant samfund, domineret af indbyggere, der praktiserer en moderat form for islam.

Når man blander denne støtte med politiske, socioøkonomiske og geostrategiske faktorer, har man et eksplosivt mix, der giver god grobund for, at yderliggående islamistiske grupper kan brede sig, skriver International Crisis Group (ICG) i en ny rapport om Pakistans kamp mod de militante grupper.

Det sydlige Punjab ligger på grænsen mod både Indien og nogle af Pakistans mere lovløse regioner, og gennem noget tid har provinsen udgjort en bekvem base, hvor disse grupper kan rekruttere, træne, planlægge og udføre terrorangreb, skriver ICG. De kan desuden operere relativt frit, først og fremmest på grund af statens politik.

De islamistiske bevægelser har foretaget angreb i både Pakistan og Indien. Blandt grupperne i det sydlige Punjab er Jaish-e-Mohammed, som Indien beskylder for at stå bag et angreb mod en indisk luftbase 2. januar, og Lashkar-e-Jhangvi, der får skylden for et angreb, der kostede over 70 mennesker livet i provinshovedstaden Lahore den 27 marts.

Det sydlige Punjab er afgørende, hvis Pakistan vil vinde kampen mod de yderliggående grupper, der gennemfører blodige angreb både indenfor og udenfor landets grænser, skriver ICG i rapporten.

Rapporten opfordrer pakistanske myndigheder til at droppe den selektive tilgang til bekæmpelsen af de islamistiske grupper og slå ned på alle jihadistgrupper, stramme lovene mod hadsk tale og beskytte religiøse minoriteter.

Find hele rapporten her