Beirut Pride – Tro, håb og kærlighed
I anledning af Copenhagen Pride 2018 bringer Globalnyt temaet “Beirut Pride – Tro, håb og kærlighed”.
Her kan læseren møde manden bag Beirut Pride, Hadi Damien, og i en interviewserie på fire afsnit høre ham fortælle om fortiden, nutiden og fremtiden for Beirut Pride og LGBTQ+ i Libanon og regionen.
LGBTQ+ betyder “lesbian, gay, bisexual, transgender, queer” Plus-tegnet dækker over andre seksuelle identiteter.
Artikler i serien
Introduktion: En Pride er ikke bare en Pride (15.08.2018)
Afsnit 1: Hvordan det hele begyndte (16.08.2018)
Afsnit 2: Livet som LGBTIQ+ i Beirut (16.08.2018)
Afsnit 3: Beirut Pride 2018 – hvad sker der? (18.08.2018)
Afsnit 4: Tro, håb, kærlighed og nye vinde (18.08.2018)
Kulturguide: Libanons LGBT-scene (20.08.2018)
I disse dage pryder regnbueflaget de københavnske gader. Copenhagen Pride 2018 er i fuld gang og ender i et brag af fest med paraden på lørdag. Nogle har kaldt den københavnske Pride en stor fejring af vor egen selvgodhed. Det kan der måske være noget om. Der er efterhånden ikke den offentlige institution, private virksomhed og det politiske parti, der sammen med den brede danske befolkning og LGBTQ+ miljøet ikke deltager i festlighederne ved denne årlige begivenhed.
Men uanset, hvad man måtte synes om Copenhagen Pride, så er den en synliggørelse af nogle minoriteter, som alt for mange andre steder må leve i det skjulte og i frygt – nogle steder for deres liv.
Vi vil ses
Efter at have oplevet Pride i både Amsterdam og Prag besluttede libanesiske Hadi Damien sig for, at nu var det tid til en Pride i hans egen hjemby, Beirut. Han tog fat i sit eget kreative miljø, for det skulle være synligt. Det er nemlig ikke sådan, at der findes steder, hvor man ikke kender til først og fremmest homoseksualitet. Libanon har længe haft et ry som tolerant overfor seksuelle minoriteter sammenlignet med sine naboer i regionen. Det er også rigtigt nok. Seksuelle minoriteter i Libanon forfølges ikke som i nabolandene; selv om der selvfølgelige er grumme sager. Men en betingelse har været, at man ikke skiltede med sin seksualitet.
Beirut Pride 2017 handlede om, at gøre opmærksom på, at man eksisterede og ikke ville ignoreres længere. Beirut Pride 2018 skulle hylde forældre, der støtter op om deres LGBTQ+ børn. Og det er det interessante ved Libanon, der som bekendt er et meget religiøst land repræsenteret ved 17 forskellige trosretninger, de religiøse institutioner spiller ikke nær så stor en rolle, som familien gør på vejen til frigørelse og ligestilling.
Udfordrer religiøse institutioner
Det betyder dog ikke, at LGBTQ+ aktivisme i Libanon ikke udfordrer de religiøse institutioner. Det gør de, og på en måde som også kommer majoriteten til gode, da det i bund og handler om rettigheder hos den enkelte libaneser – uanset seksuel orientering og kønsidentitet. Ved at insistere på at kunne leve med den, man vil, stækker man de religiøse autoriteters monopol.
Det skabte bekymring hos samme, og Priden var kun lige gået i gang, da Hadi Damien blev anholdt og forhørt under absurde anklager.
Men tag ikke fejl. Dette er ingen lidelseshistorie for hverken Hadi Damien eller Beirut Pride. Det er historien om anerkendelsen af, at det er en kamp, og at der vil være nederlag, men som i sidste ende fyldt af tro, håb og kærlighed.
I anledning af dette års Pride introducerer Globalnyt temaet Beirut Pride – Tro, håb og kærlighed, hvor du kan møde Hadi Damien og i en interviewserie på fire afsnit høre ham fortælle om fortiden, nutiden og fremtiden for Beirut Pride og LGBTQ+ i Libanon og regionen.
