18. december 2018 gik millioner af sudanesere på gaden.
Demonstranterne var utilfredse med ubetalelige priser på brød og brændstof, og hurtigt rettede protesterne sig mod den mangeårige diktator Omar al-Bashirs styre. Styret slog hårdt ned på protesterne, og flere mistede livet under demonstrationerne.
Spoler vi frem til i dag – et år senere – er al-Bashir dømt til to års fængsel for korruption, som han skal afsone i et såkaldt ‘rehabiliteringscenter’.
Sagen er blot en ud af flere retssager, som al-Bashir står over for, efter han i april blev afsat af den sudanesiske hær, der i samme ombæring suspenderede landets forfatning to år ud i fremtiden.
Her et år efter demonstrationerne sprang ud, er det stadig uklart, om den folkelige opstand vil ende i reel politisk og økonomisk forandring i Sudan, fortæller Nils Carstensen, der er mangeårig iagttager af landet.
“Der er sket en masse fremskridt i forhold til den civile ledelse af landet, men når det kommer til den økonomiske og militære magt er det stadig usikkert, hvilken retning landet bevæger sig i,” siger han.
Kvinder kan nu gå med bukser
Sudan er for tiden ledet af den 11-mand stor overgangsregering, der er et resultat af en aftale indgået mellem landets militære råd og en koalition af oppositionsgrupper.
Overgangsregeringen har foretaget flere politiske indgreb for at imødekomme befolkningens krav. Blandt andet har de trukket al-Bashirs lov om offentlig orden tilbage, så kvinder nu kan gå med bukser i det offentlige rum uden at blive straffet med piskeslag.
Regeringen har også forbudt det berygtede parti tidligere kendt som National Islamic Front, som har gentagne overtrædelser af menneskerettighederne på samvittigheden.
Den økonomiske og militære magt er ikke rykket
Tiltagene fra overgangsregeringen har skabt optimisme blandt befolkningen i landets hovedstad, Khartoum, fortæller Nils Carstensen.
Men den spirende optimisme kan vise sig at være ubegrundet.
“Der hviler nogle tunge cementblokke om fødderne på premiermininister Abdalla Hamdok, når det kommer til at ændre de økonomiske forhold, som fik sudaneserne på gaden,” siger han.
“Det er stadig det gamle magtapparat, der sidder med de økonomiske magtmidler på hånden. Og Sudan er fortsat på den amerikanske terrorliste, hvilket også svækker landets økonomi.”
Selv hvis amerikanerne gerne vil lette livet for sudaneserne – hvilket der er tegn på – er det en lang og besværlig proces at komme af listen, forklarer Carstensen.
Rapid Support Forces sidder på magten
En af hovedpersonerne, der afspejler den gamle magtelites stadige tilstedeværelse, er Mohamed Hamdan Dagalo – bare kaldt Hemedti.
Hemedti er kendt som den bestialske leder af RSF-militsen, der tidligere på året stod bag drabet af 100 demonstranter, og som er anklaget for mord, tortur og voldtægt af civile under folkedrabet i Darfur i 2003 af Den Internationale Straffedomstol (ICC).
Hemedti sidder de facto med magten i overgangsregeringen, og han er efter Nils Carstensens vurdering den person, der i øjeblikket har mest militær magt.
“Den sudanesiske hær er så svækket, at Hemedtis RSF-tropper er den stærkeste del af militæret. De har den største styrke i Khartoum, de kan lukke ned for internettet, og de kan storme præsidentpaladset, hvis de vil,” siger Nils Carstensen, der ser tegn på, at Hemidti har forsøger at konsolidere sin militære magt i landet.
“Angsten i oppositionen er, at han lader det demokratiske eksperiment løbe i noget tid, mens han konsoliderer sin magt. Ikke nogen – heller ikke hæren – vil kunne stillet noget op mod hans RSF-tropper.”
Om det lykkes premiermininister Abdalla Hamdok at løse demonstranternes oprindelige ønske om lavere pris på dagligvarer som brød og benzin, tvivler Nils Carstensen på.
“Selvom der er sket fremskridt, har man stadig en guillotine hængende over hovedet på revolutionen. Så længe man ikke tør at røre på den økonomiske og militære magt, der hænger over landet, bliver det svært at gennemføre det civile styre,” siger han.
11. august i år blev Sudans militære råd og en koalition af oppositionsgrupper enige om en aftale, der skal sikre overgangen fra et 30 år langt militært diktatur til et civilt styre.
Aftalen var et afgørende skridt på en lang vej mod en fremtidig forfatning, og den bygger på en aftale fra 17. juli, hvor de to parter blev enige om at oprette et civilt-militært råd.
Rådet skal sikre dannelsen af en overgangsregering og et parlament over de næste tre år, inden det første valg skal afholdes.
