I januar bad Malis regering Danmark om at trække sine soldater ud af landet. De danske tropper var der under en militær operation ledet af Frankrig, som valgte at droppe den militære tilstedeværelse et par uger senere. Nu har EU også valgt at slutte den militære mission i Mali.
Det blev igen bekræftet på et møde mellem medlemslandenes forsvarsministre tirsdag. Det betyder, at levering af militært udstyr til landet suspenderes, og at alle de militære ressourcer bliver flyttet til nabolande. Beslutningen kom efter, Malis regering valgte at trække sig fra G5-sammenslutningen af Sahel-lande som udover Mali rummer Burkina Faso, Mauretanien, Niger og Tchad.
”Det er meget dårlige nyheder. Det er meget dårlige nyheder, fordi det svækker os i Mali,” sagde EU’s udenrigsansvarlige, Josep Borrell, forud for mødet tirsdag.
En integreret tilgang
Tilbagetrækningen fra Mali kan være en del af en proces, hvor EU trækker sig fra involveringen i Sahel-regionen. EU har ellers tidligere prioriteret indsatsen meget højt, da den foregår i det, som unionen betragter som del af det udvidede naboområde.
Det fremgår af en analyse fra starten af maj af den italienske tænketank Istituto Affari Internazionali (IAI). EU’s begrundelse for at trække sig fra Mali er manglende garantier for, at russiske lejesoldater ikke er indblandet samt krænkelser af menneskerettighederne.
I det hele taget er den politiske stabilitet i området ved at smuldre med fire statskup i G5-landene i det seneste halvandet år. Det er sket til trods for, at EU har vedtaget en såkaldt integreret tilgang for sikkerhed og fred. Den er baseret på, at sikkerhed, udvikling og regeringsførelse skal tænkes sammen.
Tilgangen kom med i EU’s globale strategi fra 2016, og der er siden blevet oprettet et direktorat for at koordinere tilgangen. I 2021 bekræftede medlemslandene i EU’s ministerråd den integrerede tilgang i forbindelse med indsatsen i Sahel.
EU har været med til at støtte G5-sammenslutningen samt Alliance of the Sahel, der yder økonomisk bistand til Sahel. Unionen har også fulgt den regionale organisation for vestafrikanske stater, ECOWAS, når det gælder reaktionen på kuppene i regionen.
Militær slagside
Alligevel peger forskerne fra IAI på, at EU’s indsats i Sahel har haft en slagside mod det sikkerhedspolitiske aspekt. Missionerne under EU’s forsvarssamarbejde har primært bestået af at levere militært udstyr samt at træne og rådgive militæret fra de fem lande.
“Militær støtte til regeringer i regionen er blevet den primære del af aktiviteterne, mens andre fredsopbyggende og medierende aktiviteter er blevet pynt. EU finansierer fredsopbyggende projekter, men de bliver ikke prioriteret, ressourcer er begrænsede eksempelvis i sammenligning med den militære træning, og de forbliver uden sammenhæng med andre aktiviteter på trods af den integrerede tilgang,” lyder det i analysen.
I Mali har det vist sig, at nogle af de soldater, som har medvirket i de to statskup, der har fundet sted i landet de seneste år, er blevet trænet og har fået udstyr af USA og europæiske lande. Nu er aktiviteterne i Mali på pause, men det er ikke sikkert, at EU’s kvaler i Sahel dermed får en ende. Nabolandet Niger ser ud til at blive et nyt samlingssted for vestlige styrker, men her er der også krænkelser af menneskerettigheder. Analysen peger på en situation i 2020, hvor 136 civile forsvandt eller blev dræbt af sikkerhedsstyrker.
Konklusionen er, at de militære bidrag har overskygget de øvrige indsatser i den integrerede tilgang. Analysen anbefaler mere opmærksomhed på krænkelser af menneskerettigheder samt indsatser for at styrke lokalsamfund og beskytte civile.
Danmark kan med forsvarsforbeholdet, som vi stemmer om den 1. juni, ikke deltage i EU-missionerne, men vi har deltaget i operationer i Sahel under FN (MINUSMA) og Operation Barkhane, der er ledet af Frankrig. Her har vi bidraget med blandt andet transportfly og mandskab.
