Det var et af de få næsten rørende øjeblikke under den to dage lange konference om EU’s Global Gateway. Nigerias udenrigsminister Yusuf Maitama Tugger fik ordet under en paneldebat om digital infrastruktur, hvor repræsentanter fra Verdensbanken og Nokia også deltog:
”Vi behøver faktisk slet ikke komme til Europa ved at krydse ørkenen eller i både over Middelhavet. Vi kan levere vores talentmasse fra distancen. Men det er klart, at det handler om, at vi skal have en bedre digital infrastruktur. Og det kræver mange penge og investeringer,” sagde Tugger.
Immigrationsfrygten, der de senere år ofte har præget mange af EU’s aftaler med de afrikanske lande, blev her grebet og gjort til et Hjælp os til at holde os væk. Det var på en gang en bøn, et krav og en diskret trussel, der blev leveret med den venligste stemmeføring af den habitklædte gråhårede minister, der med sin befolkning på 224 millioner mennesker er Afrikas folkerigeste nation, og har en af kontinentets højeste befolkningsvækster på 2,4 procent.
Tugger fremhævede virksomheder som Andela og Global Outsource, der hjælpe med at levere talent til de europæiske lande gennem fjernarbejde og service. Mange nigerianere er allerede blevet digitalt udlært, og Nigerias regering har oprettet 3.000 træningscentre, der skal udannet tre millioner nye teknologikyndige de næste fire år:
”Det er blot begyndelsen. For der er efterspørgsel i Europa, og vi kan levere. Det burde være et partnerskab sendt fra himlen. Vi skal se i øjnene, at vi har de nye talenter og Europa har svindende befolkningstal. Den bedste måde at tackle immigration er at sikre os, at vi har travlt hjemme hos os selv,” sagde Tugger.
300 milliarder euro inden 2027
Det digitale er blot et af de mange områder fra grøn energi og brint, forskning og uddannelse, kritiske råstoffer og transportkorridorer, der er dækket af EU’s store investerings program, der blev sat i gang for to år siden. Målet er at investere 300 milliarder euro før udgangen af 2027.
Global Gateway afholdt sit første forum 25.-26. oktober i Bruxelles med deltagelse af repræsentanter fra over 40 lande og virksomheder, herunder 16 statsledere fra udviklingslandene. Alle var dog blevet mindet om at EU ikke er alene på banen fordi Kina ugen før afholdt sit Belt and Road topmøde, hvor det blev bemærket, at både den russiske præsident Putin og især Ungarns premierminister Viktor Orban deltog. Ingen af BRIC-nationerne deltog i EU’s forum.
Kritikere mener at EU er kommet for sent ind i kampen i forhold til Kina, hvis program lægger op til at investere tre gange så meget som EUs. Det har dog ikke forhindret EU i at lancere Global Gateway som et mere reelt alternativ til Kinas långivning, der er blevet kritiseret for at være en gældsfælde.
Europa Kommissionens formand Ursula von der Leyen åbnede da også forummet med en klar hentydning til Kina: “Global Gateway handler om at give valg – bedre valg. For alt for mange lande rundt om i verden er investeringsmulighederne ikke bare begrænsede. De følges også af en masse betingelser, der er skrevet med småt, og nogle gange har det en meget høj pris. Det er derfor, Global Gateway-investeringer virker: de er efterspørgselsdrevne, og de er en win-win for alle involverede partnere.”
Ursula von der Leyen skruede sig op til et næsten historisk vingesus, da hun tilføjede:
Ngo’er ikke imponerede
”Nuværende og fremtidige generationers skæbne afhænger mere end nogensinde af kvaliteten og kvantiteten af den infrastruktur, der forbinder os alle. Team Europe har med Global Gateway fremlagt Europas største globale investeringsprogram nogensinde.”
Repræsentanter for ngo’en Eurodad, European Network on Debt and Development, var noget mindre imponerede, og kaldte det en PR-begivenhed domineret af politikere og erhvervsledere, snarere end et meningsfuldt rum til at debattere Global Gateways rolle i en mere bæredygtig udvikling. Man noterede sig, at civilsamfundets og fagforeningernes stemmer var påfaldende fraværende.
”Europa-Kommissionen promoverede sin kontroversielle strategi for at bruge udviklingsmidler til at tiltrække private investeringer til infrastruktur i det globale syd. Det markerede også en grundlæggende ændring for den plads for civilsamfundet har til at interagere med de europæiske institutioner på deres om udviklingspolitiske dagsorden,” hed det i en udtalelse.
Alexandra Gerasimčiková, Policy Officer hos Counter Balance, sagde: “Global Gateway Forum afspejlede den privat sektor-drevne bistandsramme, som Global Gateway er indbegrebet af. Kun en udvalgt gruppe af aktører blev inviteret til at deltage i arrangementet i stedet for åben offentlig deltagelse og input fra civilsamfundsorganisationer.” Global Gateway-strategien er startet som en europæisk derisking-dagsorden for at konkurrere med kinesiske globale infrastrukturinvesteringer gennem deres Belt and Road-initiativ. Det betyder, at udviklingsmidler bruges til at garantere maksimal profit for virksomheder og kapitalforvaltere fra social infrastruktur og offentlige goder.”
Counter Balance, lavede sammen med Eurodad i 2022 en kritisk rapport, der kaldte Global Gateway for kejserens nye klæder.
Grænser for hvad private kan udrette
Mange er vokset op med en Nokia mobiltelefon, dengang før smartphones løb med hele markedet. Men i dag laver selskabet, der engang stod for den meste af det finske BNP som Novo i dag gør det i Danmark, primært af at levere infrastruktur til de mobilenetværk, der blandt skal andet skal hjælpe med til at sikre netadgang for de 51 procent af Nigerias landbefolkning, der stadig lever uden netadgang
Nokia’s chief corporate affairs officer, Melissa Schoeb, deltog i panelet med Nigerias udenrigsminister Yusuf Maitama Tugger, og hun understregede at de garantier, der bliver stillet via Global Gateway, gør en forskel:
”Private investeringer fremmer konnektivitet og digitalisering. Men det er grænser for, hvad de privat industriaktører kan gøre alene. Her kan Global Gateway gøre meget for at bære noget af risikoen, der trækker private investeringer til projekter, der leverer social, økonomisk og miljømæssig værdi, der nok ikke vil ske uden den type støtte. Vi skal have sat tempoet i at få sikret EU-finansiering af det globale syds påtrængende behov, og slå bro over det digital gab,” sagde Melissa Schoeb.
På spørgsmålet fra Globalnyt om hvorvidt der så faktisk kommer nok støtte og infrastrukturinvesteringer fra EU, lød det diplomatiske svar fra Nigerias udenrigsminister: ”Vi er optimistiske”.
Artiklen er finansieret med tilskud fra Europa-Nævnet. Ansvaret for indholdet er alene tilskudsmodtagers.
