Den siddende præsident i Bolivia, Evo Morales, har vundet søndagens valg i det sydamerikanske land. I hans regeringsperiode har mange fattige oplevet store fremskridt og landet har en solid økonomisk vækst.
Den siddende præsident i Bolivia, Evo Morales, har erklæret sig som vinder af søndagens valg. Det forventes også, at hans socialistiske parti MAS vil blive styrket i landets parlament.
Ifølge internationale medier fik han omkring 60 procent af stemmerne i første valgrunde, hvilket er nok til, at valget ikke skal fortsætte i en anden runde.
Hvis MAS opnår 2/3 flertal i parlamentet – hvilket er sandsynligt – kan partiet ændre grundloven, så det bliver muligt for Morales at stille op til endnu en præsidentperiode i 2019.
Han har dog ikke sagt noget om, at han vil gøre det. Tværtimod har den 55-årige præsident tidligere udtalt at han ikke mener at en præsident bør være over 60 år.
Morales’ nærmeste rival til embedet var Samuel Doria Medina fra partiet Frente de Unidad Nacional. Han fik omkring 25 procent af stemmerne.
Ingen overraskelse
Det er ikke nogen overraskelse, at Morales vandt valget, for han er ganske populær i store dele af befolkningen.
Det skyldes ikke mindst, at landet gennem flere år har haft en økonomisk vækst på fem procent om året og at fattigdommen er faldet markant. Således er bruttonationalindkomsten steget fra 1000 dollars i 2006 til 2500 dollars i 2013. Landet er dog fortsat et af de fattigste i regionen.
Omkring en halv million mennesker er blevt løftet ud af fattigdommen i hans tid som præsident.
Morales og hans regering har brugt de stigende indtægter fra naturrigdommene til at reducere fattigdommen. Det er bl.a sket ved give tilskud til uddannelse, forhøje pensioner og investere i offentlige anlægsarbejder.
En række industrier er blevet nationaliseret i løbet af hans embedsperiode, herunder minedrift, olieudvindingen og vandforsyningen.
Loven giver en præsident max to perioder – Morales snupper en tredje
Den kommende præsidentperiode bliver den tredje i rækken for Evo Morales. Han blev valgt første gang i 2006 og anden gang i 2009.
Landets grundlov siger ellers at en præsident kun kan genvælges én gang – ligesom det er til fældet i f.eks. USA.
At han alligevel har haft mulighed for at stille op en tredje gang skyldes, at landets højesteret i 2013 sagde god for det. Argumentet var at grundloven blev ændret i hans første præsidentperiode.
Oppositionen klagede forgæves over kendelsen.
Der har også lydt kritik at Morales for ikke at gøre noget særligt ved korruptionen i landet og for at skade miljøet med den kraftige fokus på udvindingsindustrierne. Endelig har flere beskyldt ham for at bruge statslige midler til at føre sin egen valgkamp.
Danmark ønsker Bolivia tillykke
Handels- og udviklingsminister Mogens Jensen (S) siger:
”Jeg vil gerne lykønske Bolivia og præsident Morales med valget. Bolivia er et godt eksempel på, at dansk udviklingssamarbejde virker og bidrager til den positive udvikling, som et af Latinamerikas fattigste lande oplever”.
“Den ekstreme fattigdom er reduceret med 50 procent på 10 år, uligheden er faldet markant og landet oplever imponerende vækstrater på over fem procent.”
Det danske udviklingssamarbejde med Bolivia begyndte i 1970’erne og har fokus på at bekæmpe fattigdom, skabe bæredygtig udvikling, grøn vækst og fremme af menneskerettighederne.
”De seneste års udvikling i Bolivia giver grund til optimisme, men landets udfordringer består i fortsat at nedbringe fattigdommen, fremme menneskerettigheder og sikre en bæredygtig og grøn økonomisk vækst. Danmark er parat til at støtte Bolivia i denne udvikling,” siger Mogens Jensen,
Han er i disse dage er på rejse i to andre latinamerikanske lande, Peru og Colombia, hvor han står i spidsen for en handelsdelegation og åbner en danske ambassade i Colombias hovedstad, Bogota.
Trussel om lukning ved regeringsskifte i København
Mogens Jensen fortsætter:
”Flere lande i Latinamerika oplever økonomisk vækst og fremgang i disse år, og den danske vareeksport til Latinamerika er steget med mere end 50 procent siden 2010″.
“Landene efterspørger danske løsningerne inden for energi, landbrug, fødevarer etc. Derfor er det så afgørende, at vi ikke skærer ned på vores tilstedeværelse, men i stedet styrker den på kontinentet”.
Det sidste er en hentydning til, at dav. udviklingsminister Søren Pind fra Venstre ville lukke bistanden til Andeslandet og at hans parti har varslet en lignende holdning, hvis de borgerlige vinder næste folketingsvalg.
Venstre vil i stedet satse mere på Afrika.
Den danske udviklingsbistand til Bolivia er på omkring 125 millioner kroner om året og løber frem til 2018 ifølge SR-regeringens planer.
Det er fjerde gang i træk, at Evo Morales, der er af indiansk oprindelse, stiller op til præsidentvalget. I 2002 tabte han, men ved valget i december 2005 blev han sammen med sin vicepræsidentkandidat Álvaro García Linera valgt med knap 54 pct. af stemmerne.
