Det er nemmest for en elefant at overleve uden en stødtand.
Den er nemlig mange penge værd på det sorte marked, og derfor er elefanterne et yndet bytte for krybskytter.
Muligvis er elefanterne ved at tilpasse sig denne kendsgerning. 32% af hunelefanter i nationalparken Gorongosa i Mozamique født efter den voldsomme borgerkrig, der sluttede i 1992, har nemlig aldrig udviklet stødtænder.
Normalt ville det tal kun være mellem 2 og 4 procent.
Det fremgår af en artikel på National Geographic.
Den samme tendens gør sig gældende i andre lande med et udpræget problem med krybskytter, fremgår det af artiklen.
Derfor kan det være elefanternes måde at tilpasse sig på, så de har den bedst mulige chance for at overleve.
I Sydafrika var der eksempelvis et ekstremt tilfælde af fænomenet. Hele 97% af en bestand på 174 hunelefanter i nationalparken Addo var uden stødtænder i de tidligere år af det nye årtusinde.
Det er til gengæld ganske sjældent, at hannerne oplever stødtandløshed, men det kan have en anden evolutionær årsag: Stødtanden er meget vigtigt for, at hannen kan finde en mage.
Engang var der 400 elefanter i Gorngosa, men med borgerkrigen var der under 1000 tilbage. I et studie, der endnu ikke er publiceret, lyder konklusionen, at 51% af de overlevende hunelefanter ikke havde stødtænder.