Jørgen Harboe
Jørgen Harboe (født 1943) har over 40 år på bagen som udviklingsjournalist og forfatter med særlig fokus på Sydasien.
Han har også haft fingrene nede i det praktiske udviklingsarbejde som projektkoordinator i Bangladesh, menneskerets-monitor i Rwanda og våbenhvile-observatør i Sri Lanka.
Desuden har han deltaget i solidaritetsarbejde omkring Den Tredje Verden i Danmark og været med til at starte både de danske udviklingsjournalisters forening, Nairobiklubben og Timbuktufonden, der støtter journalistik og oplysningsarbejde om udvikling og globalisering.
Var Hamas’ angreb fra Gaza-striben ind i Israel et uprovokeret angreb?
Nej!
Kan det forsvares, at Hamas og Islamisk Jihad kastede flere tusinde missiler, dræbte flere hundrede civile israelere, brød ind i Israel og slæbte israelske gidsler med tilbage til Gaza?
Nej! Heller ikke!
Hamas’ ugerning giver kun mening, hvis vi forstår det enorme pres, Gazas befolkning lever under: Knapt to millioner mennesker på et areal på størrelse med Langeland og over 5.000 ludfattige palæstinensere per kvadratkilometer uden muligheder for at brødføde sig selv. Gazas sammenstuvede befolkning er spærret inde bag lukkede grænser og på liv og død afhængig af hjælp fra fjenden Israel og af de smuler fra det internationale samfunds bord, som Israel slipper ind.
Det er med andre ord komplet umulige leveforhold!
Gaza er reelt et lukket og overbefolket fattig-fængsel. Det er derfor let at forstå, at Hamas brød ud, da presset blev ubærligt, selv om ingen kan eller vil forsvare den terror, de løsslupne fanger lod regne ned over det israelske samfund i form af granater, drab og gidseltagninger.
Fangeudbruddet har udløst en krig mellem Israels regering og Hamas, der foreløbig har kostet op mod 800 civile israelere livet. Israelske fly har bombet i Gaza, mange palæstinensere er slået ihjel og civile forsøger af flygte, selv om de ikke har nogen steder at flygte hen.
Ikke nok
Alt i alt er det rigtigt, at Danmark og andre vestlige lande fordømmer Hamas for at bryde ud af Gaza og ind i Israel med vold. En isoleret fordømmelse er bare ikke nok!
Det er ikke nok at kræve, at Hamas-soldaterne vender tilbage til det overbefolkede fængsel, hvor ingen har noget at leve af og kun håb om at få det bedre ved at at bryde ind i det rige naboland, Israel.
Det er lidt ligesom afrikanerne, der svømmer over Middelhavet til Europa. Det er illusorisk at kræve, at de svømmer hjem igen. Kontrasten mellem Israel og Gaza er endnu større og et isoleret påbud endnu mere meningsløst.
Derfor er vi i Danmark og EU nødt til at knytte en handlingsplan til vores fordømmelse af Hamas’ voldshandlinger i Israel, hvis den skal have nogen mening i virkelighedens verden!
Israel vil vinde den ulige krig, og Danmark skal ikke belønne vold. På den anden side er vi nødt til at forstå, hvorfor situationen i Gaza-fængslet blev så desperat, at nogle fanger valgte at sætte deres egne liv og andres på spil ved at bryde ud. Og vi er nødt til at gøre vores til, at mindske spændingen så det ikke sker igen.
Vi kan fordømme så meget vi vil! Det nytter bare ikke, medmindre vi hjælper stridens parter til at finde en udvej, så fangerne i Gaza slipper for bruge vold for at slippe ud næste gang.
