”Det er med en stor sorg og et meget tungt hjerte at vi nu må forholde os til denne nye situation. Vi forlader landet, som vi er blevet bedt om, men det er med stor bekymring for den økonomiske og politiske situation i landet, og hvor det er på vej hen,” siger Kristian Weise, generalsekretæk i Oxfam IBIS.
Lørdag den 14. august bliver et jordskælv målt til 7,2 på richterskalaen i Haiti, om søndagen indtager Taliban Kabul, og om mandagen får Kristian Weise og Oxfam IBIS besked om, at organisationen ikke længere er ønsket i Nicaragua, fortæller generalsekretæren til Globalnyt om en hektisk og følelsesladet arbejdsuge.
Oxfam IBIS får 72 timer til at pakke flere årtiers tilstedeværelse og solidaritetsarbejde sammen, overdrage oversigter over medarbejdere, og nå ja, hvad organisationen efterlader tilhører nu staten. Nyheden opsnappes af Oxfams Latinamerikadirektør, som læser dekretet skrevet i tør jura og iskolde paragraffer i La Gaceta, regeringens officielle nyhedsmedie. ”Det vi havde frygtet kunne ske, var sket,” fortæller Kristan Weise.
La Gaceta hævder, at Oxfam IBIS ikke har fremlagt den påkrævede dokumentation for finansiering, og at organisationen som konsekvens mister arbejdstilladelsen.
”Vi har fremlagt alt det, vi skulle, og vi har haft fuld åbenhed med alt vores materiale – det er en værdi i Oxfam, og der har været fuld adgang hele vejen igennem,” understreger generalsekretæren.
Den efterfølgende dag skriver Reuters, at Oxfam IBIS sammen med fem andre ngo’er skal pakke sammen og forlade landet indenfor 72 timer. Men på organisationernes hjemmesider er der tavst. Oxfam IBIS bryder først tavsheden torsdag den 19. august med en kort pressemeddelelse, som bekræfter den nicaraguanske beslutning. Oxfam IBIS ville først være sikre på, at de lokalt ansatte var i sikkerhed, forklarer Kristan Weise.
Forværret samarbejde
Den nicaraguanske, autoritære regering med Daniel Ortega og hustruen Rosario Murillo i front har siden store og blodige demonstrationer i 2018 opløst et i forvejen problemfyldt demokrati. Regeringen isolerer sig bag fortællinger om internationale konspirationer og nordamerikanske komplotter, og op til det forestående præsidentvalg i november har magtparret kridtet banen op med fængslinger af politiske rivaler og censurering af medier og journalister.
For landets internationale ngo’er har det betydet et skærpet tilsyn og en implicit – somme tider eksplicit – mistænkeliggørelse. Oxfam IBIS har i en periode været ”underlagt et regime som omhandler en ny lov om de såkaldte udenlandske agenter,” og organisationen er blevet påkrævet en langt større rapportering om støttepengenes ophav – herunder den danske bistand. Kristian Weise forklarer, at Oxfam IBIS ihærdigt har fulgt myndighedernes anvisninger. Men:
”Vi har også oplevet at blive bedt om nye ting, og vi har modtaget nogle bøder, fordi regeringen ikke har ment, at de har haft nok adgang. Vi har vidst, at der var et skærpet tilsyn, men jeg kan nok godt sige, at vi ikke har betragtet regeringens metode som en venskabelig tilgang til tingene.”
To uger før regeringens annoncering om bruddet mandag morgen rettede USA og EU en hård kritik mod regimet og offentliggjorde samtidig en ny række sanktioner rettet mod otte individer i regeringen – herunder vicepræsident Rosario Murillo. Noget tyder derfor på, at Oxfam IBIS, sammen med de fem andre ngo’er er blevet fanget i en politisk hævnaktion.
Men Kristian Weise ønsker ikke at knytte nogen sammenhæng:
”Vi har ikke været optaget af, om der er eksterne eller politiske årsager til regeringens udmelding – sanktioner eller ej, og vi oplever det mest af alt, som et angreb på os selv som organisation. Vi er optaget af, hvad det betyder for vores arbejde i landet, det nicaraguanske folk og især vores kollegaer i Nicaragua.”
Oxfam IBIS er dog ikke blind for hvordan situationen har udviklet sig til det værre igennem årene, fortæller generalsekretæren:
”Vi har kunne se, at civilsamfundets råderum er blevet indskrænket, den politiske opposition har haft svært ved at agere – nogle er til og med fængslet, og vi har også observeret, at mange demonstranter under den folkelige opstand i 2018 blev dræbt.”
Et langt farvel
Den danske udviklingsindsats og tilstedeværelse i regionen har med Oxfam IBIS’ exit fra Nicaragua ramt et historisk lavpunkt. Interessen for Mellemamerika – Latinamerika generelt – er dalende. Et latinamerikansk økonomisk boom i starten af 00’erne skabte velstand for mange og omdirigerede internationale udviklingspenge til andre steder. Men de økonomiske vindinger grundlagt på et stigende kinesisk forbrug og handel fra Latinamerika lagde et røgslør over en ulighed på himmelflugt.
Oxfam har stadig et kontor i Guatemala, som koordinerer indsatsen i Mellemamerika, men Kristian Weise, som selv har boet i Honduras og Guatemala i sin barndom, er enig i, at arbejdsforholdene i regionen er svære.
”Demokratiet er presset i flere dele af verden – også i Nicaragua – i en region som ikke længere prioriteres så højt i Danmark,” forklarer Kristian Weise.
Derfor mener Oxfam IBIS, at det er afgørende, at den nye udviklingspolitiske strategi, som har fokus på demokrati og menneskerettigheder, ikke skal glemme andre dele af verden, hvor der ikke nødvendigvis kommer migranter til Danmark fra.
”For os er det en klar indikation på, at man som dansk stat eller udviklingsorganisation ikke udelukkende må fokusere på Nordafrika, Sahel, Afrikas Horn eller konfliktområder. Der er en stigende indskrænkning af menneskerettighederne i mange dele af verden, og det er vigtigt at arbejde med de langsigtede mål om demokratiudvikling og styrkede civilsamfund for at skabe bæredygtige samfund på den lange bane,” understreger Kristian Weise.
