Favela-pigen fra Rio udvider imperiet onsdag på Roskilde

Brasilianske Anitta er på en erklæret mission om at indtage hele verden.


Foto: Marco Ovando/Warner Music
Søren Steensig

24. juni 2022

Først tog hun Brasilien. Nu tager hun resten af verden. I hvert fald hvis det står til den selvsikre sanger selv.

Den brasilianske sanger Anitta forsøger med sit femte studiealbum, ‘Versions of Me’, for alvor at sparke døren ind til den engelsksprogede verdensscene.

Med budskaber om at kvinder kan være lige dem, de har lyst til at være, og at de i øvrigt skal kunne ryste deres røv og stadig blive taget seriøse som forretningskvinder, skriver hun sig ind i en ny bølge af female empowerment. En bølge, sangere som Beyonce og Rihanna har været med til at skabe i USA, og som med Anitta også har ramt Brasilien.

“Jeg får alt hvad jeg vil have,” synger hun på portugisisk på sit første hit Meiga e Abusada fra 2013. “Men det var så nemt at kontrollere dig.”

Hendes tekster handler ofte om sex, om ulighed, og om at tage magten tilbage fra mændene. Og det har Anitta gjort på en scene, som ellers ubetinget var mændenes territorium.

Det startede med en deodorant og en Youtube-video

Larissa de Macedo Machado, som hun hedder ifølge fødselsattesten, er vokset op i en af Rio de Janeiros mange favelaer, hvor hun sang i det lokale kirkekor. 

Karrieren startede da hun uploadede en video på Youtube af sig selv syngende med en deodorant i hånden. Den fangede det lokale pladeselskab, Furacão, som specialiserede sig i brasiliansk funk, og i 2013 udsendte hun sin første plade under navnet Anitta, som er en reference til en brasiliansk tv-figur. Her blev netop Meiga e Abusada den dengang 20-årige sangers første hit, og sikrede hende stor succes i hjemlandet.

Siden da har Anitta indtaget nyt land for hvert år, der er gået. Først besluttede hun sig for at prøve sig af i resten af Latinamerika, da hun taler både spansk og portugisisk. I 2016 optrådte hun med de to nationale ikoner Caetano Veloso og Gilberto Gil, selvom mange kritikere forsøgte at tale hende ned som en blot en “favelada” – en person fra en favela.

Det har hun på sin vis svaret tilbage på med sangen …Girl from Rio, hvor hun afbryder tonerne fra den verdenskendte bozza nova-klassiker The Girl From Ipanema med ordene “Let me tell you about a different Rio / The one I’m from, but not the one that you know ”

Siden rettede hun øjnene mod det amerikanske marked. Hun tog engelskundervisning, så hendes accent blev udvisket og begyndte at lave engelsksproget musik. På sin vej har hun slået rekorder i lange baner og i 2018 lavede Netflix serien Anitta: Made in Honorio.

Pressebillede fra Netflix-serien om sangerinden ‘Anitta: Made in Honorio’. (Foto: Netflix)

Næste globale superstjerne

I år rejser Anitta så verden rundt. I april spillede hun på Coachella Festivalen i Californien, og hun rammer Roskilde Festivals anden største scene, Arena, onsdag kl. 18.00. Og så får vi nok snart svaret på, om Anitta kan indtage både lille Danmark og det enorme amerikanske marked.

Mange af Anittas sange er hørt flere hundrede millioner gange på Spotify, og nummeret ‘Envolver’ er en af kandidaterne til årets store sommerhit. (Foto: Marco Ovando/Warner Music)

Spørger du hendes pladeselskab og hende selv, er svaret ja. Hendes nyeste single, Envolver, har i skrivende stund 292 millioner afspilninger på Spotify og er af Politiken udråbt til et potentielt sommerhit herhjemme. 

Ifølge hendes pladeselskab Warner Records har planen med Envolver hele tiden været at skabe Anittas internationale gennembrud. Men det har været vigtigt at bibeholde hendes brasilianske rødder.

“Anitta har det, der skal til for at blive en global superstjerne,” siger Tom Corson, videdirektør i Warner Records til New York Times

“Og vi vil gerne se hende som en unik kraft i USA og på det globale marked skiftende frem og tilbage mellem sprog.”

Omstyrter funk- og favela-kulturen indefra

Anitta er mange ting. Forretningskvinde og favelada, popstjerne og funk-rapper, feminist, biseksuel, og meget mere. Og hun har et stort behov for ikke kun at blive puttet i én boks. 

“Anitta er ikke bare en superstjerne. Der er noget meget politisk under overfladen. Hun har formået at bryde igennem i en meget maskulin og machopræget funk-kultur og bruger nu sin position til at tale tilbage og empower kvinder,” forklarer George Walter Wink, der forsker i Brasiliens kulturelle og sociale historie på Københavns Universitet.

At “tale tilbage” er et udtryk i kulturstudier for at nogen tilkæmper sig en position og en stemme. Og den stemme bruger man så til at omstyrte kulturen indefra. Det usædvanlige ved Anitta, forklarer George Walter Wink, er, at mange kvinder før hende er lykkedes med at skabe sig et navn i funk-verdenen. Men de har gjort det ved at imitere mænd, og det er de så blevet ved med.

“Da Anitta kom indenfor og blev kendt nok, ændrede hun spillets regler. Og det gælder ikke kun funk-kulturen, men også favela-kulturen, som har mange af de samme problemer.”

Er plastikkirurgi female empowerment?

29-årige Anitta startede karrieren i den brasilianske funk-scene, der er præget af machismo. Nu bruger hun sin stjernestatus til at gøre vejen mod gennembruddet lettere for andre kvinder. (Foto: Sam Massey/Warner Music)

George Walter Wink taler blandt andet ud fra et bachelor-projekt, som en af hans studerende Natasha Maria Goodhew Jacoby, netop har færdiggjort, og som han mener har bidraget til forskningen.

Jacoby har undersøgt Anitta som en kraft, der udfordrer funk-kulturen gennem female empowerment. Den kamp kommer først og fremmest til udtryk i hendes tekster, men også i hele hendes måde at leve på. 

“Hun taler meget for, at man må gøre, hvad man vil med sin krop. Det gælder måden, hun klæder sig, og hun har også fået lavet ekstremt meget plastikkirurgi. Men det er hun til gengæld også meget ærlig omkring,” siger Natasha Maria Goodhew Jacoby. 

Men er plastikkirurgi female empowerment? Det er selvfølgelig op til diskussion. Og med til den diskussion hører, at Brasilien er det land i verden med det største forbrug af plastikkirurgi per indbygger kun overgået af USA.

Anitta selv forklarer sig blandt andet over for engelske Glamour Magazine. Hun mener, at hun ved at fortælle åbent omkring de kirurgiske indgreb og hendes kropslige usikkerheder, som de udspringer af, er hun med til at synliggøre den urealistiske opfattelse af kroppe, der florerer på sociale medier.

Musikvideoen til sangen Vai Malandra fra 2017, som har 430 millioner afspilninger på Youtube, er et eksempel på, hvordan Anitta blotlægger sine usikkerheder. Videoen starter med et meget omdiskuteret nærbillede af Anittas appelsinhud på numsen, mens hun i korte shorts går gennem en farvestrålende favela. En numse som hun i resten af videoen ryster for hvem, det passer hende.

Det har hun gjort lige siden på sin færd mod at blive den næste globale superstjerne. Om Anitta også lykkes med at indtage Danmark, ved vi mere om onsdag aften, når Roskilde Festival danner scenen for hendes næste træk.