På trods af, eller måske netop på grund af, Assad-regimet, er Syrien over de seneste 10 år et af de lande, der har modtaget mest dansk udviklingsbistand.
Men i et land, hvor man ikke har kunne samarbejde med styret, og hvor de umiddelbare behov er enorme, er der ikke meget udvikling i støttemidlerne.
Vi har taget et kig på støttens sammensætning.
1. Stor dansk støtte
Syrien er det land i Mellemøsten, Danmark yder den allerhøjeste bistand til. I alt gik 3,22 milliarder kroner Udenrigsministeriet til projekter i Syrien i perioden 2013-2023.
I samme periode gik 1,78 milliarder kroner til de palæstinensiske områder, 922 millioner kroner til Libanon og 391 millioner til Jordan. Der bor til sammen omkring 1,8 millioner syriske flygtninge i Libanon og Jordan.
Den danske støtte har været støt faldende siden 2021, fra 474 millioner kroner til 319 millioner kroner i 2024. Støtteniveauet er dog markant højere end de 123 millioner kroner, som blev givet tilbage i 2013, året efter den syriske borgerkrig startede.
2. Besværlig støtte
Danmark har det sidste årti primært givet støtte til nødhjælp i Syrien og kun i begrænset omfang til langsigtede udviklingsprojekter. Denne tilgang har vi delt med mange andre donorlande for at undgå at legitimere eller styrke Assad-regimet.
Danmark har det sidste årti primært givet støtte til nødhjælp i Syrien og kun i begrænset omfang til langsigtede udviklingsprojekter
I den tiårige periode er knap 60 procent af den danske udviklingsstøtte gået til nødhjælpsindsatser. Tallet er muligvis højere, da de strategiske partnerskaber med de danske organisationer i høj grad også går til nødhjælp.
I 2024 gik blot 3,67 procent af den danske Syrien-støtte til social infrastruktur og sociale tjenester.
Alligevel har Assad-regimet fundet sin vej til internationale støttemidler, og, må man forstå, dermed også danske bistandskroner.
I 2016 afslørede det britiske medie The Guardian, hvordan FN tildelte millionkontrakter til Assad-regimets støtter. Og Globalnyts norske søstermedie Panorama Nyheter afdækkede i 2019, hvordan regimet sikrer sig enorme indtægter fra bistanden gennem valutamanipulaton.
3. Danske organisationer i Syrien
PlanBørnefonden, IMS, Danmission, Care Danmark, Mellemfolkeligt Samvirke, Oxfam Danmark, Folkekirkens Nødhjælp, Mission Øst, Dansk Røde Kors og Red Barnet arbejder alle i Syrien med danske udviklingsmidler.
Omkring 20 procent af midlerne kanaliseres gennem de danske organisationer. Resten sker overvejende gennem FN-organisationer som OCHA og UNHCR, som i 2024 var de to største modtagere af danske midler.
Danmarks tidligere repræsentant for Syrien-krisen, Ivan M. Nielsen kritiserer i et interview i Globalnyt den danske bistand for at være for centreret omkring Damaskus, netop på grund af de mange midler til FN-organisationer. Ivan M. Nielsen mener, man i højere grad skal dække hele Syrien.
En af de syriske organisationer, der har modtaget flest penge fra Danmark, er Syrian Civil Defence, der også er kendt under navnet De hvide hjelme, og som i de sidste fem år har modtaget 103 millioner kroner.
4. Store humanitære behov
FN anslår i sin seneste appel, at omkring 16,7 millioner syrere har behov for nødhjælp. Det svarer til 71 procent af befolkningen, og det er det højeste antal mennesker siden borgerkrigens start i 2011.
Tallene skifter hurtigt for tiden, men ifølge FN er omkring 6,8 millioner mennesker internt fordrevne og lever under dårlige forhold, ofte i overfyldte lejre. FN anslår også, at omkring 6,2 millioner syrere er flygtet ud af landet siden borgerkrigens begyndelse.
5. Genopbygning knap begyndt
Da det meste af den internationale støtte til landet har været i form af nødhjælp, tilbagestår et enormt behov for at genopbygge infrastruktur, sundhedssystemer og uddannelsesinstitutioner.
Økonomien i landet er mere eller mindre kollapset. 90 procent af Syriens befolkning lever lige nu under fattigdomsgrænsen, og Verdensbanken ændrede i 2018 Syriens status fra mellemindkomstland til lavindkomstland.
Assad-regimets kamp mod sin egen befolkning harødelagt store dele af landet. Selv områder i hovedstaden Damaskus ligger i ruiner
Dertil kommer det ødelæggende jordskælv, der i februar sidste år lagde områder i det nordlige Syrien i ruiner og dræbte flere end 5.900 mennesker (og omkring 55.000 mennesker i Tyrkiet).
Assad-regimets kamp mod sin egen befolkning har desuden ødelagt store dele af landet. Selv områder i hovedstaden Damaskus ligger i ruiner, efter at hæren bombede dele af byen tilbage i 2018.
FN bad i deres 2024-appel om næsten 29 milliarder kroner til at finansiere sin indsats i Syrien i år. Til dato er der kun givet 31,6 % af disse penge.
