Det bliver tit antaget, at man kun får folk til at forholde sig til humanitære katastrofer ved at sætte et menneskeligt ansigt på lidelsen. Men nogle situationer udspiller sig i en sådan skala, at den personlige fortælling kan skjule, hvor enormt omfanget reelt er.
EU´s Asylagentur (EUAA) har udarbejdet en synteserapport, der samler op på en næsten overvældende mængde forskning, rapporter og andre kilder om situationen i Sudan, fra konfliktens udbrud i april 2023 til januar 2024. Mens regeringshæren SAF og RSF-militsen kæmper om magten, lider civilbefolkningen.
I det følgende vil vi med udgangspunkt i rapporten præsentere konflikten gennem fire udvalgte tal.
1: 66 procent af landets journalister er blevet truet
Ifølge rapporten fra EUAA er der ofte tale om konservative bud på konfliktens størrelse og menneskelige omkostninger. Parterne har nemlig fra dag ét slået hårdt ned på både medier og informationsdeling, og det er disse kilder, især lokale medier, som de mange internationale observatører og organisationer får deres information fra.
Alene mellem april og september fandt spørgeskemaundersøgelser, at mere end to tredjedele af landets allerede meget lille mediesektor havde været udsat for trusler, og at mere end 80% af landets journalister og andet mediepersonale ønskede at forlade deres region eller selve landet.
Truslerne er selvsagt et problem for de enkelte journalister, men også for Sudans civilbefolkning og for omverdenen, der med den manglede pressedækning har svært ved at få et indblik i omfanget af kampe, overgreb og dødsfald.
Borgerkrigen i Sudan
Krigen i Sudan er en af tidens mest oversete katastrofer. Hvis du ikke føler dig helt sikker på, hvad konflikten handler om, kan dustarte med at læse vores explainer om lederne af konfliktens to primære parter, militsen Rapid Support Force (RSF) og regeringshæren SAF.
Du kan også læse denne artikel, hvor tre eksperter deler deres perspektiver på konfliktens baggrund, omfang og større konsekvenser.
Dertil er adgangen til telekommunikation og internet blevet voldsomt begrænset eller helt lukket efter konfliktens udbrud. Sociale medier har haft en vigtig rolle for civiles evne til at navigere i konflikten, men der er udbredt misinformation på sådanne platforme, og utallige eksempler på at misinformation er blevet brugt til at føre civilbefolkningen i baghold.
Internationale organisationer, der rapporterer fra Sudan og de omgivende lande, har desuden problemer med at have personale i landet, og rapporten påpeger, at heller ikke informationen fra de store internationale ngo’er derfor kan antages at være helt korrekt.
Med andre ord, er der enorm usikkerhed og store mørketal i denne konflikt.
2: 50 procent af befolkningen får brug for humanitær hjælp i år
I december 2023, ca. ni måneder efter konfliktens udbrud, anslog FN’s kontor for koordinering af humanitær indsats (UNOCHA) at kun omkring syv millioner ud af 18,1 millioner trængende har modtaget humanitær støtte.
Samtidig forudser UNOCHA, at cirka halvdelen af befolkningen, nemlig 24,8 millioner sudanesere, får brug for humanitær støtte i 2024.
Derudover har borgerkrigen medført en gigantisk flygtningestrøm inden for landets grænser. Sudan havde allerede før konfliktens udbrud en enorm mængde af internt fordrevne, omkring 3,8 millioner. Ved udgangen af december 2023 anslog FN’s Migrationsorganisation (IOM) at yderligere 6.144.363 mennesker er blevet fordrevet internt i Sudan.
Det betyder, at der ved årets start i Sudan var næsten 11 millioner internt fordrevne, næsten samme mængde som i Ukraine, Gaza og DR Congo tilsammen. Over halvdelen af dem er børn. De internt fordrevne stammer primært fra Khartoum-regionen (57%) og Darfur-regionen (32,4%).
Der er meldinger om angreb på lejre med internt fordrevne, specielt i Darfur, hvor særligt folk med ikke-arabisk herkomst er udsatte.
Dertil er enorme mængder af mennesker flygtet ud af landet. Rapporten fremhæver tal, der peger på, at 1.780.295 mennesker har bevæget sig ud af Sudan mellem april og december 2023. Heraf var 63% sudanesiske statsborgere.
Omkring 682.499 er taget til Chad, 542.199 til Sydsudan, 415.000 til Egypten, 108.121 til Etiopien, 26.421 til den Centralafrikanske Republik og 6.055 til Libyen.
Særligt tallene for Libyen er usikre. Rapporten beskriver, at visse kilder peger på, at helt op mod 800.000 mennesker kan være taget til Libyen.
3: Kun 35 procent af befolkningen har adgang til lægehjælp
Ved udgangen af januar anslog UNOCHA, at 17,7 millioner i Sudan levede med en høj grad af akut fødevareusikkerhed, mens 4,9 millioner, lidt over 10% af Sudans befolkning, stod i en ”nødsituation” eller decideret ”katastrofal situation”. Dertil kommer den manglende adgang til drikkevand for store dele af Sudans befolkning.
Særligt de mange millioner internt fordrevne er udsatte. F.eks. anslog Læger Uden Grænser, at et barn døde hver anden time på grund af underernæring og sygdom i Zamzam-lejren i det nordlige Darfur. Situationen forventes at være langt værre i dag.
Sult er sjældent den egentlige dødsårsag under hungersnødsudbrud. Den egentlige dræber er de epidemiske udbrud og andre ubehandlede sygdomme hos de underernærede mennesker. Det er derfor bekymrende, at anslået 65% af Sudans befolkning ikke havde adgang til lægehjælp eller andre former for sundhedsfaciliteter allerede ved udgangen af januar.
Før krigsudbruddet bekæmpede man med et vist held udbrud af kolera, denguefeber, mæslinger og malaria. Det arbejde er nu bremset, og WHO meldte ved udgangen af januar, at 10.500 mennesker er døde af kolera. Da organisationen kun er til stede i begrænset omfang i Sudan, er det reelle antal døde formodentligt markant højere.
Både de internationale nødhjælpsorganisationer og de ofte langt mere effektive lokale civilsamfundsorganisationer (LINK) og NGO’er er hårdt ramt af ressourcemangel og overgreb og angreb fra de stridende parter.
4: Under 2 procent af borgerkrigens seksuelle overgreb rapporteres
Som nævnt gør fraværet af en uafhængig presse det svært at sætte tal på omfanget af dødsfald blandt kombattanter og civile samt øvrige overgreb. Eksempelvis er ACLED (The Armed Conflict Location & Event Data Project) dybt afhængige af lokal presse.
ACLED beretter f.eks., at der mellem den 15. april 2023 og den 31. januar 2024 blev dræbt 4.997 personer i den sudanesisk Darfur-region. Men ifølge kilder citeret af FN’s eget ekspertpanel, så omkom der mellem 10.000 og 15.000 mennesker alene i byen El Geneina i Vestdarfur.
Det er med andre ord ikke muligt at komme med pålidelige bud på antallet af dødsofre i konflikten. Samme usikkerhed gør det svært at sætte tal på omfanget af seksuel vold, etnisk udrensning, tvangsrekruttering, brug af børnesoldater, tortur og lignende.
Sikkert er det dog, at alle disse former for menneskerettighedsbrud forekommer hyppigt, og at de bruges bevidst af begge parter i krigen. Særligt kvinder og de ikke-arabiske etniske grupper er udsatte for uhyrlige overgreb. RSF vurderes som værende den værste part, når det kommer til etnisk udrensning og seksuel vold.
Ifølge UNOCHA stod RSF-styrker bag mindst 73% af alle tilfælde af voldtægt eller gruppevoldtægt, mens andre kilder sætter tallet så højt som 84%. Det antages, at mindre end 2% af alle tilfælde af seksuel vold i Sudan bliver rapporteret.
Den etniske vold er mest markant i Darfur, hvor særligt Massalit-befolkningsgrupperne er udsatte. Der rapporteres om titusinder af dræbte, og satellitfotos har dokumenteret den totale ødelæggelse af massevis af landsbyer og beboelsesområder. En ny rapport fra Human Rights Watch dokumenterer overgrebene mod Massalitterne i dybden.
Alt i alt er det er hårde, men nødvendige tal, der bliver præsenteret i EUAA-rapporten, der på en og samme tid formår at konkretisere situationens alvor og at anerkende de store usikkerheder, der er forbundet ved at rapportere om konflikten.
Der er i skrivende stund tiltag på vej for at sikre mere nødhjælp til Sudan, blandt andet fra FN. Danmark har afsat 100 millioner kroner til at hjælpe den sudanesiske befolkning, men i forhold til konfliktens katastrofale omgang kan beløbet nemt vise sig utilstrækkeligt.
