Omfanget af ødelæggelser og plyndringer af Syriens kulturskatte er enormt, og ingen har det fulde overblik over situationen.
Islamisk Stat (IS) både stjæler og ødelægger arkæologiske genstande og historiske monumenter og bygninger i et helt industrielt omfang, ifølge forsker i kulturarv ved Københavns Universitet Nibal Muhesen.
”De hyrer eksperter. De hyrer arkæologer, nogle gange fra udlandet og nogle gange lokalt”, siger han.
De stjålne genstande bliver smuglet ud af Syrien, blandt andet gennem en gammel veletableret mafia, der har opereret i Irak og nu findes på grænsen mellem de to lande også.
Genstandene bliver derefter transporteret videre til Europa og andre dele af verden, fortæller Nibal Muhesen.
Det er ikke kun de overlagte ødelæggelser, som IS også står for, der fører til tab af kulturarv i Syrien. Krigshandlingerne mellem parterne fører også til destruktion og tab af kulturskatte.
Oppositionsgrupper brugte eksempelvis korsfarerborgen Krak des Chevaliers som lejr og felthospital, og grupperne blev angrebet der af regeringsstyrker i starten af konflikten, fortæller Nibal Muhesen.
Der sker nemt skader på kulturarven i Syrien under krigshandlinger, fordi landet er så rigt på antikke bygninger, monumenter og genstande.
Trods krigen samarbejder politiske modstandere
Situationen i Syrien er kompleks, og de lokales handlinger går i forskellige retninger.
Nogle er nødsaget til at tjene til dagen og vejen ved at finde og sælge historiske genstande, mens andre prøver at hjælpe med at beskytte landets kulturarv.
”I de områder, hvor regeringen står svagt, har lokalsamfund udført et betydeligt dokumentations- og beskyttelsesarbejde”, fortæller Nibal Muhesen.
Selv politiske fjender er mødtes for at tale om deres fælles udfordring med at passe på Syriens kulturarv.
I maj 2014 var både repræsentanter for den syriske regering og oppositionen til et møde arrangeret af UNESCO.
Institutleder Ingolf Thuesen fra Institut for Tværkulturelle og Regionale Studier på Københavns Universitet deltog også i mødet og siger om deltagerne:
”De kunne tale sammen og koordinere. De havde en professionel interesse i, at der ikke sker noget med de her levn. Deres professionalisme overdøvede deres politiske kamp”.
Kort tid efter mødet hos UNESCO blev et team af professionelle sendt af den syriske regering til Krak des Chevaliers for at indlede restaureringsarbejdet, og de lokale lod dem komme til trods konflikten og de politiske uenigheder i landet.
UNESCO ønsker global bevægelse
UNESCO er dybt involveret i arbejdet for at bevare Syriens kulturarv og accepteret af alle de stridende parter, undtagen IS.
Organisationen afholder kurser for lokale arkæologer og museumsfolk og har kontakt til store auktionshuse og Interpol for at forsøge at hindre ulovligt salg af kulturgenstande.
Organisationen ønsker også at samle især de unge om at skabe en global bevægelse til beskyttelse af kulturarv, der er truet af ekstrem vold og sekteriske bevægelser ikke bare i Syrien men i hele verden.
Derfor lancerede UNESCO i sidste måned kampagnen Unite4Heritage, som også kan findes på Twitter under hashtagget #Unite4Heritage.
Danske eksperter dokumenterer ødelæggelser
Fra dansk side arbejder også arkæologer og forskere på Københavns Universitet med at dokumentere omfanget af ødelæggelser af arkæologiske områder og de områder, der er i fare.
På den måde gør eksperterne sig klar til at rykke ind for at hjælpe, når konflikten en dag er slut.
”Jo mere dokumentation, jo bedre. Vi prøver at dokumentere, så når vi engang kan gøre noget, så kan vi sige hvor vi skal ind og prioritere”, siger Ingolf Thuesen.
Nibal Muhesen er ansvarlig for en hjemmeside, som har overskriften ”Heritage in Syria in Danger” (Syrisk arv i fare).
Senere på året vil Københavns Universitet udgive en bog med fotos fra en dansk ekspedition til Syrien og Egypten i 1962. Den skal vise den historiske rigdom, som nu går tabt.
Derudover holder forskerne kontakt til deres syriske kolleger for at følge med i situationen i landet.
Ingolf Thuesen erkender, at der ikke er meget, de danske forskere kan gøre i øjeblikket:
”Alt det vi gør i øjeblikket er meget symbolsk og for at styrke vores moral”.
Blue Shield advarer militæret og forbereder sig på fred
Syriens kulturskatte har betydning for både den lokale befolkning og resten af verden, og derfor er arkæologer og museumsfolk verden over dybt bekymrede over udviklingen i landet.´
De prøver at samarbejde for at beskytte kulturarven i det omfang, det kan lade sig gøre.
Den internationale organisation Blue Shield arbejder for at sikre kulturel ejendom ved væbnet konflikt og ved menneskeskabte eller naturskabte katastrofer.
Organisationen gør amerikanske og andre militærledere fra den internationale koalition opmærksom på, hvor der er vigtig kulturarv, som de skal prøve at undgå at bombe.
De udenlandske styrker har altid selv en interesse i at passe på historiske minder, for det gør de lokale mere positivt stemt over for dem, fortæller formanden for Blue Shields danske afdeling Søren la Cour Jensen.
Men for Blue Shield er fokus også på fremtiden.
”Når kulturarven forsvinder, bliver det sværere at forsone sig med hinanden og opbygge samfundet igen. Det kan stikke dybere end drab på mennesker”, siger Søren la Cour Jensen.
Blue Shields danske afdeling prøver at gøre opmærksom på situationen i Syrien. De holder foredrag, arrangerer seminarer og kontakter medierne, fortæller Søren la Cour Jensen.
Blue Shield er parat til at sende et ”fact finding” hold af sted så snart det er muligt at få adgang til de berørte områder i Syrien. Organisationen er netværksbaseret og kan hurtigt trække på eksperter fra flere steder i verden.
Fremtidens fredelige udfordringer
Når krigen i Syrien en dag er slut, venter et stort arbejde for eksperterne.
”Det er ikke bare at gå ud og reparere skaderne. I første omgang skal man også have standset plyndringerne”, siger Ingolf Thuesen.
Han forventer, at danske eksperter kan hjælpe deres syriske kolleger med at registrere skadernes omfang og prioritere, hvor reparationsarbejdet skal udføres.
Udfordringen vil også være at beskytte den del af kulturarven, der er tilbage i Syrien, når folk vender tilbage til landet og begynder at genopbygge huse og infrastruktur, mener Nibal Muhesen:
”Det vil blive ekstremt svært at kontrollere behovet for byudvikling og beskytte hvad der er tilbage. Måske vil der komme en stor bølge af destruktion, ligesom man så det efter afslutningen af borgerkrigen i Libanon.”