Den gigantiske Mekongflod slynger sig ned fra det tibetanske plateau gennem Kina, Myanmar, Laos, Thailand, Cambodja og Vietnam.
Det strømmende vand kommer millioner af mennesker til gode, men lige nu er det vanskelige tider for flodens ferskvand og de mennesker, der er dybt afhængige af den.
“Døde fisk og døde rejer, og hvis vi ikke snart finder en løsning, tror jeg også, der er døde bønder,” siger fiskeopdrætteren Nguyen Thi Bach Vien til Al-Jazeeras reporter.
Mediet har været på besøg i det store Mekongdelta i det sydlige Vietnam. Her oplever områdets fiskeopdrættere, småfiskere og bønder i stigende grad, at det salte havvand forurener ferskvandet i floden, hvilket dræber både afgrøder og ferskvandsdyr.
Dæmninger skaber tørke
Hvert eneste år siver der saltvand ind i floddeltaet, men det er aldrig sket med samme intensitet og omfang som nu, skriver Al-Jazeera, og derudover kommer saltvandet efter en periode med voldsom tørke i landene langs floden.
Sidste sommer kunne National Geographic berette, at vandmængderne i Mekongfloden var på det laveste niveau i 100 år. Det ramte bredt i de mange sydøstasiatiske lande, der nyder godt af dens strømme.
Mange pegede på, at det var en svag monsunsæson, der var årsag til tørken.
En ny rapport fra det amerikanske institut Eyes on Earth har imdlertid sammenlignet regnmængder gennem mange år, og konkluderer, at regnmængderne i monsunsæsonen i 2019 var nogenlunde normale.
Rapporten peger på, at de mange kinesiske dæmninger har forstyrret Mekongflodens naturlige løb, fordi Kina lod langt mindre vand slippe gennem sluserne og videre ned gennem de sydlige nabolande.
Det har kineserne benægtet, men eksperter kritiserer Beijing for ikke at dele data om vandfordelingen med nabolande.
”I forhold til, hvem der har ret, og hvem der ikke har ret, kan man sige, at hvis Kina ikke har gjort noget forkert, så bør de dele data. Hvis vi ikke har nogen data fra dem, er der åbent for kritik,” siger Marc Goichot, ferskvandsekspert ved WWF i Asien og Stillehavet, ifølge Mongabay.
En vigtig sø
Det omfattende floddelta reguleres af søen Tonle Sap. Den bliver normalt fyldt af floderne i monsunsæsonen, hvorefter den langsomt leder ferskvand ud i deltaet. Når søen er drænet, er det helt normalt med en periode, hvor deltaet bliver fyldt med saltvand fra havet, men der plejer blot at være tale om en måneds tid – denne gang har saltvandet domineret i fire måneder, skriver Al-Jazeera.
En del skyldes klimaforandringer, der betyder højere vandstande i oceanerne og dermed flere oversvømmelser af havvand, men Mekongdeltaet undergraves også nedefra.
Dæmningerne gør, at der kommer mindre sand og grus med vandet på flodens kurs, og en omfattende minedrift, der udvinder sand, nede i deltaet, er yderligere skyld i, at floden tærer på bredderne for at skabe nyt bundfald. Det skaber erosion, og åbner for, at havvandet nemmere kan trænge ind i floden.
Sidste sommer kaldte National Geographic tørken ”en potentiel katastrofe for Sydøstasien” – her i foråret 2020 er der en mismodig stemning i Mekongdeltaet i det sydlige Vietnam. De småfiskere og bønder Al-Jazeera har interviewet frygter, at de må opgive deres bedrifter og det liv, de kender. Som risbonden Tran Tho Tu konstaterer:
”Floden er død. Der er ikke engang vand til mennesker og slet ikke til landbrug og dyr. Se vandet. Det er som en muddersuppe nu. Du kan ikke bruge det til at vaske svinestien og slet ikke til at vande dine afgrøder”.