Efter mere end seks års arbejde lukker FN-enheden UNITAD, der har støttet retsforfølgelse af krigsforbrydelser begået af Islamisk Stat (IS). Men den pludselige lukning kommer bag på de mange ofre, som stadig venter på retfærdighed for de grusomheder, de har lidt. Det gælder især medlemmer af yazidi-minoriteten, som blev voldsomt forfulgt at Islamisk Stat.
Efter det brutale angreb fra IS, der i 2014 kostede mere end 5.000 yazidier livet, lever mange i sorg og under usikre forhold i lejre i Irak og Syrien.
Fakta: Yazidierne
Yazidierne er en overvejende kurdisk religiøs minoritetsgruppe, og størstedelen af dem bor i Irak og Syrien. Deres religion deler træk med zoroastrisme, kristendom og islam.
Under IS’ angreb i Irak og Syrien for omkring ti år siden, blev mange yazidiske kvinder og piger kidnappet og solgt som sexslaver til IS-medlemmer.
FN bekræftede i maj 2021, at IS-angrebet mod yazidierne udgør et folkedrab.
Blandt dem, hvis familiemedlemmer fortsat er meldt savnede, er der stadig håb om at blive genforenet med deres elskede. Et håbefuldt eksempel på muligheden for genforening er en 21-årige yazidi-kvinde, som for nylig blev befriet i Gaza, efter at have været kidnappet af IS i ti år.
Vi er chokerede over lukningen af UNITAD.
Hadia Ali, overlevende
Trods vigtige resultater blev UNITAD pludselig lukket i midten af september 2024, hvilket har rejst bekymringer om fremtiden for det indsamlede bevismateriale og den fortsatte søgen efter retfærdighed for ofrene.
En af dem, hvis liv blev vendt på hovedet, efter IS i 2014 tog hende og hele hendes familie til fange, er 27-årige Hadia Ali. Hun er bekymret for, hvad det vil betyde for yazidi-samfundet:
”Vi er chokerede over lukningen af UNITAD. Hvordan kan missionen være afsluttet, når så mange af os ikke har fået retfærdighed, og vores gerningsmænd ikke er blevet retsforfulgt? Hvem skal hjælpe os nu?” spørger hun.
Tidligere end forventet
Ifølge UNITAD lukker FN-enheden på baggrund af den irakiske regerings ønske om at afslutte samarbejdet, oplyser de i en mail til Globalnyt.
Ophøret af UNITADs mandat er en beslutning truffet af Sikkerhedsrådet efter anmodning fra Iraks regering.
UNITAD
“UNITAD blev oprettet af Sikkerhedsrådet på anmodning fra Iraks regering og har i mere end seks år haft omfattende støtte fra de relevante irakiske myndigheder i implementeringen af sit mandat. … Ophøret af UNITADs mandat er en beslutning truffet af Sikkerhedsrådet efter anmodning fra Iraks regering.”
Sareta Ashraph, en international straffesagsadvokat, har haft særligt fokus på retsforfølgning af krigsforbrydelser, der er blevet begået mod yazidierne af IS. De seneste år har hun forsøgt at sætte sagen på dagsordenen i civilsamfundet, i FN og som uafhængig juridisk konsulent.
Beslutningen om at lukke UNITAD kom som en overraskelse for juristen, og hun fortæller, at flere efterforskninger er blevet afbrudt.
”Den forhastede lukning af UNITAD kan komplicere retfærdighedsprocessen for mange ofre og overlevende. Allerede nu står de over for flere udfordringer. Mange gerningsmænd er dræbt, nogle er fængslet i det nordøstlige Syrien, og identifikation af gerningsmændene er vanskeliggjort af brugen af krigsnavne (terroristernes brug af aliasser red.) Derfor kan lukningen yderligere begrænse muligheden for at opnå retfærdighed, hvilket giver anledning til bekymring,” siger juristen.
”For mange overlevende sender det et signal om, at det internationale samfund har ladt dem i stikken, og de føler sig efterladt til at kæmpe alene – langt tidligere end forventet,” tilføjer Sareta Asraph.
Frygten fylder
Hadia Ali bor i en lejr ved navn Khanki i Duhok i det nordlige Irak. Hendes hverdag i lejren består af sprogundervisning og forskellige kurser, men stemningen i lejren har været særligt trykket, siden udmeldingen om UNITADs lukning:
Fakta: UNITAD
UNITAD (United Nations Investigative Team to Promote Accountability for Crimes Committed by Da’esh/ISIL) blev oprettet i 2017 af FN’s Sikkerhedsråd, for at efterforske krigsforbrydelser, folkedrab og forbrydelser mod menneskeheden begået af Islamisk Stat.
FN-enheden, som blandt andre har modtaget støtte fra Danmark, har samarbejdet med Iraks regering og spillet en central rolle i indsamlingen af beviser.
Deres arbejde har resulteret i udgravningen af 67 massegrave, registreringen af 18 millioner sider af dokumenter relateret til IS, 19 anklager, 15 domfældelser og tilbagelevering af ofre til værdige begravelser.
”Mange yazidier, der ikke har familiemedlemmer tilbage, og/eller hvis hjem stadig ligger i ruiner, bor her. Vi bærer på sår, både fysiske og mentale, efter flere års fangenskab og tortur. Mange af os er i uvished om, hvorvidt vores forsvundne familiemedlemmer er i live, og om de IS-krigere, der tog os til fange, stadig er på fri fod. Frygten for, hvad der vil ske med os, når UNITAD lukker, fylder os alle,” fortæller hun.
Selvom hendes tid som slave hos IS har efterladt hende med ar på sjælen, anser hun sig selv for at være et stærkt menneske.
Men én ting, som holder hende vågen om natten, er uvisheden om, hvad der er sket med hendes forældre og to brødre, som hun ikke har hørt fra siden de blev taget til fange.
”Jeg hjemsøges af alt, jeg har set – men værst af alt, er hele min familie blevet skilt fra hinanden. Samtidig ved jeg, at der er IS-medlemmer, som er flygtet til andre lande og har fået nye identiteter. Der er krigsforbrydere, som ikke er blevet straffet for at have begået et folkemord, mens min familie og andre ofres pårørendes skæbner er uvis,” siger Hadia Ali.
Ofre lever i skjul i berygtet lejr
Den unge yazidiske kvinde er også bekymret for de overlevende, som befinder sig i andre lejre under farlige forhold. Hun er særligt bekymret for de yazidier, som måske er gemte i den berygtede al-Hol-lejr i det nordøstlige Syrien, der huser titusinder af mennesker, som er pårørende til tidligere IS-krigere.
”Jeg frygter, at der blandt beboerne i al-Hol-lejren stadig er yazidier, som er tidligere slaver eller gidsler. Der er for eksempel kvinder, som er blevet tvunget til at gifte sig med IS-krigere og få børn med dem. De er dybt traumatiserede og har været udsat for hjernevask. Lejren er præget af et hierarki, hvor dem, som oprigtigt støtter IS, udgør majoriteten. Derfor lever tidligere gidsler stadig i frygt og tør ikke afsløre deres sande identiteter.”
En del af problemet er den manglende adgang til lejren, mener Hadia Ali:
”Aktivister og journalister har svært ved at få adgang til lejren, og lejre som al-Hol-lejren fungerer som små byer med selvstyre. Derfor kan man ikke bare infiltrere lejren og finde ud af, hvem der ikke er blevet reddet.”
”Vi har gentagne gange bedt den irakiske regering om hjælp til at identificere og redde ofre, som er gemte i lejren. Men hver gang får vi at vide, at det ikke er muligt, fordi regeringen ikke har en aftale med den syriske regering om at gå ind i lejren,” fortæller Haida Ali.
Næste skridt?
I den irakiske Khanki-lejr bor også den 30-årige yazidi-kvinde Shireen Khudeeda, efter hun undslap livet som slave hos IS. Siden da har hun engageret sig i aktivisme blandt andet i organisationen The Yazidi Survivors Network.
”Vi havde ingen steder at tage hen, da IS angreb i 2014. Alle prøvede på at flygte og nå til Sinjar-bjerget for at nå i sikkerhed, fordi IS havde erobret hele området udenfor Sinjar. Vi havde valget mellem at flygte eller dø.”
Halvdelen af hendes familie nåede at flygte til Sinjar-bjerget, mens den anden halvdel blev taget til fange hos IS:
Jeg husker det som et helvede på jorden.
Shireen Khudeeda, aktivist
”Jeg husker det som et helvede på jorden. Der var ikke en dag, hvor man ikke var vidne til de mest utænkelige forbrydelser – drab, tortur, voldtægter og psykologisk vold. Jo mere stædig du var, jo værre blev den psykiske vold. Jeg havde en lillesøster på et år, og IS-krigerne blev ved med at fortælle mig, at de ville torturere og dræbe hende foran mig,” beretter Shireen Khudeeda.
Efter mange års fortvivlelse gav åbningen af UNITAD Shireen Khudeeda håb om, at IS-terroristerne ville blive stillet til ansvar. Og hun mener, at UNITAD har hjulpet yazidi-samfundet med at gøre vigtige fremskridt i deres søgen efter retfærdighed.
Derfor er hun også bange for, hvad der kommer til at ske efter lukningen.
”Vi har spurgt UNITAD om deres næste skridt. Vil de lukke kontorerne og arkivere de beviser og vidneudsagn, de har indsamlet, eller vil de anvende dem i igangværende udenlandske retssager? Det havde de ikke svar på. De kunne heller ikke sige, om der oprettes kontorer i udlandet for at muliggøre vidnesbyrd eller adgang til beviser. Indtil videre har vi ikke fået endegyldige svar på vores spørgsmål,” siger Shireen Khudeeda.
Globalnyt har spurgt UNITAD om, hvad der komme til at ske med dokumentation og bevismaterialer efter nedlukningen, og enheden har opgivet følgende skriftlige svar:
“De irakiske myndigheder vil opbevare, administrere og håndtere de beviser, som teamet har leveret, i overensstemmelse med deres mandat. Beviserne er primært givet til det irakiske retssystem, som også har modtaget teknisk bistand og træning til at håndtere beviserne. En kopi af de originale beviser vil blive opbevaret af FN som en del af deres arkiver, i overensstemmelse med internationale regler og FN’s bedste praksis.”
Mistillid står i vejen
Ifølge Shireen Khudeeda bliver et af de største problemer for igangværende og fremtidige retssager i Irak, den vedvarende mistillid mellem landets yazidi-mindretal og den irakiske regering.
“Regeringen har ikke genopbygget tilliden til samfundet, så folk stoler ikke på den længere. Der er ingen gennemsigtighed i Irak lige nu, og jeg er bange for, at hvis jeg afgiver vidnesbyrd, kan de anklagede IS-medlemmer få adgang til det,” forklarer Shireen Khudeeda.
Den aktuelle tillidskrise forstærkes af, at yazidierne har svært ved at glemme, hvordan irakiske myndigheder ikke formåede at bremse IS’ overgreb for 10 år siden.
Vi stoler ikke på den irakiske regering.
Shireen Khudeeda
”Vi stoler ikke på den irakiske regering, da den efter et årti stadig ikke har undskyldt for dens manglende beskyttelse af os i 2014. Den kunne ikke beskytte en provins i Irak i næsten tre måneder og har aldrig taget ansvar. Jeg ser irakiske ledere offentligt råbe op om humanitære kriser i Gaza og Libanon. Men mere end 90 procent af Sinjar-regionen er stadig i ruiner, og det nævner de ikke engang,” siger Shireen Khudeeda.
Hun tilføjer:
“Mit hjerte bløder for alle civile krigsofre, men jeg føler, at den irakiske regering værdsætter muslimske liv mere end de værdsætter yazidiske liv.”
Og Sareta Ashraph mener, at lukningen sker på baggrund af spændinger mellem den irakiske regering og UNITAD.
”Jeg vil ikke spekulere om årsagen til lukningen og de politiske aspekter, da mit fokus er juridisk. Men det står dog klart, at UNITAD havde mistet den irakiske regerings støtte, hvilket blev tydeligere, efterhånden som sagen kom op i Sikkerhedsrådet.”
Spændingerne angår især en skepsis over for Iraks retssystem:
”Personligt mener jeg, at der altid har været en vis konflikt eller spænding, især omkring spørgsmålet om, hvorvidt UNITAD kunne dele information med den irakiske regering. Irak er bagud i forhold til mange af de nødvendige love, der bruges til at retsforfølge de alvorlige forbrydelser. Spørgsmålet om dødsstraf har også spillet ind. De her spændinger har været til stede gennem hele UNITADs eksistens,” uddyber hun.
Efterforskninger må ikke stoppe
Med lukningen af UNITAD frygter Shireen Khudeeda, at det retslige efterspil efter Islamisk Stats myrderier vil gå i sig selv. Også selvom arbejdet langt fra er overstået.
”Alle de fremskridt, der er sket indtil videre, har været på grund af det internationale samfund. Men vi er stadig i nød. Min familie har modtaget de jordiske rester af min far, men jeg aner ikke hvad der er sket med flere af mine familiemedlemmer, herunder kvinder og børn. De må ikke blive glemt – de fortjener også retfærdighed,” siger den yazidiske aktivist.
Hadia Ali er bange for, at lukningen af UNITAD er et tegn på, at det internationale samfund er ved at vende hendes folk ryggen.
”Jeg vil gerne takke UNITAD og alle dem, som har hjulpet os. Som en yazidi-kvinde ønsker jeg mest af alt, at vi ikke bliver glemt, og derfor er jeg bange for, at omverdenen er ved at vende sig væk fra os. Vi har stadigvæk brug for hjælp og støtte. Vores mareridt er langt fra slut. Min store drøm er at finde ud af, hvad min lillebrors skæbne blev. Hvis han er død, vil vi gerne have hans lig tilbage.”
Sareta Ashraph håber, at retssagerne og efterforskningen fortsætter trods UNITADs lukning, og at man kan finde alternative måder at indsamle beviser på.
De føler, at FN og deres egen regering siger til dem, at de bare skal komme videre.
Sareta Ashraph, jurist
”Det er utænkeligt at sige til de overlevende, at nu er der gået et årti, og jeres forældre eller søskendes skæbner efter de grusomme overgreb forbliver ukendte. De føler, at FN og deres egen regering siger til dem, at de bare skal komme videre. Det skaber en dyb følelse af fortvivlelse og magtesløshed.”
”Mit håb for fremtiden er, at der fortsat vil være midler til at dokumentere og retsforfølge IS-krigere, samt støtte til civilsamfundet,” siger Sareta Ashraph.
