Efter Ruslands invasion af Ukraine er fødevarepriserne steget til nye højder. De to lande er nemlig blandt verdens største eksportører af hvede, og derfor er vi på vej ind i endnu en fødevarekrise, som vil ramme de fattige hårdest. Men sådan behøver det ikke at være.
Krigens dystre konsekvenser for den globale fødevaresikkerhed er nemlig mere et resultat af den måde, vi har indrettet det globale fødevaresystem på, fastslår en række eksperter fra IPES-Food i en ny vurdering.
”En ny generation må endnu engang se ind i stigende fødevareusikkerhed, og det lader til, at intet er lært siden den seneste fødevarekrise. En fortsat afhængighed af en håndfuld fødevarer og lande for forsyninger af mad kombineret med aggressive spekulanter, der gambler på fødevarer, er opskriften på en katastrofe. Vi kan kun håbe på, at det vil udspille sig anderledes denne gang,” siger Olivier de Schutter, der var med til at stifte IPES-Food i 2015 og er medforperson for panelet bag den nye vurdering.
Afhængig af hvede
Verden oplevede også voldsomme prisstigninger på fødevarer i 2008 og 2012, men vi har ikke lært meget af kriserne, mener eksperterne fra IPES-Food. Det er nemlig nogenlunde de samme mangler i det globale fødevaresystem, der får priserne til at stige voldsomt igen.
Ifølge eksperterne skyldes fødevarekriserne dyrkning af afgrøder til dyrefoder og transport, spekulation i fødevarer samt en afhængighed af ganske få afgrøder fra ganske få lande. Der findes 7.000 planter, som vi bruger til føde, men det er meget få af dem, der regelmæssigt ender på vores tallerken. Ifølge FN’s Fødevare- og Landbrugsorganisation, FAO, kommer 75 procent af vores kalorier og protein fra blot 12 planter og fem husdyr. Tre af dem – ris, majs og hvede – står for over halvdelen af vores føde fra planteriget. Til gengæld kommer der langt mindre hirse, kassava, rug, sorghum og yams på spisebordet.
Sådan var det ikke før i tiden. Ifølge FAO er 75 procent af diversiteten i vores landbrugsafgrøder gået tabt siden år 1900. I takt med at verdens befolkning er steget i antal, er vi altså blevet afhængig af stadig færre afgrøder.
Hvede er blevet en af de mest populære madingredienser i hele verden. Selv i lande, der ikke har gunstige forhold for at producere hvede, er befolkninger blevet vant til en kost, der i høj grad bygger på afgrøden. Det har gjort flere lande afhængige – ovenikøbet dobbelt afhængige, som eksperterne nævner: De er nemlig afhængige af at importe af afgrøder, samtidig med at de er afhængige af ganske få lande for importen.
De mest skrøbelige lande
Andel af hvedeimport, der kommer fra Rusland og/eller Ukraine:
- Somalia: 100 procent
- Benin: 100 procent
- Laos: 94 procent
- Egypten: 82 procent
- Sudan: 75 procent
- DR Congo: 69 procent
- Senegal: 66 procent
- Tanzania: 64 procent
Her er Ukraine og Rusland centrale. Mindst 20 af verdens lande importerer over halvdelen af deres importerede hvede fra Rusland og Ukraine – kigger man på Afrika som helhed lyder hvedeimporten fra de to lande på 40 procent.
“I årtier har rige regeringer og institutioner som Den Internationale Valutafond og Verdensbanken presset lavindkomstlande til at dyrke afgrøder til eksport til den rige verden og til at importere afgrøder som hvede og majs for at brødføde sig selv. Nu er millioner af mennesker udsat for tilbagevendende prischok, lande står med gæld, og renterne stiger,” fortæller Raj Patel, ekspert ved IPES-Food og professor ved University of Texas.
Slæk ikke på de grønne krav
Eksperterne fra IPES-Food peger på, at manglerne i fødevaresystem består, selvom de også var tydelige under de foregående voldsomme stigninger i fødevarepriserne. De advarer mod at skrue op for den industrielle produktion af afgrøder og slække på miljøkrav til landbruget, som nogle har opfordret til.
Læs også: EU’s grønne landbrugstiltag bliver offer for krigen i Ukraine
Det er ifølge eksperterne kortsigtede løsninger, der forstærker de tendenser, som har medvirket til at forværre krisen. I stedet anbefaler de mere økologisk produktion, en hårdere kurs mod spekulation i fødevarer, og at der bliver oprettet reserver af afgrøder lokalt.
De peger ligeledes på, at krisen kommer på et særligt dårligt tidspunkt, da krisen med Covid-19 allerede har skabt fødevareusikkerhed mange steder i verden. En tørke på Afrikas Horn betyder samtidig, at 20 millioner mennesker risikerer at sulte. Derfor er det tid til at kigge på nogle af de mest plagede landes gæld.
“Eftergivelse af gæld for importafhængige lande er afgørende for at hjælpe dem med at undgå uroligheder, beskytte skrøbelige befolkningsgrupper og til at genbygge og diversificere deres fødevareproduktion,” siger Raj Patel.
