Skandalen i Mozambique
Mozambique var et prioritetsland for dansk udviklingssamarbejde indtil 2017. Som medlem af budgetstøttegruppen var Danmark et af de allerførste lande til at fastfryse udbetalingerne – allerede i 2015, da det blev klart at man havde optaget lån til Ematum.
Som daværende formand for gruppen af budgetstøttedonorer konfronterede Danmarks repræsentant direkte daværende finansminister Manuel Chang med de nylig lækkede oplysninger om Ematum-lånet og bad om en forklaring. Dette vakte ministerens store vrede og han nægtede pure, at der var noget om sagen.
I dag sidder Chang i fængsel på tredje år i Sydafrika og venter på afgørelse om udlevering til retsforfølgelse til enten USA eller Mozambique, der begge har stillet krav om at få ham udleveret. Chang har ulovligt underskrevet statsgaranti for lånene og er ifølge mange oplysninger blandt de højtstående regeringsmedlemmer, der har modtaget bestikkelse.
Også den tidligere præsident Armando Guebuza (2005-15) og dennes forsvarsminister og nuværende præsident Filipe Nyusi er mistænkte for at være involveret i korruptionsskandalen.
I Mozambique har svindlen haft store konsekvenser. Ifølge en nylig rapport har den ført til voldsom stigning i fattigdom og politisk nedtur.
De anerkendte forskningsinstitutioner Chr. Michelsen Instituttet i Bergen og Centro de Integridade Pública i Mozambique har samarbejdet om at kortlægge konsekvenserne af svindelsagen og offentliggjorde en rapport i maj 2021
I perioden 2013-16 blev det afsløret, at højtstående medlemmer af regeringen i Mozambique havde kontraheret tre lån på et samlet beløb på over 12 milliarder kroner.
Det bedst kendte af lånene gik til Ematum, et nyoprettet tunfiskeriselskab, der anskaffede fiskerbåde, men aldrig fangede nogle tun. Bådene ligger i dag og ruster op i havnen i hovedstaden Maputo.
De to andre lån skulle gå til at styrke sikkerheden langs landets mere end 2000 kilometer lange kyst. Lånene var optaget på ulovlig vis uden forudgående godkendelse af parlamentet og størstedelen af pengene er forsvundet. Alle tre virksomheder er nu opløst.
Læs også: Sådan svindler man for milliarder og Mozambiques milliard-korruption: Endelig én, der indrømmer sin skyld
Større fattigdom
Studiet viser, at de tre lån har haft en meget negativ betydning for den økonomiske og sociale udvikling i Mozambique: Som resultat af optagelse af lånene er yderligere over to millioner mozambikanere nu gledet ned i fattigdom, hvor over halvdelen af de godt 30 millioner indbyggere allerede befandt sig. Nationalproduktet er faldet med ikke mindre end 12 milliarder dollars årligt.
Når det kunne gå så galt, er det fordi Mozambique ikke bare skal betale renter og afdrag. IMF og de bilaterale donorer stoppede også deres bidrag og forlangte alle kort på bordet, da det i 2016 kom for dagens lys, at Mozambique havde kontraheret de tre hemmelige lån. De fleste bilaterale donorer havde ydet betydelige beløb i form af direkte støtte til budgettet.
De hemmelige lån har ifølge studiet også bidraget til forringelse af befolkningens sundhed og uddannelse. Mere konkret har man været nødsaget til at skære i budgettet til uddannelse og sundhed – det skønnes således, at man uden nedskæringer af budgettet som følge af lånene ville kunne have bygget over 50.000 flere klasseværelser og 900 sundhedscentre.
Politisk nedtur
Endelig skriver forskerne, at de hemmelige lån har haft store politiske og institutionelle omkostninger og har skubbet Mozambique i autoritær retning. Der er nu endnu mindre tillid end tidligere til vigtige demokratiske institutioner som parlamentet og retsvæsenet, der ikke har været i stand til at kontrollere regeringen.
Hele affæren har udstillet regeringspartiet Frelimo (der stod forrest i kampen for landets uafhængighed i 1975) som dybt korrupt. Kritiske civilsamfundsorganisationer og pressen, der har prøvet at sætte spørgsmålstegn ved elitens korruption og misbrug, er blevet undertrykt.
For få dage siden startede en retssag i Maputo mod de 19 personer, der har siddet i fængsel eller under husarrest i sagen de seneste par år, herunder flere fra landets efterretningsvæsen, der var dybt involveret i sagen.
Mange organisationer i civilsamfundet har imidlertid udtryk deres skepsis over for denne retssag og fremført, at man næppe vil nå til bunds i sagen og pege på de virkelig ansvarlige for svindelsagen, som kontrollerer Frelimo og derigennem staten.
Internationale lån med dansk deltagelse
Frelimo-eliten var ikke alene om de hemmelige lån. De internationale lån blev faciliteret af to vigtige internationale banker: Credit Suisse og den russiske bank VTB, som var helt afgørende for at få adgang til det internationale finansmarked.
Mange europæiske og amerikanske banker og pensionskasser lod sig friste af de yderst fordelagtige betingelser, som Credit Suisse tilbød ved udstedelsen af obligationer på det internationale marked.
Selv om Ematum så ud som en noget tvivlsom affære aftog danske banker og pensionsfonde en betydelig del af obligationerne, blandt dem Danske Bank og Sydbank med investeringer for henholdsvis 200 millioner kroner og 127 millioner kroner. Men også pensionsselskaberne AkademikerPension (der tidligere var en del af Unipension og derefter kaldte sig MP Pension), PensionDanmark, Industriens Pension og Nordea Liv & Pension investerede millioner i selskabet.
Danske banker og pensionsselskaber var nyttige idioter – har de lært noget?
Da pressen skrev om skandalen, begyndte de danske investorer at afhænde deres Ematum-obligationer. Danske Bank udtalte således 9. februar 2017 til Information:
’Vi troede oprindeligt, at vi investerede i udvikling af fiskeri og kystbevogtning, men det har vist sig, at det gjorde vi ikke. Efter vi blev gjort opmærksomme på hemmeligholdte lånegarantier, gik vi i gang med at sælge obligationen fra.’
Men skandalesagen gav ikke de danske finansielle institutioner anledning til selvransagelse. Pension Danmark, hvor fagbevægelsen har en afgørende indflydelse, har for eksempel helt ignoreret den. AkademikerPension er det eneste selskab, som efter pres fra medlemmerne i januar 2018 udarbejdede en redegørelse og vedtog forholdsregler, der sigtede på at hindre gentagelse af sådanne sager.
Ole Stage er konsulent med arbejdserfaring fra Mozambique siden 1980.
Mogens Pedersen er tidligere ambassadør i Mozambique (2011-15).
