Nogle myter gentages så mange gange, at de efterhånden kommer til at fremstå som sandheder. Det er Tanzania et godt eksempel på. Det østafrikanske land har fået et image som et land, der trods milliarder af dollar i bistand – og milliarder af kroner fra Danmark – ikke har formået for alvor at mindske antallet af fattige. Heller ikke selv om Tanzania de seneste årtier faktisk har oplevet en ganske imponerende vækst.
Den væsentligste årsag til miseren er – stadig ifølge myterne – at Tanzanias store og konservative landbefolkning er skeptisk over for alt nyt og derfor blokerer for at gøre landbruget til en motor for udvikling og vækst. Men nu gør et usædvanligt, internationalt forskningsprojekt op med myterne og bringer både store og gode nyheder fra Tanzania: Bønderne er faktisk omstillingsparate, og levevilkårene på landet har udviklet sig langt mere positivt, end de officielle tal for fattigdom fortæller.
Det er budskabet i en bog om forskningsprojektet, ”Prosperity in Rural Africa?” (Velstand på landet i Afrika?), der blev lanceret på et seminar på Dansk Institut for Internationale Studier (DIIS) mandag i denne uge.
Genbesøg efter 20-40 år
Grundideen med det storstilede projekt, der så vidt vides ikke har nogle fortilfælde, var at lade en række forskere fra både Syd og Nord genbesøge de landsbyer, de første gang besøgte for 20-40 år siden, og gennem interviews med lokale undersøge, hvordan levevilkårene har ændret sig i den mellemliggende periode. I alt 37 landsbyer blev genbesøgt og ca. 1.100 mennesker interviewet. I langt de fleste tilfælde var de interviewede de samme, som forskerne også mødte i første omgang.
Resultaterne var både opløftende og overraskende, fortæller seniorforsker på DIIS Esbern Friis-Hansen, der deltog i projektet. Han genbesøgte tre landsbyer i Njombe-regionen Tanzanias sydvestlige højland, hvor han første gang udførte sin forskning helt tilbage i perioden 1983-85.
”I én af de tre landsbyer, Maliwa, var andelen af fattige faldet fra 85 procent i 1984 til 25 procent i 2017. Og mens mellemgruppen i 1984 kun udgjorde 5 procent, var den i 2017 tidoblet til 50 procent, altså halvdelen af befolkningen.”
Esbern Friis-Hansen understreger, at resultaterne fra Maliwa bygger på en meget lille gruppe, men han fremhæver dem alligevel, fordi de flugter med den udvikling, hans forskerkolleger i projektet beretter om fra andre dele af Tanzania. Fattigdommen på landet er faldet markant, og levevilkårene forbedret lige så markant.
Bygger på folks egen definition af fattigdom
Forskerne har også et bud på, hvorfor de når frem til helt andre – og mere positive – resultater end de officielle målinger af fattigdom.
”De officielle målinger er baseret på de beløb, folk har til rådighed til forbrug, og her er der ikke sket de store ændringer, selv om levevilkårene er blevet langt bedre. Vi har i stedet overladt det til folk selv at definere fattigdom, og hvad et godt liv er. Og ifølge dem er man fattig, når man ikke kan spise sig mæt og ikke har midler til at klare sig selv. Det var de samme kriterier, vi brugte ved vore første besøg, og det gør, at vi kan sammenligne resultaterne fra dengang til nu,” forklarer Esbern Friis-Hansen.
Fra hytter til huse
Når Esbern Friis-Hansen er så overbevist om, at de nye tal fortæller den reelle historie om en positiv udvikling, skyldes det også, at tallene bekræftes af de forandringer, han og de øvrige forskere ved selvsyn kunne konstatere.
”Da jeg besøgte Njombe-regionen i 1980’erne, boede stort set alle i stråtækte, lerklinede hytter uden vinduer. Nu bor folk i stenhuse med bliktag og vinduer med glas, og de bedrestillede i landsbyerne har indlagt vand og toilet i deres huse og har tv og køleskab – ofte med strøm fra solpaneler. Forandringerne er meget synlige.”
Også landbruget har – stik imod myterne – forandret sig.
”Produktiviteten er steget, for bønderne har vist sig parate til at tage nye metoder og redskaber i brug og kaste sig over flere forskellige afgrøder. Landbrugene har virkelig udviklet sig og giver større afkast, og det er – igen stik imod myterne – sket ved, at småbønderne er blevet mere effektive. Myten om, at landbruget kun kunne blive en motor for vækst og udvikling, hvis de mange småbrug blev opslugt af store, kommercielle landbrug, holder heller ikke,” mener Esbern Friis-Hansen.
Drevet af bistand?
Forskerne har også set på, om den positive udvikling i levevilkårene er drevet af markedet eller af den massive udviklingsbistand, Tanzania har modtaget. Svaret er en kombination af begge dele.
”Billige solpaneler og pvc-rør, der har gjort det muligt for mange flere at kunstvande, er nogle af de afgørende faktorer bag den positive udvikling. De kommer fra Kina via private selskaber. Men sideløbende har regeringens og donorernes massive investeringer i infrastruktur, i sundhed, vand og uddannelse også bidraget til, at så mange på landet har langt bedre vilkår i dag end for 30-40 år siden,” understreger Esbern Friis-Hansen.
Tomater med vand fra Danida
Samspillet mellem udviklingsbistand og markedskræfter illustreres meget godt og konkret af et Danida-støttet vandprojekt fra 1980’erne. Formålet med dét var at sikre landbefolkningen i det sydvestlige Tanzania rent drikkevand.
Men da Esbern Friis-Hansen kom tilbage til Njombe 30 år senere, mødte han en ung landmand, der nød godt af den stabile vandforsyning på en noget anden måde end forudset:
”Tidligere var han nødt til at vente på, at regntiden satte ind, før han såede sine tomatplanter. Men med den stabile vandforsyning kan han nu så sine tomatplanter en måned før, og det betyder, at han har tomater klar før de fleste andre og på et tidspunkt, hvor prisen er ekstra god. Han er et typisk eksempel på den nye generation af landmænd, som er vågen over for de nye muligheder, og som det går godt,” siger han.
Esbern Friis-Hansen mener, at de velhavende på landet i Tanzania førhen typisk var få og oppe i årene med store arealer, som de næsten udelukkende dyrkede majs på.
“Nu er der flere og flere unge, veluddannede og innovative blandt de velhavende på landet. Så heller ikke myten om, at unge skal søge fra land til by for at få et bedre liv, synes at holde,” konkluderer Esbern Friis-Hansen og hans forskerkolleger.
Bogen ”Prosperity in Rural Africa? Insights into Wealth, Assets, and Poverty from Longitudinal Studies in Tanzania” er udgivet af Oxford University Press og kan downloades gratis her.
