Danidas nye partnere
I 2017 indførte Danida såkaldte strategiske partnerskaber, som det danske udviklingssamarbejde tegner med danske organisationer for en fireårig periode. Partnerorganisationerne får penge direkte fra udviklingsbistanden til deres arbejde rundt om i verden.
Andet kuld af de strategiske partnere blev annonceret kort før årsskiftet. 16 organisationer var gengangere, mens de to sidste var nye: Verdens Skove og SOS Børnebyerne.
Globalnyt interviewer de to organisationer om, hvad der er gået forud for ansøgningen, hvad det kommer til at betyde, og hvilke overvejelser, de har gjort sig om at være strategisk partnerorganisation.
Læs artiklerne her:
Fra niche til mainstream – Verdens Skove står stærkere end nogensinde
SOS Børnebyerne: At være strategisk partner er et kvalitetsstempel
Det første, der møder en, når man træder ind ad døren på øverste etage i et gammelt, smalt byhus på Vestergade i det indre København, er et grønt papegøjekostume i voksenstørrelse – komplet med store gummifødder. Det er Araen Arthur. Den skiftes de ansatte og frivillige til at krybe ind i, når Verdens Skove er ude til demonstrationer.
Verdens Skov er en miljø- og naturorganisation, der arbejder for at sikre en verden rig på skov. Som der står på forsiden for ngo’ens strategi for de næste fem år: ”For mere klimahandling, biodiversitet og globale lighed.”
De sidste år er Verdens Skove gået igennem en omfattende forandring, som er blevet hjulpet godt på vej af, at dens mærkesag om biodiversitet, klima- og miljøbeskyttelse har vundet mere og mere genklang på den globale dagsorden.
”For syv-otte år siden var der ingen, der snakkede om skove og natur. Det var et non-issue,” siger Jakob Kronik. Han har siden 2014 været chef for international afdeling, men havde i flere år forinden været aktiv i organisationen, blandt andet som næstformand i bestyrelsen.
Han tager imod i et lille møderum i organisationens kontor i hovedstaden. Forårssolen står ind ad skråvinduet og rammer den bladmønstrede voksdug på bordet. I et hjørne står en bænk med farvestrålende mellemamerikanske puder flankeret af en stor guldranke, der bugter sig op ad en opsats, før den vælter ud på gulvet. På væggen hænger redskaber lavet af oprindelige folk.
Fire dage senere skal Kronik rejse tre uger til Latinamerika for at mødes med samarbejdspartnere. Han har fundet tid til at mødes med Globalnyt for at snakke om den transformation, Verdens Skove har været igennem de sidste par år, og som har resulteret i, at organisationen nu er blandt Danidas 18 såkaldt strategiske partnere. Partnerskabet med Danida løbet over de næste fire år.
Jakob Kronik har været international chef for Verdens Skove siden 2014.
Foto: Gerd Kieffer-Døssing
Fra konservering og bevarelse
Først lidt baggrund.
Verdens Skove så dagens lys i Aarhus helt tilbage i 1983, hvor den blev stiftet som Regnskovsgruppen Nepenthes af en flok biologistuderende fra byens universitet. Fokus var på regnskovsbevaring i Latinamerika gennem opkøb af skov, hvor danskerne blandt andet kunne købe et regnskovscertifikat og derved bidrage til fredning af et stykke skov. Gennem årene har over 200.000 danskere, inklusive statsminister Mette Frederiksen (S), købt certifikater gennem Verdens Skove, der fik sit nuværende navn i 2011.
Der gik dog ikke mange år, før organisationen ændrede taktik. Alt andet lige var det ikke ret meget skov målt på kvadratmeter, man kunne beskytte gennem opkøb, og desuden viste det sig, at det ikke var særlig bæredygtigt i længden. Så fra udelukkende at fokusere på den mere klassiske konserveringstilgang, der i bund og grund handler om at opkøbe og indhegne regnskov uden at inddrage oprindelige folk og andre skovsamfund, der bor i og lever af skovene, overgik man i 1990’erne til at lave rettighedsbaseret skovbevaring og -beskyttelse sammen med disse mennesker.
”Det er en mere rettighedsbaseret tilgang, hvor vi arbejder tæt sammen med folk, der selv har interessere i at bevare, men også bruge skoven for at overleve,” siger Jakob Kronik.
I dag er der cirka 25 ansatte i organisationen fordelt på hovedkontoret i Aarhus, der blandt andet rummer en lille national afdeling, der arbejder for at sikre mere vild natur i Danmark, og så kontoret her i København. Dertil kommer en håndfuld ansatte fordelt mellem tre såkaldte regionale hubs i Etiopien, Honduras og Bolivia foruden omkring 100 frivillige.
Foto: Gerd Kieffer-Døssing
Sparekniv blev langsigtet redningsplanke
Latinamerika har altid været det altoverskyggende fokus for den lille ngo – og er det i og for sig stadig med programmer i Bolivia, Honduras, Nicaragua og Panama. Det stærke geografiske fokus har både været Verdens Skoves store styrke og svaghed.
Før de strategiske partnerskaber blev indført, kunne danske civilsamfundsorganisationer være såkaldte rammeorganisationer, hvilket Verdens Skove også var. Det fungerede i og for sig på samme måde som med de nye partnerskaber, hvor rammeorganisationerne fik penge direkte fra udviklingsbistanden til deres arbejde rundt om i verden. I 2015, i forbindelse med flygtningekrisen, blev alle rammeorganisationer ramt af en besparelse på 27 procent – det var katastrofalt for Verdens Skove, der var stærkt afhængig af indtægterne fra Danida. Faktisk kom hele 90 procent af organisationens indtægter fra rammeaftalen.
Og det sluttede ikke der. To år efter, i 2017, blev rammeorganisationerne erstattet af SPA’er, og de nye krav, der blev indført med tilbagevirkende kraft og som blandt andet fjernede fokus på Latinamerika, skubbede Verdens Skove helt ud af samarbejdet.
Det blev startskuddet til en omtænkning og deraf omlægning af organisationen, som allerede gik i gang med besparelserne i 2015. Strategien, som Jakob Kronik kalder ”super simpel og banal”, var at blive i de lande, hvor man allerede var, men begrænse sig til at dække færre territorier i disse lande, til der var fundet ny funding. Det krævede en diversificering rent donormæssigt.
Jakob Kronik og kollegaerne gik målrettet i gang med at gennemføre strategien og finde alternative kilder til at finansiere arbejdet i Latinamerika. Det førte blandt til midler fra EU og regionale udviklingsbanker samt andre nordiske donorer. Samtidig søgte Verdens Skove danske midler gennem CISU, hvilket har været en god oplevelse, for som Kronik siger:
”Vi passede godt ind, og der var ingen geografiske krav. Hvis CISU’s ramme, for hvor meget man kunne søge per år, var højere, skal jeg ikke udelukke, at vi var blevet dér.”
Strategien indbefattede også en geografisk diversificering, hvor ngo’ens internationale afdeling for første gang kiggede uden for Latinamerika. Verdens Skove havde længe haft lyst til at arbejde i Afrika, og Danida og andres donorers tiltagende fokus på netop det store kontinent skubbede yderligere på for et skifte. I 2016 startede ngo’en derfor programmer op i Etiopien og Uganda, to af Danmarks partnerlande.
På længere sigt er det planen at udbygge arbejdet i Afrika, så det med tiden udgør halvdelen af organisationens arbejde.
Verdens Skove har omkring 25 ansatte i Danmark – her på københavnerkontoret sidder omkring 15 mennesker, mens resten holder til på hovedkontoret i Aarhus.
Foto: Gerd Kieffer-Døssing
Fra niche til mainstream
For Jakob Kronik har der ikke været nogen tvivl om, at han gerne ville have Verdens Skove med som strategisk partner, men da organisationen er en forening med medlemmer og en bestyrelse, har beslutningen været længe undervejs.
”Helt op til, at vi fik det strategiske partnerskab med Danida, var det ikke givet, at vi faktisk ville acceptere det, hvis vi fik tilbuddet,” siger han.
Nogle siger, at der også kan være ulemper ved at være strategisk partnerskabsorganisation. Man er mindre fri og er mere ”i lommen på Danida”, fordi man er underlagt en masse krav, hvordan ser du på det?
”Jeg køber slet ikke den præmis. Jeg mener, at den udviklingspolitiske strategi er rigtig stærk på biodiversitet, og den har både natur og klima med. For mig at se, fylder det grønne en tredjedel af strategien, så jeg synes ikke, der er nogen spændetrøje overhovedet. Samtidig er det en del af vores DNA at arbejde rettighedsbaseret, fordi det er den mest effektive måde at beskytte skov på, og dermed en af de bedste løsninger til at håndtere klimakrisen. Og med vores rettighedsbaserede tilgang snakker vi 100 procent ind i, hvad Danida vil, og hvad Danmark vil med sin udviklingsbistand. Så jeg synes bare, det at være strategisk partner giver nogle nye muligheder.”
Samtidig peger Jakob Kronik på, at organisationens dagsorden om biodiversitet og beskyttelse af skov, klima og natur de sidste år er røget højere og højere op på både den internationale og danske dagsorden. Klima er gået fra niche til mainstream, og det stiller Verdens Skove – med sine nu knap 40 års erfaring med skovbevaring – stærkere end nogensinde.
Og skulle Verdens Skove om fire år atter ryge ud af samarbejdet med Danida, vil det ikke være en økonomisk katastrofe, som det var for blot en håndfuld år siden. Gennem SPA modtager Verdens Skove 16 millioner hvert år – det svarer til cirka 44 procent af organisationens indtægt sidste år, og selvom det kan lyde af meget, afviser Jakob Kronik, at det vil være et problem.
”Det strategiske partnerskab giver os en stabilitet økonomisk, men i alle de lande, vi er i, har vi indsatser, der er større end midlerne fra partnerskabet med Danida. Så strategien har virket – vi har rykket os på de seks år, der er gået. I dag er Verdens Skove en stærk, lille organisation med et kæmpe potentiale,” siger han.
