Jørgen Harboe
Jørgen Harboe (født 1943) har over 40 år på bagen som udviklingsjournalist og forfatter med særlig fokus på Sydasien.
Han har også haft fingrene nede i det praktiske udviklingsarbejde som projektkoordinator i Bangladesh, menneskerets-monitor i Rwanda og våbenhvile-observatør i Sri Lanka.
Desuden har han deltaget i solidaritetsarbejde omkring Den Tredje Verden i Danmark og været med til at starte både de danske udviklingsjournalisters forening, Nairobiklubben og Timbuktufonden, der støtter journalistik og oplysningsarbejde om udvikling og globalisering.
Hvilken rolle spiller FN for at slutte krigen mod Hamas i Gaza?
Svaret er: Ingen!
Hvilken rolle kan vi vælge at give FN, hvis Danmark og andre lande vil støtte en fredelig udvikling i Palæstina, når det igen bliver muligt?
Svar: Den centrale rolle, som FN på papiret altid har haft.
Israel er barn af FN
FN blev skabt i 1945 for at stifte fred og forsoning efter 2. Verdenskrig og var i centrum, da verdenssamfundet i 1948 besluttede af dele det britiske Palæstina i to stater: Jødernes Israel og det arabiske Palæstina. Delingen blev simpelthen besluttet ved navneopråb land for land på FN’s generalforsamling. Afstemningen blev transmitteret via radio og kunne følges over hele Verden.
Det var FN’s store øjeblik, da det moderne Israel blev skabt, men delingen gik skævt. Palæstina blev opslugt af nabolandene Syrien, Egypten og Jordan og glemt i årtier, indtil Israel i 1967 erobrede området og dermed – med eller mod sin vilje – vakte visionen om en to-statsløsning til live igen: Et jødisk Israel ved siden af et arabisk Palæstina.
I mellemtiden fortaber FN’s rolle for fred i Mellemøsten sig næsten fuldstændig i ufredens tåger!
FN har utallige gange stemt om ret og retfærdighed i striden om Palæstina i Sikkerhedsrådet, på generalforsamlingen og i utallige udvalg og særorganisationer men uden virkning i virkelighedens verden. Få dage efter Hamas’ terrorangreb 7. oktober foreslog Danmark og andre lande en Sikkerhedsrådsresolution, der skulle fordømme Hamas, men forslaget blev glemt næsten lige så hurtigt som det blev stillet. Siden da har der været stille om krigen i FN.
UNRWA
Ikke desto mindre er FN til stede på jorden i det Palæstina, som organisationen stod fadder til, og har været der lige siden Israel blev skabt i 1948 og fordrev dele af den arabiske befolkning. Palæstinenserne flygtede, da Israel blev født, de flygtede igen fra Vestbredden og Gaza i 1967 og i disse dage flygter en million palæstinensere mod syd den snævre Gaza-stribe. Derfra er alle udveje låst.
FN har vist sig magtesløs i de store spørgsmål om fred og forsoning men råder ikke desto mindre over en organisation, der tager sig af de palæstinensiske flygtninge. Organisationen kan vise sig nyttigt som ramme for Gaza-befolkningens overlevelse på trods af den knusende israelske overmagt.
Vi i Danmark har kun hørt lidt til UNWRA, United Nations Relief and Works Agency for Palestine Refugees in the Near East, FN’s hjælpeorganisation for palæstinensiske flygtninge, selv om organisation er næsten lige så gammel som FN selv.
UNRWA har med årene fået adskillige symptomer på organisatorisk alderdomssvækkelse i form af bureaukrati, nepotisme og korruption. UNWRA lå endda på gravens rand, da USA under Trump cuttede alle bidrag for at please sin ven Benyamin Netanyahu. Biden genoptog finansieringen, og det var godt, for UNRWA er trods sine svagheder det eneste bolværk for palæstinenserne på Vestbredden og i Gaza på mod Israel. Det er hullet og forsømt og næsten glemt af alle udenfor regionen men eksisterer faktisk, og spiller en unik humanitær rolle. Det gælder ikke mindst nu, hvor Israel har lukket for vand, gas og el og strammer kvælertaget om Gaza.
Næsten alle UNRWA’s mere end 30.000 ansatte er palæstinensiske flygtninge, der ellers ville gå arbejdsløse. Mange af området skoler drives af UNRWA. I Gaza fungerer de lyseblå FN-skoler som fristeder for befolkningen under krigen mellem Hamas og Israel. UNRWA driver sundhedsklinikker og hjælper unge til at få en faglig uddannelse overalt i Palæstina – og især i Gaza.
Så hvis Gaza og Palæstina, skal have en mulighed for at komme sig efter krigen med Israel, så er UNRWA en vigtig brik, som vi i Vesten kan bygge op og basere vores humanitære indsats på.
Danmark har lovet at støtte UNRWA’s arbejde med 105 millioner kroner i frivilligt bidrag hver år frem til 2027. Den danske udviklingsbistand til Palæstina blev sat på pause efter Hamas’ terrorangreb. Lad os håbe, at den hurtigt kommer i gang igen, og at vi husker UNRWA, der faktisk havde en dansk leder (Peter Hansen) i årene 1996 til 2005.
