Afrika-specialer
I samarbejde med Center for Afrikastudier på Københavns Universitet omtaler Globalnyt i en serie på fire artikler en række specialer fra studerende.
Artiklerne er skrevet i samarbejde med de studerende, og serien er støttet økonomisk af Center for Afrikastudier.
1. Tillid, stigma og nedlukning – fra ebola til corona
2. Når korruption kan være en god ting
”Inden jeg begyndte på min research, virkede tanken om en kvindelig præsident lidt langt ude. Men nu tror jeg på, at Ghana faktisk kan slå USA på det punkt.”
Ordene kommer fra Sandra Boakye, der i sit speciale på Center for Afrikastudier har set nærmere på, hvordan kvinder får del i den politiske magt i Ghana.
Hun tager udgangspunkt i en af de mest fremtrædende kvinder i ghanesisk politik, nemlig Zanetor Agyeman-Rawlings, som blev valgt ind i Ghanas parlament i 2016 og genvalgt i 2020.
Hun er datter af Ghanas nyligt afdøde ekspræsident Jerry John Rawlings og er på få år gået fra at være relativt ukendt i offentligheden til at være et kendt navn i politik.
Læs mere: Helgen eller synder: Rawlings var afgørende for Ghanas politiske og økonomiske skæbne
Fars kvaliteter projiceret over på datteren
Ud over hendes politiske baggrund har både familie og social baggrund spillet en ikke ubetydelig rolle i hendes hurtige opstigning i politik.
Jerry John Rawlings – også kaldet JJ Rawlings – var Ghanas første demokratisk valgte præsident, efter at landet igen gik over til at holde demokratiske valg i 1992. Han er desuden stifter af et af Ghanas to store partier, National Democratic Congress (NDC), som hans datter er valgt ind for.
Rawlings, der døde i november 2020, er både kendt for sine diktatoriske tilbøjeligheder, og for at være en ”mand af folket” og var en karismatisk leder.
”Kvaliteten af den seneste leder anvendes også til at vurdere kvaliteten af den kommende leder,” mener Sandra Boakye.
”Vælgerne og partiet projicerede Zanetors Agyeman-Rawlings fars kvaliteter over på hende. Og partiet har også kalkuleret med, at hendes fars navn kunne skaffe hende stemmer – selv om hans politiske eftermæle er komplekst, for han bliver både set som en militær diktator og som manden, der gav os demokratisk styre. Når man taler med den ældre generation af ghanesere, er de meget bitre. Men den yngre generation kender kun en mand, der har bragt demokratiet med sig. Da han tabte ved valget i 2000, trådte han tilbage og overdrog magten på fredelig vis. Det er usædvanligt i en afrikansk sammenhæng.”
Fokus på navn, identitet og kvalifikation – men ikke køn
JJ Rawlings’ datter havde ikke vist interesse i at gå ind i politik og havde i det hele taget holdt lav profil i offentligheden frem til 2015, hvor hun meddelte, at hun ville stille op i valgkredsen Klottey Korle i en forstad til hovedstaden Accra, en af de mere eftertragtede valgkredse.
Her overraskede hun ved først at vinde et hårdt udkæmpet primærvalg i sit eget parti i 2015 og blive opstillet for partiet. Zanetor Agyeman-Rawlings løb med sejren på trods af, at hun ikke var medlem af NDC, som det er krævet i partiets regler.
Hun havde heller ikke registreret sig som vælger, hvilket er et krav for at kunne stille op til parlamentsvalget. Den del af papirarbejdet fik hun først på plads i april 2016.
De brud på reglerne fik hendes modkandidat til at trække hende i retten for at få afgjort, om hun var opstillingsberettiget – men dommeren gav Zanetor Agyeman-Rawlings medhold.
Ved parlamentsvalget i 2016 vandt hun i første forsøg med opbakning fra 59 procent af vælgerne.
Selv om kvinderne er få i politik i Ghana, blev der under valgkampen ikke rettet fokus på hendes køn, fortæller Sandra Boakye. Snarere var der en berettiget kritik af, at hun ikke havde opfyldt reglerne for at kunne stille op.
Men hvordan kunne hun vinde så overbevisende, når det generelt er vanskeligt for ghanesiske kvinder at komme til tops i politik? Har det at gøre med partiloyalitet eller loyalitet over for den klan, man tilhører? Var det hendes energiske entré på den politiske scene? Eller spiller hendes efternavn og hendes fars fortid som landets mangeårige politiske leder en rolle?
”Hendes politiske succes først internt i partiet og dernæst i valgkredsen i Klottey Korle skyldes ikke kun hendes egne meritter. Særligt ikke når man ser på den konkurrence, hun var oppe imod og hendes mangel på politisk erfaring,” siger Sandra Boakye.
Da Zanetor Agyeman-Rawlings stillede op, var der nok fokus på hendes efternavn og baggrund. Men der var også løftede øjenbryn på grund af hendes etnicitet.
”Etnicitet er vigtigt i Ghana,” fortæller Sandra Boakye.
”Et andet af de punkter, Zanetor Agyeman-Rawlings blev kritiseret for, var, at hun ikke var Ga, selv om hun voksede op i Accra. Hun er Ewe, mens langt størstedelen i valgkredsen er Ga. Det hjalp, da hendes far førte valgkamp for hende og bad folk om at se bort fra etnicitet.”
Klasse og politiske dynastier
Noget af det, Sandra Boakye også opdagede under arbejdet med specialet, var, hvor meget klasseforhold og politiske dynastier har af betydning. Hun nævner eksempler på flere børn af politikere, der er blevet valgt ind i Ghanas parlament.
”Selv om der også er eksempler på bånd til politiske dynastier i både udviklede og ikke-udviklede lande som USA, Indien, Japan, Irland og Filippinerne, er det interessant for mig som ghaneser at se, hvor hurtigt det har slået rod i Ghanas politiske liv,” fortæller hun.
Hendes arbejde med specialet viser også, at klasseforhold snarere end køn har temmelig meget at gøre med mulighederne for at nå til tops i politik.
”Klasse har altid opdelt samfundet i Ghana, også inden kolonitiden,” fortæller Sandra Boakye.
”Eliten i det traditionelle Ghana havde – uanset deres køn – magt og autoritet. I det moderne Ghana er det ikke anderledes. Zanetor Agyeman-Rawlings’ succes viser, at uanset udfordringerne kan en kvinde fra overklassen være lige så magtfuld som en mand i samme position.”
Mor slog hovedet mod glasloftet
I Ghana er der generelt ved at ske et skift fra traditioner og i retning af nyere tider, siger Sandra Boakye. Kvinderne er ved at få en anden status i det ghanesiske samfund. Og disse forandringer åbner nye muligheder.
”Generelt er folk bedre uddannede nu, og for eksempel sender familier ikke kun deres drengebørn i skole. Vi ser nogle af de forandringer udspille sig nu.”
Men der er en stadig en dyb kløft mellem mænds og kvinders muligheder for at stille op og blive valgt til et politisk embede.
”Elementer som køn, religion, etnicitet og patriarkalske holdninger findes stadig i forbindelse med valg i Ghana. Men i modsætning til den almindelige opfattelse spiller de aspekter ikke en betydelig rolle,” siger Sandra Boakye.
”Det betyder langt mere med partitilhørsforhold og ressourcer,” forklarer hun og peger på, at Zanetor Rawlings’ mor, tidligere førstedame Nana Konadu Agyeman-Rawlings, som den første kvinde nogensinde stillede op til præsidentvalget i 2016, men for sit eget, nydannede parti. Hun fik kun 0,16 procent af stemmerne.
”Så det viser, at efternavnet ikke er nok,” konstaterer Sandra Boakye.
Barsk og uvenlig politisk arena
Det går kun meget langsomt fremad i Ghana med ligestilling i landets parlament. Af de 275 pladser i parlamentet i dag er kun 35 besat af kvinder, svarende til 12,27 procent. Det er en stigning i forhold til 2012, hvor kvinder sad på 11 procent af pladserne.
”Ghana har haft diskussioner om positiv særbehandling og om at indføre kvoter for kvinder i politik,” fortæller Sandra Boakye.
Hun er kommet frem til et ganske ligetil svar på, hvorfor der ikke er flere kvinder i politik i Ghana: de stiller ganske enkelt ikke op.
”Det kan skyldes både institutionelle og kulturelle udfordringer,” mener Sandra.
”Det er vigtigt at anerkende den personlige motivation, det mod og den politiske interesse, som de få kvinder har, der beslutter at stille op mod mænd i en valgkamp. Den politiske arena er barsk og uvenlig, selv for mændene der stiller op, så man skal virkelig ville kaste sig ud i det.”
Ved parlamentsvalget i 2016 var 137 af de opstillede kandidater kvinder, mens 1158 var mænd.
En af de 137 kvinder var Zanetor Agyeman-Rawlings.
”Hendes personlige styrke, passion og dedikerede tilgang var alle med til at give hende succes,” fortæller Sandra Boakye.
”Og hvis hun fortsætter med sine hidtidige politiske ambitioner, vil hun formentlig skrive historie i Ghana ved at blive landets første kvindelige præsident om få år.”
FAKTA: Ghanas to store partier
Siden flerpartivalg blev indført i 1992, har to store politiske partier domineret i Ghana: National Democratic Congress (NDC) og New Patriotic Party (NPP).
Ved valget i 2016 var mange partier opstillet, men de 275 pladser i parlamentet gik udelukkende til kandidater fra NDC og NPP.
NDC fik 106 pladser, hvoraf de 12 valgte politikere var kvinder – heriblandt Zanetor Rawlings.
NPP fik 169 pladser, hvor de 24 blev vundet af kvinder.
