ACCRA: Den ulovlige minedrift efter guld i Ghana – også kendt som galamsey i landet – ødelægger skov- og naturområder, dyreliv og drikkevand. Og indtil videre har det været stort set umuligt at bekæmpe.
Derfor har regeringen nu besluttet at købe droner til en værdi af tre millioner dollars for at øge bekæmpelsen af guldgravningen, fordi den mener, at den ulovlige minedrift efter guld i Ghana effektivt kan dokumenteres og stoppes med droner.
Guldgravningen er et udbredt fænomen i både de østlige, vestlige og nordlige regioner og foretages af selvbestaltede guldgravere, der arbejder illegalt i både større og mindre målestok – de såkaldte galamseyers. De bruger ofte gravemaskiner til at indvinde nye områder – herunder skovområder – til at søge efter guld i. Herudover bruger de giftstoffer som cyanid til at vaske guld i floder og vandløb, hvilket forurener vandet og gør det udrikkeligt.
”Man kan se ovenfra, hvordan alt vandet bliver helt mælkehvidt i floderne, når de bruger cyanid til at vaske guldet frem,” siger ghaneseren Edem Srem, der er medlem af Ghana Drone Association og som har set skovødelæggelserne og vandforureningen ved selvsyn.
Han er filmdokumentarist og dronepilot i Ghana og var inviteret med af regeringssoldater på en mission for at overflyve området med en af sine kamerabærende droner for at dokumentere skaderne og spore guldgraverne ovenfra.
Den ghanesiske regering har nemlig som følge af den omsiggribende minedrift i det hastigt vækstende men stadigt meget fattige afrikanske land oprettet en militær task-force ved navn Operation Vanguard, der skal slå ned på minearbejderne. Og her er det meningen, at dronerne skal understøtte indsatsen fra Operation Vanguard i kampen mod den ødelæggende minedrift.
”Dronerne er uhyre effektive til bekæmpelse af den ulovlige minedrift. De kan have en rækkevidde på 50 kilometer, så selvom om minearbejderne stikker af, kan man nemt identificere dem fra oven og på lang afstand – også selvom de skulle gemme sig i tæt bevokset skov,” siger Edem Srem.
”Dronerne er også glimrende til at dokumentere skadesomfanget af minedriften, selvom det er i svært tilgængelige skovområder. Og så kan man finde ud af i hvilke områder, der ikke graves efter guld mere, så naturen kan genoprettes.”
Dronerne skal arbejde sammen med ny task-force mod minedriften
Land- og naturressourceminister John Peter Amewu forklarer også, at købet af dronerne er en del af en større strategi, der effektivt skal kunne slå ned på de ulovlige minearbejdere:
”Vi er i færd med at erhverve dronerne, der koster omkring tre millioner dollars, og vi har lavet udforskningsaktiviteter i de områder, som vi har øremærket til at bruge dem i. Og indførelsen af dronerne vil hjælpe Operation Vanguard med indsatsen mod den ulovlige minedrift,” forklarer John Peter Amewu.
Andre metoder bliver også overvejet fra regeringens side. Blandt andet at sætte sporingsudstyr på landets graveudstyr såsom gravemaskiner. For ifølge undersøgelser, menes det at omkring 40 til 60 procent af det jordflytningsudstyr, der er blevet bragt ind i Ghana til at bygge veje med, ikke længere findes på vejene, men i stedet bliver brugt til den ulovlige minedrift.
”Maskinerne er forsvundet dybt ind i skovene og bliver brugt til at udgrave vores vandhuller, og her skal vi sætte sporingsenheder på, for at se hvor det foregår og identificere menneskerne, der gør det,” forklarer ministeren.
Men kampen mod naturødelæggelserne som følge af guldminedriften stopper ikke her. For mange minearbejdere vil sandsynligvis søge tilbage til deres områder efter regeringens krig mod den skadelige form for minedrift. Her vil man så sørge for at små-skala-minearbejderne, der har det som levebrød, kan fortsætte, men på reguleret basis.
”Jeg har drøftet med lederne for små-skala minearbejderne, at de vil kunne komme tilbage og arbejde videre efter kampen imod den ulovlige og skadelige minedrift, men reguleret af staten,” forklarer ministeren.
Senest har task-forcen Operation Vanguard arresteret 294 ulovlige minearbejdere i forskellige regioner af landet. Udover dette er det lykkedes task-forcen at få fjernet mere end 60 gravemaskiner fra de ulovlige minedriftstjenester.
Men det er ikke et nemt arbejde, for de ulovlige minearbejdere sender spioner ud, der advarer dem, før Operation Vanguard når frem til minerne.
”I de områder, hvor de ulovlige minearbejdere opererer, har de købt telefoner til andre mennesker, der holder udkig, så når vores køretøjer passerer, informerer de folkene i mineområderne, som så stikker af. Så når vi kommer derhen, er de illegale minearbejdere som regel borte.”
”Andre gange når vi kommer derhen, har de have fjernet dele fra gravemaskinerne, så vores team ikke kan flytte dem og kan så vende tilbage og grave videre, efter vi har forladt området. Her er vi begyndt at fjerne gravemaskinerne, og hvis vi ikke kan fjerne dem, fordi de har fjernet noget fra dem, så fjerner vi selv flere dele fra dem og overdrager dem til politiet, så minearbejderne ikke kan bruge dem,” siger public relations officer for Operation Vanguard, major Gariba Pabi.
Droner dokumenterer kystdeltaers sårbarhed for klimaændringer og miljømæssige faktorer
Men også mange andre fænomener og skader på naturen kan nu dokumenteres og forebygges ved hjælp af ubemandede droner. Et stort projekt, der skal kortlægge skaderne på Ghanas kyststrækninger har succesfuldt anvend droner.
Keta Sea er et stort kystområde med en lagune i den sydøstlige del af Ghana i Volta-deltaget grænsende til Togo. Og i 2004 stod Keta Sea Defence Project færdigt, der skulle forhindre den kraftigt eroderede kystlinje i at erodere yderligere som følge af klimaforandringer og lokales beboeres minedrift efter sand, der reducerer sedimenter langs kystlinjen. Projektet kostede omkring 90 millioner US-dollars og har været bredt diskuteret og kritiseret for ikke at være effektivt nok i forhold til prisen.
Ved overflyvninger og fotografering med ubemandede, kamerabærende droner og efterfølgende analyser af billederne, kunne tyske forskere dokumentere, at den skrøbelige kystlinje var svundet tre meter samt hvad der havde forårsaget det.
Undersøgelsen af denne del af Ghanas kyststrækning ud mod Atlanterhavet er en del af et større projekt ved navn ‘Deltas vulnerability and climate change: migration and adaptation’ (DECCMA-project), der analyserer klimaændringernes og andre miljømæssige faktorers indflydelse på sårbare kystdeltaer i Ghana, Bangladesh og Indien. Og her vil man fremover kunne bruge erfaringen fra hidtidige kystbevaringsprojekter.
Artiklen er lavet med støtte fra Danidas oplysningsbevilling.