Ghana Venskabsgrupperne overvejer at skifte navn

Hedebølge i Californien. Verdens klimakrise har enorme sundhedsmæssige konsekvenser. Alligevel samtænkes Danmarks globale klima- og sundhedsindsats i alt for ringe grad, mener tre  debattører.


Foto: Kevin Carter/Getty Images
Laurits Holdt

Afspejler navnet ‘Ghana Venskabsgrupperne’ det som organisationen er og gør?

Det spørgsmål diskuterer medlemmerne af organisationen for tiden og frem til 11. maj har de mulighed for at komme med forslag til et nyt navn og diskutere processen omkring navneskiftet.

På baggrund af indkomne forslag og ytringer i den lukkede gruppe udvælger bestyrelsen en række navne, som præsenteres på årets generalforsamling den 31.maj, hvor en eventuelt nyt navn vil blive besluttet ved afstemning.

Ghana Venskabsgrupperne blev stiftet i 1979 som en samlende organisation for lokale grupper rundt omkring i Danmark.

Siden da er der sket en hel del og organisationen er i dag en af de såkaldte rammeorganisationer. Altså en af de organisationer, der er på finansloven.

Organisationen skriver bl.a.:

Efter interne drøftelser i både udvalg, på sekretariatet og i bestyrelsen er konklusionen, at den organisatoriske udvikling er løbet fra navnet. Venskabstanken lever, og udgør fortsat en kerneværdi for foreningen, men den oprindelige lokalgruppe-struktur er ikke længere afspejlende for GV’s internationale udviklingssamarbejde.

Desuden viser egne undersøgelser at vores nuværende navn, ofte forbindes med misvisende konnotationer af privatpersoner, virksomheder eller institutioner uden for GV.

Det er problematisk i forhold til fundraising og co-branding, når nye målgrupper, på baggrund af vores navn og logo, tolker os som “en lille, uprofessionel forening, der opererer på lavt niveau”.

Vores navn og logo bør indfange hvem vi er, og hvad vi laver, og samtidig signalere at GV er en større, anerkendt udviklingsorganisation med et stort udviklingsprogram i Ghana og et fast, årligt millionbeløb på Finansloven frem til 2018.