”Jeg forestiller mig, at om 20 år vil UNIWA have udviklet sig til en så fantastisk og magtfuld størrelse, at hvis de skulle så meget som hoste, så ville præsidenten stoppe op og lytte til det de har at sige.” Sådan siger Rose Kwei, der er ansvarlig for organisering i hovedorganisationen Ghana-TUC (Trade Unions Congress).
I Ghana arbejder op mod ni tiendedele af arbejdere i den uformelle økonomi. Man ser dem overalt i gadebilledet, de sælger frugt og grønt på markedet, klipper hår eller kører taxi – og alligevel er de en mindre synlig gruppe på arbejdsmarkedet.
Karakteristisk for de uformelle arbejdere er, at de er samfundets fattigste, og mange kæmper dagligt for at få mad på bordet. De fleste er særligt udsatte, da de ofte ikke har nogen sociale sikringsordninger, arbejder under dårlige vilkår og uden rettigheder i modsætning til arbejderne i den formelle del af økonomien.
Fagbevægelsen i Ghana har tidligere hovedsageligt organiseret formelle arbejdere, men Rose Kwei fra Ghana TUC fortæller, at fagbevægelsen har indset, at den bliver nødt til at rette opmærksomheden mod den uformelle økonomi og det store antal mennesker, som arbejder der. Hun forklarer:
”Hvis vi ikke organiserer arbejdere i den uformelle økonomi og adresserer de udfordringer de har og problemet med mangel på anstændigt arbejde, så kan vi ikke sige, at vi repræsenterer Ghanas arbejdere.”
En fagforening kun for uformelle arbejdere
Læs hele artiklen hos Ulandssekretariatet
