Det dansk-ghanesiske myndighedssamarbejde
Det dansk-ghanesiske myndighedssamarbejde om statistik støttes af Udenrigsministeriet med ni millioner kroner.
Det blev indledt i 2020 og løber frem til 2023.
Ud over samarbejdet om administrative data bidrager Danmarks Statistik med teknisk bistand inden for områder som IT, datadeling, datasikkerhed og brugerorienteret formidling af statistik.
Danmarks Statistik har også projekter i Marokko, Vietnam, Bosnien-Hercegovina, Georgien og flere andre lande.
”Altså, nogle gange føler man sig jo mere som en profet end en teknisk fagperson, når man skal forsyne politikere med data til at guide dem i deres politik,” sukker Kodjo Esseim Mensah-Abrampa. Som generaldirektør for National Development Planning Commission i Ghana er det netop hans opgave at skaffe overblik over alle mulige relevante data i landet: om sundhed, fattigdom, jobs, ulighed, uddannelse og alt muligt andet.
”Data er den allervigtigste forudsætning for al planlægning. Først og fremmest har vi brug for pålidelige data for at kortlægge problemer og udfordringer, men vi skal også bruge dem for at finde de bedste løsninger, og endelig skal vi jo have opdaterede data, for at vurdere om de løsninger og reformer, der er vedtaget, virker.”
Problemet i Ghana og i rigtig mange andre lande er, at det nødvendige datagrundlag ikke findes – eller kun i begrænset omfang. Det er baggrunden for, at Danida støtter et såkaldt myndighedssamarbejde mellem Danmarks Statistik og Ghana Statistical Service, og det er et samarbejde, som Kodjo Esseim Mensah-Abrampa har store forventninger til som den hovedansvarlige for national planlægning i Ghana.
75.000 folketællere udkommanderet
Det er ikke, fordi Ghana sjofler indsamlingen af data. Nærmest tværtimod. En styrke på hele 75.000 folketællere foretog i løbet af tre uger i juli den detaljerede folketælling, Ghana gennemfører hvert 10. år som anbefalet af FN.
Folketællerne besøgte samtlige husstande i landet med cirka 30 millioner indbyggere, og de nøjedes ikke med at spørge, hvor mange personer der var i husstanden. Hvert eneste sted stillede de ikke færre end 127 spørgsmål om stort set alle livets forhold.
Millioner af svar er indsamlet og skal de kommende måneder og år danne grundlag for, at Ghana får retvisende statistik om folketal, børnedødelighed, ledighed, adgang til vand og uddannelse og meget, meget andet. Det er lige sådan noget, en superplanlægger som Kodjo Esseim Mensah-Abrampa har brug for.
Men den enorme folketælling rummer to overordnede og ganske alvorlige problemer. For det første er den hammerdyr. Det koster cirka en halv milliard kroner at forberede og gennemføre den landsdækkende øvelse. Måneder er gået med at uddanne de titusinder af folketællere, så de arbejder på samme måde i syd og nord, i øst og i vest, blandt fattige og rige, så de indsamlede svar er sammenlignelige og kan blive til brugbare statistikker.
Den anden udfordring er, at folketællingen kun finder sted hvert 10. år. Og når så eksempel beskæftigelses- eller sundhedsministeriet beder om tal til deres årsrapporter for udviklingen i jobs og sundhed, så er det, at Kodjo Esseim Mensah-Abrampa nogle gange kan føle sig mere som en profet end som en teknisk fagperson:
”Når vi skal opgive tal for udviklingen fra år til år, men kun har folketællinger hvert 10. år, så laver vi selvfølgelig løbende stikprøveundersøgelser for at underbygge de beregninger og ekstrapolationer, vi leverer. Men det er jo i sidste ende et kvalificeret skøn, som vi må lave efter bedste evne. Det ville være en kæmpefordel, hvis vi til hver en tid har adgang til opdaterede og pålidelige data hos blandt andet Ghana Statistical Service på alle områder.”
Det “hemmelige” våben: administrative data
Mens Ghana må udkommandere 75.000 folketællere og sende dem ud i hele landet for at lave en nøjagtig folketælling, skal Danmarks Statistik kun bruge én ansat i en dags tid eller to for at levere det helt aktuelle befolkningstal i Danmark.
Danmarks Statistik har nemlig ikke brug for at sende folketællere rundt til alle husstande i Danmark for selv at indsamle data, men gør i stedet brug af såkaldte administrative data. Administrative data er data, der indsamles løbende af andre offentlige myndigheder: skat, sundhedsvæsnet, skoler, kommuner med meget mere, og som siden 1960’erne er blevet delt med Danmarks Statistik. Det betyder, at Danmarks Statistik har adgang til opdaterede og pålidelige data på stort set alle områder.
Det er dét, Kodjo Esseim Mensah-Abrampa og hans kolleger i Ghanas Statistical Service drømmer om at have, og som samarbejdet med Danmarks Statistik blandt andet skal hjælpe på vej.
Enorme perspektiver
Det er sjældent, at data er øverst på dagsordenen, når der snakkes udviklingspolitik og verdensmål, og slet ikke administrative data. Og det er en fejl, mener Kodjo Esseim Mensah-Abrampa, for perspektiverne i til hver en tid at have pålidelige og opdaterede data til rådighed er enorme.
”Så vil vi for eksempel kunne måle helt kontant, om en reform, der havde som mål at skaffe flere jobs, har virket. Vi vil også langt tydeligere kunne se forskelle fra region til region, som vi ellers kan være tilbøjelige til at overse. Private investorer ville have et meget bedre grundlag for at investere rigtigt, og private virksomheder ville også bedre kunne målrette deres aktiviteter. Og som hovedansvarlige for Ghanas nationale udviklingsplanlægning ville vi kunne levere et mere solidt grundlag til politikerne forud for vigtige beslutninger.
Journalist Bo Illum Jørgensen har været i Ghana og lave en video om samarbejdet, som kan ses her.