Greenpeace og Natur & Ungdom har i dag sagsøgt den norske regering for at tillade olieselskaber at bore efter olie i Arktis.
Anklagerne lyder på brud på Paris-aftalen og Grundloven. Det er første gang, at Grundlovens miljøparagraf om befolkningens og fremtidige generationers ret til et sundt klima tages i brug.
”Norge er det første industrialiserede land, der godkendte Paris-aftalen, men Norge kan bogstaveligt talt også blive det første på anklagebænken for at overtræde den,” siger Sune Scheller, projektleder i Greenpeace Norden og tilstede i Nobels Fredssenter i Oslo, hvor stævningen netop bliver offentliggjort ved en pressekonference.
13 tilladelser
I juni 2016 fik 13 olieselskaber tilladelse fra den norske regering til at bore efter olie i Barentshavet under landets 23. udbudsrunde.
Det var første gang i 20 år, at Norge åbnede nye områder op for olieboringer i regionen. Siden hen har Statoil offentliggjort planer om at starte boringer allerede næste år, bl.a. i den mest nordlige licensblok.
Da langt de fleste af verdens ledere i december underskrev Paris-aftalen, gav det genlyd verden over og markerede begyndelsen på enden for en verden basseret på kul, olie og gas.
Norge var tilmed det første industrielle land i verden, der ratificerede Paris-aftalen tilbage i juni.
Ændring af Grundlov
Norge ændrede tilbage i 2014 deres grundlov, hvor en tidligere paragraf om retten til et sundt miljø blev erstattet af en ny, styrket paragraf.
Den nuværende grundlovs §112 blev i den forbindelse indskrevet i kapitlet om menneskerettigheder, og staten blev samtidig udpeget som ansvarlig for at sikre befolkningens og fremtidige generationers ret til et sundt miljø og klima.
Alligevel har Norge tildelt olielicenser og handler dermed ikke alene i strid med internationale og nationale forpligtigelser, men også mod klokkeklare anbefalinger fra videnskaben om kraftigt at nedbringe afbrændingen af kul, olie og gas.
Ikke plads i det globale CO2-regnskab
”Det er generelt en god tommefingerregel, at hvis du vil op af et hul, så skal du stoppe med at grave. Alligevel forstsætter den norske regering, blændet af kortsigtede økonomiske gevinster, mens hullet kun bliver dybere”.
“I Barentshavet er der ikke tale om allerede eksisterende oliereserver eller olieproduktion, men tilladelser til at lede efter helt ny olie. Olie der på ingen måde er plads til i det globale CO2-regnskab. Den norske regering er i fuld gang med at fastlåse landet i intensiv olieudvinding i mange årtier fremover, og det er dybt problematisk” siger Sune Scheller.
Appetitten på arktiske olieboringer har været kraftigt nedadgående de seneste år efter store prisfald på olie og folkelige protester.
Den norske del af Barentshavet er på nuværende tidspunkt den eneste arktiske region med egentlig aktivitet, hvilke især skyldes stærkt fordelagtige skatteregler på olieefterforskning.
