En proxykrig.
Sådan karakteriserer mange den krig, der de sidste fem år har hærget Yemen og udløst en humanitær krise af ekstreme dimensioner. For selvom det begyndte som interne problemer i Yemen, eskalerede det hele først, da Mellemøstens arkaiske konflikt blev blandet ind i det: Sunni vs. shia, Saudi Arabien vs. Iran.
Det er magtkampen mellem disse to modpoler og deres allierede, der i fem år har fundet sted på yemenitisk grund og ødelagt livet for millioner.
Umenneskelig katastrofe
Det er ikke for ingenting, at FN kalder krigen for verdens værste humanitære katastrofe.
Over 24 millioner – 80 procent af landets befolkning – har brug for beskyttelse og humanitær assistance. Over halvdelen af disse, 14,3 millioner, har akut behov for hjælp. Der er udbredt hungersnød, og oveni har én koleraepidemi allerede hærget landet.
Næsten fire millioner yemenitter har måtte forlade deres hjem og lever nu som internt fordrevne i et land, hvis offentlige institutioner alle som én er bukket under. Tallene kommer fra FN.
Allerede inden krigen brød ud, var Yemen det fattigste land i Mellemøsten med en række udviklingsproblemer – det er dårlige odds for at mindske menneskelige omkostninger i en krise af denne kaliber.
Ifølge International Crisis Group har 100.000 mistet livet i konflikten, og siden krigen brød ud i marts 2015 har ngo’en haft Yemen med på samtlige versioner af dens årlige ’10 conflicts to watch’-liste.
En gennemgang af disse lister er dyster læsning; år for år stiger antallet af dræbte, mennesker på flugt og mennesker i nød med akut behov for hjælp.
Der blev råbt, men svaret har været længe undervejs
I begyndelsen af katastrofen råbte FN på assistance for døve øren. Og hjælpen fra de, der svarede, stod langt fra mål med behovet. Således blev kun henholdsvis 55 og 63 procent af appellen nået i krigens første år. Det tal er gradvis gået opad.
Den sløve, for ikke at sige manglende, respons fra verdenssamfundet skyldes dels, at der også er globale geopolitiske interesser på spil i den regionale magtkamp, der hærger Yemen.
Udover støtte fra otte andre sunnimuslimske lande, er Saudi Arabiens intervention bakket op af både Storbritannien og USA, der som led i den evige strid med Iran ser Saudi Arabien som en tæt allieret i regionen.
Iran støtter nemlig det houthi-oprør – anført af shiamuslimer med tætte forbindelser til Iran og en historik med at gøre oprør mod den yemenitiske sunniregering – der lagde grundstenen til konflikten i 2014.
Først overtog houthierne Yemens hovedstad Sana’a, og i januar 2015 tvang de så den internationalt anerkendte regering anført af præsident Hadi til at gå af. To måneder efter eskalerede situationen, da Saudi Arabien samlede sin koalition, gik ind i nabolandet og skabte verdens værste humanitære katastrofe.
UNOCHA, FN’s kontor for koordinering af humanitære anliggender, fører oversigter over alle FN’s appeller. En grovoptælling af støtten til Yemen siden 2015 viser, at der i alt er samlet knap 10 milliarder US dollars ind.
Der er noget aldeles grotesk i, at de to største donorer er Saudi Arabien og USA, der med den ene hånd har bombet og udsultet og med den anden har sat et nødtørftigt plaster på.
