Jeta Salihu er kommunikations- og PR-ansvarlig hos Danish Muslim Aid. Kommentaren er udelukkende udtryk for skribentens egen holdninger.
I marts tog jeg med mit arbejde til Sudan for at besøge vores lokale NGO-samarbejdspartner SOS Sahel for at evaluere tidligere og nuværende projekter i landet. Det var kun énmåned før, at den nuværende konflikt i landet gik hen og blev dødelig.
Jeg har været privilegeret i mit privat- og arbejdsliv at kunne besøge forskellige lande verden over og have mulighed for at møde, tale og dele historier med mennesker fra forskellige lande. Af alle lande jeg har besøgt, har Sudan været det, som absolut har gjort størst indtryk på mig.
Sudans befolkning har en kæmpe gæstfrihed, som du ikke ser andre steder. Hjælper én med at finde vej, når man står forvirret midt på gaden og ikke kan finde rundt eller tilbyder dig noget at drikke, når du er udenfor i den bagende sol uden at forvente noget igen. Sådan er sudanesere – ekstremt venlige og solidariske med hinanden.
Jeg tilbragte hovedsageligt min tid i hovedstaden Khartoum og Al-obeid i delstaten Nordkofodan. Lige meget hvor jeg var, var menneskerne ens; gæstfrie, venlige og livsglade.
Konflikten er i dag dødelig, men det er ikke en overraskelse, at den er nået hertil, selv under mit besøg, var der i Khartoum uroligheder og demonstrationer mod militærstyret.
I løbet af min uge kom jeg i kontakt med en masse mennesker med forskellige aldre og baggrunde. Fælles var dog, at de alle levede under ekstrem beskedne forhold, men deres syn på livet og fremtiden, var positiv og de var optimistiske på trods af deres egen og landets situation.
Konflikten er i dag dødelig, men det er ikke en overraskelse, at den er nået hertil, selv under mit besøg, var der i Khartoum uroligheder og demonstrationer mod militærstyret.
Fra civil til militær regering
I tre årtier sad Omar al-Bashir på magten i Sudan, inden han blev væltet af det sudanesiske militær Sudanese Armed Forces (SAF) den 11. april 2019. Det skete efter voldsomme protester og civile opstande mod al-Bashirs ledelse af landet.
En fælles militær-civil regering blev dannet, men efter militærkuppet i oktober 2021 blev den en udelukkende militærregering.
Striden i dag ligger mellem general Abdel Fattah al-Burhan, som er landets præsident fra SAF, og general Mohamed Hamdan Daglo, som er lederen af den paramilitære gruppe Rapid Support Forces (RSF).
Ordet ’striden’ er måske forkert at anvende her, fordi det omhandler i bund og grund om MAGT, og hvem af de to generaler kan få magten i landet, uden hensyn til civilbefolkningen, som i årtier har kæmpet for et civilstyret Sudan. Og deres magtkamp om, hvordan landet skal styres nåede sit uundgåelige bristepunkt 15. april 2023, hvor konflikten blev væbnet og dødelig.
Et af verdens fattigste lande
At Omar al-Bashir blev væltet var for mange et håb om et nyt Sudan, men militærkuppet og den igangværende konflikt, om hvem skal have magten, har endnu en gang gjort uskyldige civile til ofre.
Landet har i årtier været i krise, og selv efter 2019 er der ikke sket de store positive forandringer for befolkningen. Sudan har været under flere lockdowns på grund af Covid-19 pandemien og været ramt af ekstrem tørke og to store oversvømmelser i 2020 og 2022, som har ødelagt store dele af den i forvejen svage infrastruktur og bidraget til forværringen af livskvaliteten for millioner af i forvejen meget fattige mennesker.
Ligesom store dele af resten af verden mærkede Sudan de negative konsekvenser af inflationsstigningen i 2022. Men i Sudan er inflationen nået op på et helt uhørt niveau, og er steget med 154,91 procent – kun overgået af Zimbabwe og Venezuela.
Da jeg var i Sudan i marts 2023, var inflationen helt tydeligt at mærke. Prisen på brændstof og fødevarer mindede om danske priser, men mens Danmark er en af verdens rigeste lande, er Sudan en af verdens fattigste. Inden konflikten brød ud levede 32 procent af Sudans befolkning under den nationale fattigdomsgrænse, som er sat til 1,90 US$ per dag (rundt regnet svarer det til 13 danske kroner).
Situationen har nået sit bristepunkt
World Health Organization (WHO) har bekræftet, at 11 sundhedsfaciliteter er blevet angrebet og de resterende faciliteter i Khartoum og Darfur mangler forsyninger og er stærkt presset på kapacitet. Hospitalernes manglende kapacitet gør kun situationen værre for de 3.551 mennesker, der er såret, som WHO-talsperson Margaret Harris meddelte på FN-pressemødet, fredag den 21. april, hvor hun også meddelte, at Sudan har bekræftet at konflikten har kostet 413 mennesker livet.
Situationen er ekstrem kritisk. Der er 15,8 millioner mennesker i Sudan, som har brug for nødhjælp, hvor fire millioner børn under fem år, står til at blive akut underernæret, hvis ikke hjælpen ankommer. Det har været problematisk for NGO’er at yde hjælp, og flere projekter er stoppet, fordi det ikke er fysisk muligt at yde hjælp i de konfliktramte områder. Selv vores store NGO-samarbejdspartner SOS Sahel med syv lokale kontorer i Sudan har midlertidigt stoppet uddelingen af fødevarepakker til ekstremt fattig og udsatte familier i Khartoum-området, som er desperat afhængige af nødhjælp for at overleve. Det er simpelthen umuligt at nå frem til familierne.
Håbet om et nyt Sudan er erstattet med håbet om et stabilt Sudan.
Fra et nyt Sudan til bare et stabilt Sudan
Håbet om et nyt Sudan er erstattet med håbet om et stabilt Sudan. Hvis ikke magtkampene stopper, og landet fortsætter med at være i en uudholdelig situation, hvor mange mennesker allerede i gang med at flygte til nabolandene Egypten og Tchad, er det svært at forstille sig, hvordan landet nogensinde skal komme på fode igen.
Hvis bare Sudan kunne få chancen for at blive et civilstyret land, som indbyggerne ønsker, tror jeg ikke, at der er grænser for, hvad landet kan opnå af forandring, succes og måske vigtigst af alt, stabilitet.
Jeta Salihu er kommunikations- og PR-ansvarlig hos Danish Muslim Aid. Organisationen laver nødhjælps- og vandprojekter i Sudan gennem deres NGO-samarbejdspartner SOS-Sahel.