Selvom Dansk Erhverv anerkender, at aftalen kan skabe problemer, mener de ikke, det er grund nok til at afbryde forhandlingerne. Myanmar har først og fremmest brug for investeringer, lyder det. Menneskerettighedssituationen og arbejdsvilkårene forbedres bedst ved, at de virksomheder, der er aktive i landet, er det på en ansvarlig måde.
CSR er vejen frem
Antropologen Mikael Gravers, lektor og mag.art. ved Aarhus Universitet og specialist i Myanmar, mener også, at et CSR- og menneskerettighedsaspekt er vigtigt, og er enig i, at europæiske firmaer ikke kan tåle dårlig omtale.
Artige skandinaviske firmaer
Mærsk og Carlsberg er blandt de få danske firmaer, der allerede er aktive i Myanmar, og specielt Carlsberg har fået stor ros for sit arbejde med at undgå arbejdsulykker. En million arbejdstimer uden arbejdsulykker er det blevet til under opførelsen af et nyt bryggeri, og det er usædvanligt for et land som Myanmar.
Ifølge Mattias Söderberg, rådgiver i Folkekirkens Nødhjælp, har skandinaviske firmaer et stort fokus på CSR, men det betyder ikke, at alt er problemfrit.
Erfaringer fra Telenor
Også det norske teleselskab Telenor bruger mange kræfter på at agere ansvarligt i landet. De har lavet forretning i Asien i 20 år, og har derfor stor erfaring med markedet. Måske er det derfor, det er dem, der er blevet sat til at opbygge mobildækning i hele Myanmar, hvor mindre end 10% af befolkningen havde dækning for bare få år siden. Målet er, 90% af landet skal dækkes på kun 5 år.
Opsætningen af telemaster bliver foretaget af lokale underleverandører, der i kontrakten med Telenor skriver under på, at de vil respektere firmaets sundheds-, sikkerheds- og miljøpolitik. Det indebærer eksempelvis, at de ansatte skal spændes ordentligt fast og have beskyttelsesudstyr på, når de arbejder på de høje telemaster. Men det kræver en afdeling i både Oslo og Myanmar at følge op på kravene.
Det er ifølge Tor Odland sjældent, at brud på aftalen fører til en decideret opsigelse af kontrakten, men det er sket i enkelte tilfælde. Ifølge ham har både Telenor og andre selskaber i øvrigt været positivt overrasket over at investere i landet, hvis regering har udvist stor velvilje over for udenlandske investorer.
Handelspolitik er handelspolitik
Kineserne overhaler os, hvis ikke vi har et klart fokus på handel i handelspolitikken, mener han. Handelspolitikkens mål skal være at få gang i den stagnerende vækst i Europa, og så må man tage udviklingsarbejdet ved siden af. Han mener, det trækker forhandlingerne i langdrag. Og for hvert øjeblik der går, får andre udenlandske investorer bedre fodfæste i landet end de europæiske.
God handel tager tid
Christel Schaldemose mener, det er vigtigt at huske udviklingsaspektet i aftalen. På den lange bane ønsker vi også bedre levevilkår i landet. Hvis ikke af godhed, så for at kunne afsætte flere europæiske varer i landet.
Dette er anden artikel i en serie om investeringsaftalen mellem EU og Myanmar. Find første artikel her og den sidste her.
