Den 1. januar overtog Frankrig formandsskabet for EU’s ministerråd. Det er en af Europas sværvægtere, der således skal styre skuden i det kommende halve år. Og alt tyder på, at det igen bliver et år med fuld fart på for EU’s parlamentarikere, bureaukrater og medlemslande. De emner, der ligger højest på dagsordenen i den kommende tid, er den grønne omstilling, migration, digitalisering og at gøre EU til en mere magtfuld og uafhængig blok på verdensscenen.
Der er udsigt til konkrete lovforslag på klima- og miljøområdet, strategier for internationale partnerskaber samt mere tovtrækkeri for at få en fælles strategi for migration vedtaget. Ligeledes kommer der nyt om retssikkerhed og mediefrihed.
Nye regler for reparation
I november lykkedes det akkurat for verdens nationer at holde liv i det internationale klimamål ved topmødet i Glasgow. Her vedtog landene en erklæring med en opfordring til nationerne om at møde op med styrkede klimaplaner inden næste konference i Egypten til november.
Læs også: Penge, regler og vage ord om kul skal holde klimamål i live
En styrkelse af EU’s mål om at reducere de klimaskadelige udledninger med mindst 55 procent i 2030 er imidlertid ikke at finde i EU-kommissionens arbejdsprogram. Derfor kommer EU næppe til at gå foran i bestræbelserne på at få de samlede bidrag fra parterne i Paris-aftalen til at leve op til målsætningen om at holde den globale opvarmning under 1,5 grader.
Til gengæld præsenterede kommissionen sidste år pakken “Fit for 55” med forslag til konkret lovgivning, der skal gøre målsætningen til virkelighed. I år kommer der flere tiltag, der skal føre unionen i mål med løfterne. Kommissionen vil blandt andet komme med et udspil om certificeringer for lagring af kulstof. Der bliver også præsenteret et initiativ, der skal gøre det lettere for forbrugerne at få repareret deres produkter. Mange produkter, særligt elektronik som pc’er og smartphones, er vanskelige at reparere, hvilket betyder en stigning i mængderne af elektronikaffald og behovet for miljønedbrydende minedrift efter de vigtige mineraler til produkterne.
Læs også: Bjergene af elskrot bliver højere og højere
EU-kommissionen vil også kigge på lovgivningen om pesticider med kritiske øjne. En revision af reglerne skal sandsynligvis sørge for, at EU kan komme indfri målsætningen om at reducere anvendelsen af miljøskadelige pesticider med 50 procent i 2030, hvilket er målet i EU’s nye strategi for et miljøvenligt landbrug ved navn “Fra jord til bord“.
Læs også: USA’s nye koalition vil bekæmpe EU’s plan for et grønnere landbrug
Derudover kommer der udspil om biobaseret plastik, solenergi og kommissionen vil give lovgivningen om luftkvalitet et kritisk gennemsyn. Den grønne omstilling vil også få et gevaldigt boost med flere milliarder fra EU’s genopretningspakke Next Generation Europe. I alt 800 milliarder euro skal sprøjte nyt liv i medlemslandenes økonomier, og mindst en fjerdedel skal gå til klima, miljø og natur.
Ny lov om mediefrihed
Den franske præsident, Emanuel Macron, vil ligeledes fokusere på den grønne omstilling i det næste halve år, hvor Frankrig har formandsskabet for EU’s ministerråd. Franskmændene ønsker i den forbindelse at få indført en klimatold ved EU’s grænser, som allerede foreslået af EU-kommissionen.
Macron vil også have fokus på grænserne, når det gælder migration. Og det kan igen blive et hedt emne i EU. EU-kommissionen understreger i sit arbejdsprogram, at den vil kæmpe for at få indført fælles regler i EU på området. Det har den forsøgt i årevis uden held, og det ser heller ikke ud til, at det vil lykkes i det kommende år. Det er Ministerrådet, der har blokeret for en fælles EU-strategi for migration, og med Frankrig i spidsen bliver der næppe tale om kompromisser. En stor del af forklaringen kan findes i det kommende præsidentvalg i det store EU-land, hvor Macron er presset af højrefløjen. I hvert fald lægger Frankrig op til at prioritere “beskyttelse af EU’s grænser” under formandsskabet.
Det franske formandsskab er mere på bølgelængde med kommissionens planer, når det gælder retsstaten samt EU’s suverænitet og uafhængighed. Begge vil kæmpe for, at alle EU’s medlemslande overholder principper for retsstaten, hvilket nok er en slet skjult henvisning til nationer som Polen og Ungarn, der har været på kant med EU på disse områder. EU-kommissionen vil også præsentere forslag til en lov om mediefrihed i år. Det sker efter pres på de frie medier i visse lande, og mord på journalister i Bulgarien, Malta, Slovakiet og Holland.
Topmøde med den Afrikanske Union
Det franske formandsskab og EU-kommissionen lægger op til at gøre EU til en stærkere og mere uafhængig magt på den internationale scene. Forsvarssamarbejdet i unionen skal styrkes, og EU vil også øge indflydelsen via partnerskaber. Forslag til en ny strategi for samarbejdet med landene ved den Persiske Bugt er således på programmet for EU-kommissionen i 2022.
EU’s udenrigsansvarlige, Josep Borrell, var netop på rundtur i Mellemøsten i oktober. Han siger, at EU og golflandene kan samarbejde om vedvarende energi. De olieafhængige nationer har masser af sol, vind og vand, og det kan bruges til ren energi, som EU gerne importerer, pointerer den spanske kommissær. Til gengæld kan europæiske lande bidrage til at håndtere vandmanglen i den tørre region. Kommissæren fremhæver ligeledes, at EU har etableret dialoger om menneskerettigheder med alle landene ved den Persiske Bugt.
En strategi for partnerskabet med Afrika blev allerede præsenteret i 2020. Nu skal der tages et stort skridt mod et tættere forhold til det sydlige nabokontinent. Der var planer om et topmøde mellem EU og Den Afrikanske Union i slutningen af 2020, men det blev udskudt af coronakrisen. Efter flere udskydelser er mødet nu planlagt til 17. og 18. februar. EU har fem hovedprioriteter for samarbejdet med de afrikanske lande: grøn omstilling, digitalisering, bæredygtig vækst og jobskabelse, fred sikkerhed og god regeringsførelse samt migration og mobilitet.
Afrika har ikke savnet bejlere de seneste år, da lande som Rusland, Storbritannien, Kina og Tyrkiet også har gjort tilnærmelser. En ung befolkning, økonomisk vækst samt muligheder for investeringer i infrastruktur er nogle af de attraktive tendenser for stormagterne på kontinentet. Mange lande ønsker i særdeleshed at bygge infrastruktur i Afrika, og det har efterhånden udviklet sig til en konkurrence. Kina arbejder med sin nye silkevej i mange afrikanske lande og er allerede i en rivalisering med De Forenede Arabiske Emirater på Afrikas Horn. EU præsenterede i slutningen af sidste år sin egen rival til Kinas store projekt ved navn Global Gateway.
Læs også: EU vil lokke udviklingslande væk fra Kinas silkevej
EU-kommissionen har lovet op til 300 milliarder euro i investeringer med det nye initiativ, der skal være værdibaseret og støtte “rene og grønne” projekter. Spørgsmålet er, om det kan hamle op med Kinas initiativ, hvor der investeres et sted mellem 50 og 100 milliarder dollars årligt uden de store betingelser.
