EU vil lokke udviklingslande væk fra Kinas silkevej

EU's Global Gateway skal være en rival til Kinas Belt and Road
Foto: Valery Melnikov\TASS via Getty Images
Thomas Jazrawi

5. december 2021

Elefanten i rummet bliver ganske vist ikke nævnt, men der er næppe tvivl om, at EU’s nye udspil er et modsvar til Kinas nye silkevej, kendt som Belt and Road. Onsdag præsenterede EU-kommissionen et nyt initiativ, der skal støtte infrastruktur i udviklingslande i de kommende år. Der vil blive afsat op til 300 milliarder euro til initiativet, som bliver kaldt Global Gateway.

”Global Gateway-strategien er Europas tilbud om at opbygge partnerskaber af ligeværdige, som reflekterer Europas forpligtelse på bæredygtig genopbygning i det lange løb i vores partnerlande. Med Global Gateway vil vi skabe stærke og bæredygtige forbindelser, ikke afhængigheder, mellem Europa og verden og bygge en ny fremtid for unge,” erklærede EU’s udviklingskommissær, Jutta Urpilainen, ved præsentationen.

Kinas initiativ bliver af vestlige lande beskyldt for at skabe afhængigheder og gældsfælder for udviklingslandene.

“Grønne og rene” projekter

EU lover op til 300 milliarder euro i tiden frem mod 2027. 280 milliarder euro kommer i form af investeringer fra EU’s instrumenter og investeringsbanker, mens op til 18 milliarder euro bliver donationer fra EU’s budget. Unionen regner med, at de mange milliarder vil sætte yderligere skub i investeringer fra private virksomheder.

Global Gateway vil have fokus på fem områder: digitalisering, klima og energi, transport, sundhed samt uddannelse og forskning. EU-spidserne understreger, at initiativet er værdibaseret, og de grundlæggende principper er blandt andet demokrati, åbenhed, god regeringsførelse og ligeværdige partnerskaber. Derudover skal projekterne være “grønne og rene” og leve op til EU’s Green Deal.

“[Initiativet] er fuldt ud i overensstemmelse med FN’s verdensmål og Paris-aftalen. Ved at tilbyde en positiv mulighed for global udvikling i infrastruktur, vil Global Gateway investere i international stabilitet og samarbejde og demonstrere, hvordan demokratiske værdier giver sikkerhed og fairness for investorer, bæredygtighed for partnere og langvarige gevinster for mennesker i hele verden,” lyder det i selve udspillet.

Rivalisering

Der er stort behov for investeringer i infrastruktur mange steder i verden. Der mangler ifølge vurderinger fra Verdensbanken og G20-landene mange billioner (tusinde milliarder) dollars i investeringer til infrastruktur i udviklingslande – noget, der normalt bliver betegnet som infrastruktur-kløften.

Kina lancerede Belt and Road i 2013, og er godt i gang med at sætte penge af til broer, havne, veje, jernbaner og anden infrastruktur i hele verden. Der bliver investeret omkring 50-100 milliarder dollars årligt i projekter på silkevejen. Det kan derfor blive et problem for EU at hamle økonomisk op med det store land i Asien.

EU understreger i strategien, at den vil samarbejde med “ligesindede” partnere, og USA bliver specifikt nævnt. I forbindelse med et G7-møde afslørede den amerikanske præsident, Joe Biden, en anden rival til Belt and Road ved navn Build Back Better World. Den har ligeledes en værdibaseret tilgang med fokus på god regeringsførelse, åbenhed og grøn omstilling.

Udviklingslande har derfor fået flere muligheder for at tiltrække lån, investeringer og donationer til infrastruktur. De mange milliarder er der et stort behov for, understreger en analyse af det hollandske institut for international politik, Clingendael. Tænketanken har kigget nærmere på konkurrencen om at bygge infrastruktur på Afrikas Horn, og vurderer, at det giver lokale politikere mere magt. De kan forhandle bedre vilkår i aftalerne, når der er flere udbydere at vælge imellem.

På den negative side kan projekterne direkte være skadelige, hvis de udelukkende varetager de eksterne aktørers interesser. Der er ligeledes en fare for overkapacitet, der kan betyde, at der bliver bygget mere infrastruktur end der er behov for af konkurrerende stormagter med hver deres projekter.

Clingendaels analyse har særligt fokus på konkurrencen mellem Kina og De Forenede Arabiske Emirater på Afrikas Horn. Og her anbefaler tænketanken, at EU forsøger at få parterne til at samarbejde om projekterne, så de kan supplere hinanden.

Læs også: Djibouti imellem venner og venners fjender

Kinas silkevej rækker allerede et stykke ind i Europa. Eksempelvis har et kinesisk firma købt sig ind i en af Europas største havne, Piræus ved Athen. Det skete i forbindelse med Grækenlands gældskrise, hvor der blev krævet privatiseringer og reformer af den græske regering.

Kina samarbejder også om infrastruktur med en lang række europæiske lande i det såkaldte 16+1-netværk. Her deltager flere østeuropæiske lande også EU-medlemslande som Grækenland, Polen, Rumænien og Ungarn.