Irak er et af de lande, hvor allerflest er forsvundet under krig og væbnet konflikt. Vi taler om flere hundredetusinde. Ifølge International Commission on Missing Persons skal det reelle tal findes mellem 250.000 og én million.
Uvisheden er ofte det værste for de pårørende, der ikke kan være sikre på om de forsvundne er døde og ligger begravet i en massegrav eller under et sammenstyrtet bygning. Eller om de muligvis stadig er levende og en dag dukker op igen.
Så længe en person ikke er erklæret død, kan de efterladte ofte ikke arve og det kan have alvorlige økonomiske og sociale konsekvenser. Der kan også være juridiske udfordringer for personer, der ønsker at stifte ny familie, hvis deres ægtefælle er forsvundet men ikke erklæret for død.
I forbindelse med den internationale dag for forsvundne lovede en talsperson for den irakiske premierminister, at gøre mere for at hjælpe de mange familier, der leder efter forsvundne medlemmer. Landet står dog over for voldsomme udfordringer i forhold til sikkerhed, sundhed, økonomi, miljø og menneskerettigheder, at det må antages, at søgen efter forsvundne personer ikke er står øverst på myndighedernes to do-lister.
Internationalt Røde Kors arbejder på verdensplan med at spore forsvundne og har omfattende registre over forsvunde i lande, hvor der er eller har været krig eller en anden form for væbnet konflikt
For eksempel har organisationen 4.200 sager om forsvundne personer i Sydsudan men det reelle antal forsvundne er sandsynligvis adskillige gange højere.
De fleste af Røde Kors’ sager om forsvundne personer er fra Nigeria, Yemen, Irak, Afghanistan og Syrien. Alle lande hvor der i årevis har været krig eller borgerkrig.
