Covid-19 pandemien viser, hvordan det gamle guldkorn, infektioner kender ingen grænser, er evigtgyldigt. Der er praktisk taget ingen lande i verden, som ikke har haft besøg af den coronavirus, som forårsager Covid-19. Men måske kan resten af verden lære noget af de lande, der har klaret epidemien uden eller med meget få smittede.
Det er umiddelbart let at forstå, at østater har bedre muligheder for at holde virus ude end nationer med landegrænser op mod hinanden. Østaterne kan kontrollere deres indrejsende effektivt, instituere obligatorisk testning og sætte alle indrejsende i karantæne, indtil inkubationstiden er overstået. New Zealand er et af de lande der har haft succes med en beskeden covid-19 byrde ved hjælp af disse forholdsregler.
Fattigere lande med succes
En del fattigere lande har også formået at holde smitten ude. Således har 11 af de cirka 25 stillehavslande og områder helt undgået virussmitte indenlands, mens de øvrige kun har haft få tilfælde. Men der er også lavindkomstlande med porøse grænser til naboerne, der har magtet at holde smitten på et lavt niveau. Vietnam er et eksempel på et større land og Bhutan på et mindre, som begge har været godt forberedt, haft strenge indrejsekrav, effektive test- og traceprogrammer og massive oplysningskampagner, der får indsatsen i Europa og USA til at blegne.
Der er andre lavindkomstlande, som klarer sig forholdsvis godt, og generelt tegner der sig en tendens til, at det er udviklingslande med – relativt – robuste sundhedssystemer, der klarer sig bedst. Rwanda er et eksempel på dette. Lowy instituttet i Sydney vurderer løbende, hvordan alverdens lande klarer pandemien på baggrund af en række parametre. Her ligger Vietnam nummer 2 og Rwanda nummer 6.
Antallet af nye Covid-19 smittede i det østlige Asien og Stillehavet (mindre end 10 nye tilfælde per million per dag i de fleste lande) har længe ligget betydeligt under tallene fra Europa og Nordamerika. Dette skyldes en effektivt gennemført strategi med en kombination af rejserestriktioner og andre begrænsninger af folks bevægelighed, adfærdsmæssige ændringer omfattende maskepåbud og bedre hygiejne, samt social afstand og et aktivt overvågningssystem, der omfatter både baglæns (for at finde den primære smittekilde) og forlæns (for at finde alle kontakter til smittede) smittesporing, samt karantæne af alle suspekte tilfælde og isolation af alle, der bekræftes smittede. I Lowy indexet er Asiens gennemsnitscore 58,2 mens den er 33,8 for det amerikanske kontinent.
I det følgende beskrives de to udviklingslande som har klaret epidemien ualmindeligt godt med effektiv brug af disse konventionelle værktøjer. Det kunne vi godt lære noget af. Det skal tilføjes, at ingen af de to lande er inkluderede i Lowy’s index.
Bhutan
Det lille bjergland med cirka 700.000 indbyggere har en porøs grænse til Indien, hvor coronavirus har resulteret i en voldsom epidemi. Det er derfor ikke nemt at beskytte sig mod smitte, når indbyggere både syd og nord for grænsen traditionelt bevæger sig frit over den ubeskyttede grænse. Men Bhutan var velforberedt på en epidemi af den slags, vi nu står over for, og havde sine beredskabsplaner parat. Der ”sneg” sig ikke desto mindre en smittet turist over grænsen i marts 2020, en ældre amerikansk mand som blev syg efter ankomsten. Han blev hurtigt diagnosticeret med Covid-19 og isoleret, og indenfor de næste 24 timer havde man opsporet alle 73 primære og 223 sekundære kontakter, isoleret dem og testet alle. Ingen var positive.
Man lukkede herefter alle grænser, forbød turister at komme ind og opfordrede alle Bhutanesere i udlandet til at vende hjem. Det gjorde de i hobetal, godt hjulpet af det nationale flyselskab, Druk Air, og hotelfaciliteter ved landegrænsen. Alle ankommende blev isoleret i tre uger og testet inden de fik lov til at bevæge sig frit. På den måde påviste man flere hundrede positive hjemvendende bhutanesere, der blev holdt i isolation, indtil de var smittefrie.
Man kunne dog ikke helt undgå huller i forsvarsmuren. Et mindre udbrud opstod omkring toldområdet i den sydlige grænseby Phuntsholing, hvor varer fra Indien bliver toldklareret, men det blev hurtigt inddæmmet og stoppet. Et lidt større udbrud blev opdaget i Thimphu i december, og man er ikke sikker på, hvordan virus kom ind. Men igen iværksatte man lock-down, karantæne og isolering af smittetilfælde samt en effektiv kontaktopsporing, der gjorde, at man havde inddæmmet og stoppet udbruddet efter en måneds tid, og efter cirka 300 registrerede tilfælde. I alt har Bhutan registret 866 tilfælde per 25. februar, hvoraf omkring 65 procent blev fanget ved indrejse.
Bhutan har haft ét dødsfald under epidemien – en mand med svær komorbiditet, altså flere sygdomme. Der har ikke været brug for respiratorer, og kun et fåtal har været indlagt til iltbehandling. Årsagen til denne lave mortalitet og morbiditet (dødelighed og sygelighed, Red.) kendes ikke, og det er et billede som tegner sig i hele det østlige og sydøstlige Asien.
Den anerkendte videnskabsjournalist Madeline Drexler har beskrevet Bhutans indsats i The Atlantic. I korte træk skriver hun om fire forhold der danner baggrund for Bhutan’s succes:
For det første skal man have et stærkt og engageret lederskab. Den bhutanesiske konge har meget høj moralsk autoritet i landet, og han har taget føringen i kampagnerne for at påvirke folkets adfærd. Men også regeringen har vist store lederevner. Sundhedsministeren er uhyre skarp og dynamisk, og hun har vundet stor respekt for sin indsats i spidsen for sundhedsvæsenet.
For det andet har man været godt forberedt. Bhutan har et katastrofecenter, der kan træde i aktion med kort varsel. Man gennemførte en simulationsøvelse i november 2019 med følgende scenarie: En passager ankommer til lufthavnen, og der er mistanke om, at vedkommende er inficeret med et nyt coronavirus! Og man har opgraderet det nationale center for infektionssygdomme blandt andet på laboratorieområdet.
For det tredje har man handlet hurtigt og derfor fået bedre tid til at at hæve paraderne. Bhutan har et gratis sundhedssystem og et logistiksystem på plads, der både kan håndtere eskalering af tests og vaccinationer.
Og sidst men ikke mindst har man gjort det lettere for befolkningen ved at sætte støtteordninger på plads til dem, som er ramt af lock-downs, karantæne og isolering.
Nu forbereder Bhutan sig på at vaccinere hele målgruppen på ca. 550.000 personer. De første 150.000 doser er i hus, og resten forventes inden længe – en donation fra Indien af Astra- Zeneca vaccinen som fremstilles på Serum Institute of India i Pune på licens. Man vil vaccinere hele målgruppen i løbet af én uge i midten af marts. Det skal nok lykkes. Bhutan har i forvejen en af verdens højeste vaccinationsdækninger med sit børenevaccinationsprogram: cirka 95 procent af alle børn bliver fuldt vaccinerede. Og når kongen går i spidsen, så følger næsten alle ham.
Fiji
Fiji er en østat med ca. 900.000 indbyggere spredt over et stort antal øer.
Fiji registrerede sit første Covid tilfælde den 19 marts 2020. En steward fra det nationale flyselskab testede positiv efter at have været i Los Angeles. Han startede en lille smittekæde, som allerede efter mindre end en snes tilfælde blev stoppet, og siden har der ikke været lokal smitte. Til gengæld har man fundet en del tilfælde hos fijianere, som vendte hjem fra udlandet, og derfor var i karantæne på hoteller – så yderligere smitte blev forhindret. Fiji har i alt haft 44 tilfælde, og i skrivende stund runder de 300 dage uden en positiv test. Der har været to dødsfald blandt de smittede, begge personer med betydelig komorbiditet.
Fiji har lukket for al indrejse for turister. Hjemvendte statsborgere isoleres i hotelfaciliteter i to uger efter ankomsten med overvågning af militæret og hyppig testning. Miltæret har ansvaret for at karantænebestemmelserne overholdes, de isoleredes temperatur bliver taget daglig, eventuelle symptomer registreret, og alle skal bære maske. Hvis nogen tester positiv ved ankomsten, bliver de flyttet til specielle isolationstuer på udvalgte hospitaler – også her overvåget af militæret.
Fiji – og en række andre stillehavsstater – er tilsluttet COVAX programmet, og man forventer at kunne påbegynde vaccination i midten af marts. Også her er der stor tilslutning til eksisterende vaccinationsprogrammer, så det forventes, at de fleste vil blive vaccineret, når Covid-vaccinen rulles ud.
Læs også: Covid-19 i Afrika: Masser af smittede, ingen vacciner
Konklusion
Der er en del lande der – indtil videre – har undgået at blive hårdt ramt af corona. Det er naturligvis især små østater, men der er også lande med faste grænser til andre lande, det går godt for. Vietnam og Bhutan, begge udviklingslande er gode eksempler. Recepten er ikke indviklet: det handler om at bruge de værktøjer, som er almindeligt kendte og anerkendte. Begrænse folks bevægelighed, opfordre dem til adfærdsmæssige ændringer omfattende maskepåbud, bedre hygiejne samt social afstand. Desuden skal man have et effektivt overvågning system, der omfatter både baglæns og forlæns smittesporing, samt karantæne af alle suspekte tilfælde og isolation af alle, der bekræftes smittede.
Flere af disse lande vil også have et vaccine roll-out som imponerer. Denne 76-årige skribent er således ikke i tvivl om, at hele målgruppen i Bhutan vil være vaccineret, før det bliver hans tur i Danmark.
Bjørn Melgaard er læge og tidligere chef for WHOs vaccinationsprogram.
