De færreste har sikkert hørt om den autonome republik Nakhitjevan. Endnu færre ved, hvor det ligger, og de fleste vil måske spørge, hvorfor de skal vide noget om området. Det sidste vil jeg gerne svare på. Kort fortalt er Nakhitjevan interessant, fordi:
Området er en af udkantseuropas frosne konflikter og har en blodrød historie – men der er muligheder for, at konflikten bliver løst.
Turen går til Aserbajdsjan
Dette års udgave af det globale klimatopmøde, COP29, afholdes i Baku, hovedstaden i Aserbajdsjan, fra 11. til 22. november.
Valget af Aserbajdsjan som vært har skabt diskussion, fordi langt størstedelen af landets indtægter kommer fra olie og gas. Dertil kommer, at menneskerettighederne har svære vilkår i landet.
Stig Jensen, lektor på Center for Afrikastudier, cand.scient.pol. og ph.d. i geografi, besøgte landet i maj 2024 og kaster i denne serie på fire afsnit et kritisk blik på landet. Han har gennem årene også rejst i de andre dele af Kaukasusregionen, Armenien og Georgien og nogle af de områder, som i dag er en del af Rusland.
24.9.2024: Midt mellem tre ambitiøse stormagter er Aserbajdsjan ved at finde sig til rette
8.10.2024: I denne del af Aserbajdsjan mærker man IKKE politistaten
Nogle hævder, at det var netop i Nakhitjevan, at det gamle testamentes Noah grundstødte med arken.
Nakhitjevan er verdens største indlandssluttede enklave og grundlæggende anderledes end hovedlands-Aserbajdsjan.
Et autonomt mønstersamfund
For at begynde med det sidste, var min oplevelse, da jeg besøgte Nakhitjevan i maj 2024 – som både er navnet på landområdet og hovedbyen – entydigt positiv og helt anderledes end i ”hovedlandet” Aserbajdsjan, hvor følelsen af at befinde sig i en politistat konstant presser sig på.
Byen Nakhitjevan derimod byder på en afslappethed, der med sine nye og overdimensionerede moskeer samt nærmest mennesketomme indkøbscentre minder om en fusion mellem 1980’er-stemningen i en lille tyrkisk kystby kombineret med mindre byer i de rige golfstater.
Indbyggerne i byen oser af menneskeligt overskud. Man ser livsnydere på små caféer, hvor der er plads til smil – godt nok primært mænd, for det er et muslimsk samfund. Dog ikke mere domineret af de rettroende end at alkohol både kan nydes offentligt og købes i supermarkeder.
Medvirkende til det gode liv for de næsten en halv million mennesker, der bebor den semiautonome republik, er massive aktiviteter og investeringer primært fra hovedlandet Aserbajdsjan. Nakhitjevans betydning for Aserbajdsjan er ikke blevet mindre af, at landsfaderen Heydar Aliyev er født der og havde sin politiske bastion i området.
Aserbajdsjan ønsker at opbygge et attraktivt mønstersamfund i Nakhitjevan for på den måde at fastholde kontrollen med området. For at styrke sammenhængskraften mellem enklaven og hovedlandet er alle ministerier, bortset fra udenrigsministeriet, repræsenteret i Nakhitjevan, hvilket betyder, at der er mange offentlige arbejdspladser.
Selve Nakhitjevan by ligger smukt i en langstrakt dal ved den store flod Aras og har udsigt til det sneklædte Ararat-bjerg til den ene side og det nøgne Ilandag-bjerg til den anden.
Noah grundstødte i Nakhitjevan
Netop de to bjerge spiller en vigtig rolle i fortællingen om Nakhitjevan, som går langt tilbage i tiden. Det menes, at byen blev grundlagt i år 1500 før vores tidsregning – altså for omkring 3700 år siden.
I Alexander den Stores tid blev byen kaldt Naxuana, og armenierne kaldte området for Naxcawan, som oversat betyder ’stedet for de første efterkommere’ med direkte henvisning til Noahs ark og dem, der overlevede den bibelske syndflod.
Usikkerheder og uenigheder står ikke overraskende i kø med hensyn til Noahs ark, også i Nakhitjevan. Nogle beretninger – de fleste – fremhæver Ararat-bjerget som grundstødningsstedet, men der er også nogle, som mener, at Noahs ark rent faktisk grundstødte på Ilandag-bjerget.
Foto: Stig Jensen
Nakhitjevan som kampplads og plads i historien
Netop uenigheder – ofte med voldelige konflikter til følge – er med til at gøre enklavens historie blodrød. Geopolitiske uenigheder ligger lige under overfladen i nutidens Nakhitjevan.
Konflikten står igen og igen mellem ærkefjenderne Armenien og Aserbajdsjan og handler her især om Aserbajdsjans adgang til Nakhitjevan, som siden Sovjetunionens opløsning har været afskåret fra selve Aserbajdsjan. Nakhitjevan er lukket inde mellem Armenien og Iran og har også en meget kort grænse mod Tyrkiet ved Ararat-bjerget.
Nakhitjevan er med et areal på 5502 km2 angiveligt verdens største landomsluttede enklave. Afkoblingen af Nakhitjevan hænger sammen med statsdannelserne og relationerne efter sovjettiden.
Zangezur-korridoren, der forbandt Aserbajdsjan og Nakhitjevan, ligger på armensk territorium og blev lukket ved Armeniens selvstændighed efter opløsningen af Sovjetunionen.
Aserbajdsjan har siden kæmpet for genåbning af korridoren, og meget tyder på, at det vil ske i den nærmeste fremtid. Rusland støtter Aserbajdsjan og forsøger at bistå med at løse konflikten om den vigtige adgangsvej.
Gennem de seneste år har Rusland intensiveret presset på Armenien for at genåbne korridoren. Faktisk har Rusland tidligere spillet en central rolle i skabelsen af problemerne i relationerne mellem Armenien og Aserbajdsjan. Da bolsjevikkerne invaderede regionen i 1920, blev Nakhitjevan, Nagorno-Karabakh og Zangezur givet til Armenien. Beslutningen blev dog omgjort allerede i 1921, hvorefter Nakhitjevan blev givet til Aserbajdsjan.
I den nuværende situation, hvor enklaven og hovedlandet er adskilt, skal man med fly for at komme frem og tilbage mellem de to dele af Aserbajdsjan.
