Gitte Rønde er forperson i Læger uden Grænser i Danmark
I næsten to år har krig ødelagt Sudan. Kampene mellem Sudans regulære hær (SAF) og den paramilitære gruppe Rapid Support Forces (RFS) har kostet titusindvis af mennesker livet og sendt millioner af civile på flugt, som nu dagligt må kæmpe for at få mad og basale fornødenheder til at kunne overleve.
I næsten to år har SAF vilkårligt og gentagne gange bombet tætbefolkede områder, mens RSF og allierede militser brutalt har udsat mennesker for seksuel vold, bortførelser og massedrab. De har plyndret lagre og lastbiler med humanitær nødhjælp og besat hospitaler og klinikker. Og begge parter i krigen har belejret byer, ødelagt civil infrastruktur og blokeret for, at vi og de få andre humanitære aktører, der er til stede, kan få adgang til de civile, som har brug for hjælp.
I næsten to år er lidelserne i Sudan blevet mødt med ligegyldighed og passivitet
I næsten to år er lidelserne i Sudan blevet mødt med ligegyldighed og passivitet. Det internationale samfund har fejlet katastrofalt; der bliver gjort alt for lidt, mens befolkningen betaler med deres hjem, deres sundhed, deres værd og selv deres liv. Både fordi de stridende parter ser stort på civile liv, men også fordi omverdenen ikke tager ansvar, giver de nødvendige ressourcer og viser vejen til at gøre en ende på den krig, som foregår mod befolkningen.
Lige præcis det slog vores internationale generalsekretær, Christopher Lockyear, fast, da han i sidste uge talte i FN’s Sikkerhedsråd, hvor Danmark også er medlem og i øjeblikket har formandskabet.
Han påpegede den totale mangel på handling trods rådets gentagne krav om, at konflikten skal afsluttes, international humanitær lov skal overholdes, civile skal beskyttes, og nødhjælp skal kunne nå uhindret frem til dem, der har brug for den.
”Mens løfter bliver afgivet i dette rum, bliver civile fortsat overset, ikke beskyttet, bombet, belejret, voldtaget, fordrevet, berøvet for mad, for lægehjælp, for værdighed,” lød det fra Lockyear.
”Den humanitære indsats vakler, forkrøblet af bureaukrati, af usikkerhed, af tøven og af, hvad der truer med at blive den største ansvarsfralæggelse i nødhjælpshistorien.”
Både før og under krigen har vi i Læger uden Grænser været til stede i Sudan. Vi yder medicinsk nødhjælp i 11 stater – på begge sider af konflikten. Vi har advaret om alarmerende underernæring i mange områder, og vi ser, at infektionssygdomme, som kan forebygges med vacciner, rammer flere og flere. Og med regnsæsonen på vej er der akut behov for at sikre, at de civile i krigsramte områder får både mad og medicinske forsyninger.
Vi er i gang, og vi arbejder ufortrødent videre. Men vi kan ikke gøre det alene.
Det er på tide, at det internationale samfund sætter handling bag ordene. Som vores generalsekretær sagde i Sikkerhedsrådet:
”Krisen i Sudan kræver et fundamentalt skift væk fra fortidens fejlslåede tilgang. Millioner af liv afhænger af det.”
Indlægget er udelukkende udtryk for skribenternes holdning.
Ligger du inde med et emne, du gerne vil debattere? På Globalnyt er alle velkomne i debatsektionen, så skriv endelig til Globalnyts debat- og medlemsredaktør på sidsel.hasberg@globalnyt.dk.
