De mennesker, der skal holde den globale økonomi i gang får ikke den opmærksomhed, de behøver.
Det mener direktøren for Den Internationale Valutafond IMF’s Afrika-afdeling, Abebe Aemro Selassie, der over for The Guardian kalder den manglende hjælp til Afrika i kølvandet på krigen i Ukraine og corona-pandemien for en massiv kollektiv fiasko.
“Om 10 år vil hver anden person, der indtræder i den globale arbejdsmarkedsstyrke komme fra Afrika syd for Sahara – de børn hvis uddannelse, som pandemien har afbrudt,” siger Selassie til The Guardian.
“Det er næsten sikkert – medmindre vi regner med, at robotter kommer til at tage sig af det hele – at der vil være mangel på arbejdskraft i de mest udviklede økonomier og selv andre steder,” tilføjer han.
Stigende hungersnød og fattigdom
Siden corona-pandemien har sult, flugt og fattigdom været stigende tendenser på det afrikanske kontinent.
Det chok, som verdensøkonomien oplevede under corona-pandemien og den deraf stigende ulighed, vil bare i år få antallet af ekstremt fattige til at stige med 198 millioner mennesker. Det forudså Verdensbanken tidligere i år. Siden er flere kriser fulgt efter, og Oxfam IBIS hævede i april det tal til 263 millioner mennesker.
Holder prognosen vil 860 millioner mennesker leve i ekstrem fattigdom – altså for under 1,90 dollars (cirka 13 kroner) om dagen – inden udgangen af 2022.
En af de kriser, som er kommet helt uafhængigt af corona-pandemien og krigen i Ukraine er affødt af omfattende tørke. Særligt Etiopien, Sudan og Somalia på Afrikas horn er ramt af fødevarekrise efter tørke tre sæsoner i træk.
Selassie, som har arbejdet i IMF i 28 år, tilføjer over for The Guardian, at de succeser, vi har set på tværs af Afrika siden 1990’erne – resultaterne af nationale reformer, en boomende global økonomi og generøse hjælpe- og låneprogrammer er “sat i bakgear”.
Skærer i bistand
I 2015 udgjorde den danske udviklingsbistand 0,85 procent af landets bruttonationalindkomst (BNI). Men den dengang siddende Venstre-regering besluttede, at den andel skulle ned på 0,7 procent over en årrække, og det har den efterfølgende socialdemokratiske regering ikke ønsket at ændre på.
Finansloven for 2022 førte til en fastholdelse af de 0,7 procent i udviklingsbistand svarende til knap 18 milliarder kroner. Det er på niveau med det mindstemål, som FN har sat for de rige landes udviklingsbistand.
Men da krigen i Ukraine ramte blev der taget 2 milliarder kroner fra udviklingsbistanden til at finansiere modtagelsen af ukrainske flygtninge. I juni tilføjede udenrigsminister Jeppe Kofod, at Regeringen også vil bruge penge fra udviklingsbistanden til at genopbygge Ukraine efter krigen.
På den anden side af Nordsøen har den britiske regering reduceret deres udviklingsbistand fra 0,7 procent af bruttonationalindkomsten til 0,5 procent. Det resulterede i en reduktion fra 14,4 til 11,5 milliarder pund.
IMF blev oprettet af de allierede efter anden verdenskrig for at sikre international pengepolitisk og økonomisk stabilitet. Om udsynet til mangel på arbejdskraft i Europa kan ændre ved det, som IMF nu kalder en utilstrækkelig udviklingsbistand vil tiden vise.
